Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at skolen ved opgørelse af den delvise momsfradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1 ikke i nævneren skal medregne betalingen fra kommunen for at forestå 10. klasseundervisning på vegne af kommunen?
2. Hvis spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, skal der da betales moms af vederlaget?
3. Kan det bekræftes, at skolen ikke skal betale lønsumsafgift af lønsummen vedrørende gennemførelse af 10. klasseundervisningen for kommunen?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skolen har oplyst:

"Skolen er en selvejende institution omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Skolens primære formål er at udbyde momsfri erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Aktiviteterne finansieres primært via statstilskud.

Herudover har skolen en kursusafdeling, som er delvis momspligtig.

Med virkning fra 1. oktober 2010 kan kommunalbestyrelserne indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at varetage 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010.

Skolen er nu ved at indgå overenskomst med Kommunen om gennemførelse af 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen.

Skolen ønsker i den anledning at få afklaret de afgiftsmæssige konsekvenser af aftalen.

Kommunen får finansieret udgifterne til undervisning af 1. - 10. klasseundervisning primært via skatteindtægterne og i begrænset omfang via bloktilskud fra staten."

Lov om folkeskolen:

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 af lov om folkeskolen med senere ændringer:

"...Kapitel 2 a

10. klasses struktur og indhold

...

§ 19 e, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.

...

Kapitel 3

Skolevæsenets ordning

§ 20, stk. 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.

...

§ 22, stk. 1. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-7, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole,

6) en godkendt håndarbejdsskole eller

7) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.

...

§ 22, stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasse-undervisning, jf. stk. 1, nr. 7.

...

Kapitel 8

Udgifterne til folkeskolen

§ 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre...."

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse:

Det fremgår af lov nr. 640 af 14. juni 2010 om ændring af folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse:

"...§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009..., foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 8.«..."

(Ændringer af folkeskoleloven er indarbejdet i citaterne fra folkeskoleloven ovenfor.)

Bekendtgørelse om overenskomsten:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

"I medfør af § 22, stk. 8 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, som ændret ved lov nr. 640 af 14. juni 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

§ 1. En kommunalbestyrelse kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse (herefter benævnt institutionen), om at varetage 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen.

...

Kapitel 2

Overenskomstens indhold, herunder krav til undervisningen

§ 3. De konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder budgettet for ordningen, skal fremgå af overenskomsten. Rammerne skal ligge inden for det i §§ 4-6 fastsatte. Bortset fra perioder med brobygning, hvortil institutionen får statstilskud, jf. reglerne herom, finansieres 10. klasseforløbene af kommunen. For forløb jf. folkeskolelovens § 19 e, stk.1, dog alene i de første 20 uger, hvorefter eleven optages i erhvervsuddannelsens grundforløb.

§ 4. 10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller forløb af kortere varighed, jf. folkeskolelovens § 19 b, stk. 1 og 2. Der kan herunder tilbydes forløb, jf. § 19 e.

§ 5. Kommunalbestyrelsen fastlægger kravene til undervisningen i samarbejde med institutionen. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at undervisningen skal følge reglerne i folkeskoleloven for 10. klasse for såvel den obligatoriske som for den valgfri del eller for den ene af delene. Undervisningen skal mindst stå mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, om dansk, matematik og engelsk, stk. 3 om tilbud om yderligere målrettet læseundervisning, stk. 5 om selvvagt opgave og stk. 6 om vejledning og uddannelsesplan, jf. dog § 19 e i folkeskoleloven. Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Der skal tilbydes de til den obligatoriske undervisning tilknyttede prøver.

Stk. 2. Mål og læseplaner for undervisningen skal fremgå samt krav til lærerkvalifikationer.

Stk. 3. Eleverne kan indstille sig til folkeskolens 10. klasse-prøver og folkeskolens bundne afgangsprøver, jf. folkeskolelovens § 19 f, hvis de har fulgt en undervisning, så kravene ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og institutionen skal sikre, at der afholdes prøver i 10. klasses obligatoriske fag, dansk, engelsk og matematik, samt de folkeskoleprøver der i øvrigt måtte være indeholdt i den/de besluttede 10. klasseordninger. Det skal fremgå af overenskomsten, hvem der er prøveansvarlig. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at der udfærdiges et afgangsbevis til eleverne, jf. folkeskolelovens § 19 h, stk. 4.

§ 6. Institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, står for 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. ..."

Den aktuelle overenskomst:

Rådgiver har fremsendt følgende (uden underskrifter) til Skatteministeriet:

" Overenskomst mellem Kommunen og Spørger om overførsel af 10. klasse til Spørger

Formålsbeskrivelse

Under henvisning til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning, bkg nr. 906 af 09/07/2010, sker der med overenskomsten overførsel af undervisning i Kommunen i 10. klasse til Spørger, således at Spørger varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Kommunen.

Formålet med at integrere 10. klasse på en skole der udbyder erhvervsuddannelse er både at sikre en bedre afklaring hos de unge i forhold til uddannelsesvalg, at fastholde dem i uddannelsessystemet og at give dem et endnu bedre afsæt i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Spørger skal tilbyde undervisning til elever i Kommunen, der efter opfyldelse af 9 års undervisningspligt har brug for et 10. skoleår for at styrke deres faglige, sociale og personlige kvalifikationer, således at de opnår større sikkerhed med hensyn til valg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Overordnede mål/vision for 10. klasse vedlægges som bilag 1.

Virksomhedsoverdragelse

Ved indgåelse af overenskomst om overførsel af undervisning i Kommunen i 10. klasse til Spørger sker der virksomhedsoverdragelse af undervisningsopgaven i 10. klasse. Bilag 2 - virksomhedsoverdragelsens omfang.

Med overenskomsten indtræder Spørger umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overtagelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og individuel aftale om løn- og arbejdsforhold jf. lov om virksomhedsoverdragelse § 2.

Bilag 3 - Gældende overenskomst, arbejdstidsregler m.v.

Kontrakter og samarbejdsaftaler mv.

Spørger indtræder i 3-årig kontrakt LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse) indgået 1. august 2010. Bilag 4.

Undervisningsmateriale for 10. klasse udlånes til Spørger. Undervisningsmaterialet suppleres ikke. Endvidere udlånes 100 sæt borde og stole fra 10. klasse-Centret.

Kvalitetskrav og indsatsområder

Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse skal der være særlig fokus på læseundervisningen for læsesvage og ordblinde elever og anvendes IT-rygsæk og CD-ord og der skal være en AKT (adfærd, kontakt og trivsel) indsats med det formål at yde en hurtig indsats overfor socialt belastede og udsatte unge.

Der forudsættes høj grad af anvendelse af IT også i normalundervisningen.

Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisning.

Tilbud i 10. klasse

Undervisningen i 10. klasse skal følge folkeskolelovens bestemmelser herom. Hvor ikke andet er nævnt er paragrafhenvisningen i nærværende kontrakt til folkeskoleloven.

Folkeskolelovens kapitel 2 a, § 19 a - 19 h "10. klasses struktur og indhold" vedlægges som bilag 5.

Undervisningen skal tilrettelægges så den unge får mulighed for at styrke sine faglige, sociale og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal tilrettelægges så den unge i 10. klasse kan vælge retning og niveau på baggrund af den unges uddannelsesønsker og på baggrund af den unges uddannelsesplan. Den unge skal således have mulighed for i 10. klasse at kvalificere sig til HF og at forberede sig til enten en uddannelse på stx, hhx, htx, VUC (HF og gymnasiale enkeltfag), en uddannelse på en social- og sundhedsskole, en uddannelse på en landbrugsskole eller en uddannelse inden for erhvervs- og servicefagene.

Det er hensigten, at undervisningen af eleverne i 10. klasse ved skolestart foregår på én adresse. Hensigten er, at eleverne efter en periode vælger sig ud på de uddannelsesretninger der tilbydes. Eleverne skal gøres opmærksom på, at uanset hvilken retning de vælger giver det adgang til alle ungdomsuddannelser.

Spørger har mulighed for at indgå aftale med Social- og Sundhedsskolen på x-vej om at elever der fremadrettet ønsker en uddannelse på Social- og Sundhedsskolen kan tage en del af 10. klasse på Social- og Sundhedsskolen. Ligeledes har Spørger mulighed for at indgå en uddannelsesaftale med X Landbrugsskole.

Spørger fremsender forslag til uddannelsesretninger, som eleverne kan vælge i 10. klasse. Bilag 6

Undervisningen i 10. klasse tilbydes som helårsforløb med mindst 840 antal årlige undervisningstimer - § 19 b, stk. 1

Der tilbydes 10. klasses forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb - § 19 e, stk. 1

Kapacitet og kriterier for optagelse

Spørger skal modtage de elever der ønsker at starte i helårsforløb. Spørger skal ligeledes optage elever, der ønsker at starte i helårsforløb i løbet af året.

Det frie skolevalg gælder ikke for elever fra andre kommuner, men Spørger kan optage elever fra andre kommuner, hvis andre kommuner ønsker at benytte 10. klasse tilbuddet hos Spørger. Kommunen indgår aftale med de kommuner der ønsker at benytte tilbuddet og afregner med disse kommuner. Det er dog Spørger, der konkret afgør, om der er kapacitet til at modtage de elever fra andre kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet.

Hvor der er særlige grunde der taler for, at det er til elevens bedste skal Spørger tilbyde en elev at deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb - § 19 e, stk. 2. Visitation til et særligt tilrettelagt undervisningsforløb foretages af Kommunen.

Målgruppen er primært unge, der ikke har de basale færdigheder i de grundlæggende fag dansk, matematik og engelsk. Denne målgruppe kan tilbydes et undervisningstilbud, hvor praktik og teori i endnu hørere grad spiller sammen, end det kan ske i det ordinære 10. -klasse-forløb. Sådanne særlige forløb kan f.eks. være tilrettelagt i samarbejde med det lokale erhvervsliv mv. Disse elever kan få et fuldt 10. klasse-forløb uden at være bundet fuldt ud af den obligatoriske og valgfri del. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed og kan tilrettelægges for enkeltelever eller grupper af elever. Et særligt tilrettelagt undervisningsforløb skal være beskrevet i uddannelsesplanen og kræver forældrenes samtykke.

Den unges forældre skal meddele samtykke for optagelse i 10. klasse på fusionsskolen.

Undervisningen

Undervisningen skal følge reglerne for såvel den obligatoriske som for den valgfri del.

Elementerne i den obligatoriske del af undervisningen fremgår af § 19 c:

• Fagene dansk, matematik og engelsk (i alt 420 årlige timer)
• Tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder
• Selvvalgt opgave
• Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik
• Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan

Den valgfri del af undervisningen fremgår af § 19 d. Den valgfri del omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Eleverne skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Tilbud om tysk og fransk skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7. -9. klasse - § 19 d, stk. 2

Herudover skal eleverne tilbydes undervisning i mindst 3 af følgende fag: Idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted,  serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold og teknologi og kommunikation - § 19, stk, 4

Der kan tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunen skal godkende mål og læseplaner for disse andre undervisningsaktiviteter- § 19 d, stk. 5.

Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer jf. § 19 d, stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i et helårsforløb - § 19 d, stk. 7

Der skal ved skolestart 2011 foreligge mål og læseplaner for undervisningen. Spørger kan vælge at følge de af Undervisningsministeriet fastsatte mål og læseplaner og meddele dette til Kommunen senest 1. august. Såfremt de fastsatte mål og læseplaner fraviges, skal mål og læseplaner godkendes af kommunalbestyrelsen. Fraviges mål og læseplaner sendes disse til Kommunen 1. april.

Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.

Elever der på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, er berettiget til sygeundervisning efter reglerne i bekendtgørelse nr. 675 af 26/10/1987

Indhentelse af oplysninger i folkeskolen

Er der behov for at indhente fortrolige oplysninger om en elev - f.eks. elevplan, psykologudtalelse mv. skal der foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og eleven.

Prøver og standpunktskarakterer

Eleverne skal have mulighed for at kunne indstille sig til 10. klasses prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi - § 19 f, stk. 1

Eleverne kan indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver - § 19 f, stk. 1

Den prøveansvarlige er Spørger. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens afsluttende prøver - Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver nr. 918 af 13/07/2010.

Spørger skal efter afholdelse af 10. klasses prøver meddele Kommunen resultatet af prøverne samt sende kopi af afgangsbevis.

I de fag, der er prøvefag, skal der gives standpunktskarakterer. I faget idræt skal der gives en udtalelse mindst to gange om året - § 19 h, stk. 3

Orden og tilsyn med eleverne

Spørger skal fastsætte ordensregler og fastsætte hvilke foranstaltninger, der anvendes hvis ikke ordensreglerne overholdes.

Hvis der vurderes at være grundlag jf. ordensreglerne for at udskrive en elev af 10. klasse sender Spørger en indstilling til Kommunen, som træffer beslutning herom. Inden beslutning træffes får eleven og forældrene lejlighed til at udtale sig.

Spørger skal føre et fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden. Ved vurdering af tilsynets indhold og omfang anvendes bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden nr. 38 af 10/01/1995.

Ansvar

Der vil for Spørger gælde almindelige ansvarsregler såfremt en ansat eller en elev kommer til skade.

Lærerkvalifikationer

For at kunne varetage undervisningen i 10. klasse skal en lærer, der skal undervise i 10. klasse have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren eller læreren skal opfylde kvalifikationskravet for at kunne undervise i erhvervsskolerne.

Befordring af elever

Eleverne har ret til befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen og hjemmet eller dettes nærhed efter reglerne i folkeskolelovens § 26.

10. klasse hos Spørger betragtes som elevens distriktsskole.

Spørger bevilger efter reglerne buskort til eleverne som bestilles hos trafikvirksomhed Y, som sender regningen til Kommunen.

For de elever, hvor befordringsforpligtelsen ikke kan løftes ved at bevilge buskort gives meddelelse til Kommunen, som herefter bevilger anden befordring til eleven.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

PPR's betjening af 10. klasse består af rådgivning og vejledning om den enkelte elev, udviklingsarbejde med personalet og sparring til ledelsen. Se bilag 7

Ungdommens uddannelsesvejledning UU

UU forestår vejledningen af elever i kommunens 10. klassestilbud. Tilrettelæggelsen af vejledningen sker i samarbejde med UU. Se bilag 8

Økonomiske ramme

Kommunen finansierer 10. klasseforløbet bortset fra perioder med brobygning, hvortil fusionsskolen får statstilskud. Ligeledes er det alene de første 20 uger af forløb efter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, der finansieres af kommunen.

Betalingen fra Kommunen til Spørger for skoleåret 2011/2012 er X kr.

Beløbet er beregnet på Y elever og reguleres årligt på baggrund af antallet af indskrevne elever den 5. september og den 15. december.

Budgettet reguleres årligt med KL's pris- og lønskøn. reguleringen sker første gang den 1. januar 2012.

For skoleåret 2011/2012 er taksten pr. elev X kr. beregnet på baggrund af ovenstående budget.

Der afregnes i forhold til antallet af indskrevne elever den 5. september og den 15. december. Ultimo september afregnes for 5/12. Herefter afregnes primo januar for sidste måned af 1. halvår af skoleåret med 1/12 af X kr. For de sidste 6/12 af skoleåret afregnes primo februar på baggrund af elevtallet pr. 15. december.

Med henblik på at implementere ordningen er det over de første 3 år aftalt, at Kommunen den 1. august 2011 betaler 5/12 af X kr. Den 1. januar 2012 betales X kr. til dækning af implementeringen i 2012 Den 1. januar 2013 betales 7/12 af X kr. Hvorvidt der skal ske afregning af implementeringsomkostninger på X kr. for den resterende periode frem til august 2014 og om beløbet i givet fald skal reguleres ned afhænger af udviklingen i antallet af elever, der benytter 20/20 ordningen. Hvis antallet af elever, der benytter 20/20 ordningen er højere i skoleåret 2013/2014 end 20% af de indskrevne elever, nedreguleres de X kr. svarende til statstilskuddet for antallet af elever over 20%.

Kommunen indkøber hvert år undervisningsmaterialer, IT-udstyr og andet materiale til 10. klasse efter anvisning fra Spørger. Beløbet excl. moms afregnes løbende fra Spørger til Kommunen.

Andet

Kommunen har det overordnede ansvar for, at Spørger løser opgaven med varetagelse af undervisning i 10. klasse i henhold til folkeskoleloven og Kommunen er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i nærværende overenskomst. Kommunen skal endvidere sikre sig, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte.

Spørger skal senest 1. september fremsende en årlig beretning. Første gang den 1. september 2012. Kravene til indholdet i beretningen fremgår af bilag 9

Klager

Klager over tilbuddene i 10. klasse og klage over undervisningen behandles af Spørgers ledelse. Der er ikke klageadgang til klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Evaluering og udvikling

Med henblik på at evaluere og videreudvikle tilbuddet afholdes et årligt møde mellem Spørger og Kommunen. Mødet afholdes i februar/marts måned og Spørger er mødearrangør.

Med henblik på at sikre en fortsat tilgang af elever til de forskellige ungdomsuddannelser efter 10. klasse afholdes et årligt inspirationsmøde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, VUC, Social- og sundhedsskolen og Landbrugsskolen. Kommunen er mødearrangør.

Aftalen

Overenskomsten træder i kraft fra skoleåret 2011/2012 og er uopsigelig i 3 år.

Overenskomsten kan herefter af begge parter opsiges med mindst 1 års varsel til den 1. august.

Ændres lovgivningen, således at forudsætningerne, herunder de økonomiske forudsætninger, for aftalens indgåelse ændres væsentligt for enten Kommunen eller Spørger kan aftalen dog af begge parter kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår eller aftalen kan opsiges med virkning til udgangen af det indeværende skoleår.

Aftalen kan endvidere kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår, hvis antallet af 20/20 elever stiger således, at antallet udgør en væsentlig andel af de indskrevne elever.

Ændres lovgivningen sådan, at der ikke længere er krav om kommunalt tilbud om 10. klasse kan aftalen opsiges til udgangen af det indeværende skoleår.

Spørgers indgåelse af nærværende aftale med Kommunen er betinget af, at Undervisningsministeriet ikke underkender de økonomiske rammer for aftalens indgåelse.

Såfremt Klagenævnet for Udbud, Konkurrencestyrelsen eller domstolene beslutter eller afsiger dom/kendelsen om at udbudsreglerne er blevet tilsidesat med det resultat, at overenskomsten annulleres, opsiges overenskomsten med 3 måneders varsel.

X-by den / -

Spørger            Kommunen"

Bilag til den aktuelle overenskomst, bilag 2 Virksomhedsoverdragelse:

Følgende fremgår af et uddrag af bilaget:

"Bilag 2

Virksomhedsoverdragelse

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse vedhæftes dette bilag.

Spørger overtager undervisningsopgaven i 10. klasse den 1. august 2011.

I henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse § 2 gælder, at hvis en virksomhed eller en del heraf overdrages, indtræder erhververen umiddelbart i de individuelle rettigheder og forpligtelser, der i forhold til den enkelte medarbejder bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til:

• kollektiv overenskomst og aftale
• bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og
• individuel aftale om løn- og arbejdsforhold.

Medarbejderens rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst gælder, indtil overenskomstperiodens udløb.

Tjenestemænd er ikke omfattet af lov om lønmodtageres retstilling ved virksomhedsoverdragelse. Tjenstemænd kan dog udlånes til Spørger til varetagelse af den opgave der overflyttes.

Der vil alene blive flyttet medarbejdere til Spørger, der udfører de undervisningsrelaterede opgaver, der varetages i deres nuværende arbejde, og det vil alene være det antal medarbejdere, som svarer til opgavens størrelse.

Teknisk administrativt personale (pedel) flytter ikke med over til Spørger, idet undervisningen flyttes til andre bygninger. Den ansattes opgave bortfalder dermed.

Kantinepersonale flytter ikke med over til Spørger, idet undervisningen flyttes til andre bygninger og kantinedriften derved ophører. De ansattes opgaver bortfalder dermed.

Administrative medarbejdere (kontor). Der er pt. 2 administrative medarbejdere, hvoraf den enes ansættelse ophører inden virksomhedsoverdragelsen. Den anden administrative medarbejder udfører undervisningsrelateret arbejde, hvorfor opgaven flyttes med til Spørger. Pågældende er tjenestemand og udlånes derfor af Kommunen.

Kommunen har vurderet, at ledelsesopgaven for 10. klasse på Spørger kan varetages af én leder, idet opgaven lægges sammen med Spørger, der i forvejen har ledelse. Viceskolelederen vil derfor som overenskomstansat flytte med opgaven. Skolelederen der er tjenestemandsansat vil derfor ikke blive udlånt af Kommunen. ..."

Om folkeskoleundervisning finansieret med statstilskud (til illustration):

Det fremgår af lov nr. 662 af 14. juni 2010 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med senere ændringer:

"§ 2, stk. 1. Optager efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

...

§ 2, stk. 4. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. ...

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser for statstilskud til frie kostskoler

...

§ 11. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove.

...

Kapitel 3

Særlige regler om statstilskud

...

§ 19. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove."

Det fremgår af lov nr. 755 af 24. juni 2010 om friskoler og private grundskoler

mv. med senere ændringer:

"§ 1, stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse.

...

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal års-elever ved skolerne.

...

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i summen af ...

...

§ 15, stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling."

Statstilskud til brobygning

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. finansieres blandt andet brobygning. Loven har efter § 1 til formål, at bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Kommunerne kan i henhold til lovgivningen vælge at lade 10. klasseundervisningen forestå af 3.mand, men er samtidig forpligtet til at videregive en del af de opkrævede skatteindtægter og modtagne bloktilskud fra staten til gennemførelse af den lovregulerede kommunale undervisningsforpligtelse.

Det er vores opfattelse, at den fra kommunen modtagne betaling i momsmæssig henseende skal anses for et tilskud på lige fod med de taxametertilskud skolen modtager fra staten i forbindelse med gennemførelse af de lovregulerede erhvervsuddannelser, og at betalingen derfor i momsmæssig henseende ikke kan anses for et vederlag for en udført ydelse.

Det er derfor vores opfattelse, at betalingen fra kommunen i momsmæssig henseende skal anses for et driftstilskud, og at betalingen derfor ikke skal medregnes i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsprocent i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Det skal bemærkes, at det omfang efterskoler og privatskoler forestår 10. klasseundervisningen, vil disse ikke modtage tilskud til gennemførelse af undervisningen fra kommunen men direkte fra staten.

I det omfang der i stedet måtte være tale om et vederlag, mener vi, at der er tale om et momspligtigt vederlag.

Vi skal henvise til Landsskatterettens afgørelse af 2. november 2010 (SKM2010.851), hvorefter en underleverandørs levering af et samlet undervisningsforløb til en uddannelsesinstitution, hvor undervisningsydelserne blev brugt til levering af momsfrie undervisningsydelser, ikke blev anset for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 (skoleundervisning mv.). Underleverandøren leverede således sin undervisning til en uddannelsesinstitution og ikke til elever, og undervisningen er derfor momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1. Køber af undervisningen blev således ikke undervist, men denne anvendte ydelsen til at levere undervisningsydelser til sine elever.

I den konkrete sag var det alene køber, der havde ansvaret over for elever og undervisningsministeriet for ydelsens indhold, afvikling og eksamener mv.

I nærværende sag gennemfører Spørger 10. klasseundervisningen på vegne Kommunen. Kommunen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i folkeskoleloven vedrørende 10. klasseundervisning. Det er endvidere kommunen, som forestår indkøb af undervisningsmaterialer mv. til brug for 10. klasseundervisningen.

Skolen gennemfører alene aktiviteten med henblik på at opnå indtægter til finansiering af samtlige skolens aktiviteter, herunder de momspligtige. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse med Undervisningsministeriets vurdering af aktiviteten med 10. klassesaktiviteten. Ministeriet har konkret udtalt til Spørger, at aktiviteten er indtægtsdækket virksomhed.

Vi finder endvidere ikke, at svaret stemmer overens med de retningslinjer, som fremgår af Den juridiske vejledning 2011-2, Afsnit D.A.5.

Det er derfor vores opfattelse, at der i det omfang der statueres levering af ydelser mod vederlag, er ydelsen i momsmæssig henseende ikke en momsfri undervisningsydelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, men en momspligtig ydelse i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Da betalingen fra kommunen i momsmæssig henseende er modtagne driftstilskud, alternativt momspligtigt vederlag, skal skolen ikke betale lønsumsafgift af aktiviteten, jf. enten lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 (ikke et vederlag for levering af en momsfri ydelse) eller § 1, stk. 2, nr. 3 (der modtages statslige tilskud/bloktilskud).

Vi har endvidere en tilføjelse vedrørende den måde skolen får finansieret 10. klasseundervisningen. Vi har tidligere tilkendegivet, at skolen alene modtager betaling fra kommunen til finansiering af aktiviteten. Skolen vil dog også i et vist omfang modtage tilskud fra staten til finansiering af aktiviteten.  

Den obligatoriske del af 10. klasseundervisningen omfatter således bl.a. en brobygningsdel, der har til formål at give eleverne bedre baggrund for valg af ungdomsuddannelse. Skolen modtager statstilskud vedrørende brobygningsdelen. Brobygningsdelen af undervisningen kan foregå såvel hos skolen som hos byens øvrige ungdomsuddannelser.

Endvidere tilbydes et 10. klasses-forløb, der består af 20 uger "folkeskoleundervisning" efterfulgt af 20 ugers "erhvervsuddannelse", hvor skolen modtager statstilskud til undervisningen vedrørende "erhvervsuddannelsen".

Skolen vil således i alle tilfælde i et vist omfang modtage statstilskud vedrørende gennemførelse af 10. klasseundervisningen.

Det er vores opfattelse, at skolen alene af den grund er fritaget for betaling af lønsumsafgift vedrørende 10. klasseundervisningen, idet fritagelsen alene forudsætter at der (i et vist omfang) modtages statstilskud vedrørende undervisningsaktiviteten.

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3 fik således sin nuværende formulering ved Lov nr. 389 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 189 2001/2002) fremgår bl.a., at ændringen sikrer, at skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil, uanset tilskuddets størrelse ikke skal betale lønsumsafgift og således ligestilles med offentlige skoler på dette område.

Vi skal endvidere henvise til bemærkninger i lovforslaget om indførelse af den lovgivning, der giver kommuner ret til at gennemføre 10. klases undervisning via underleverandører https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130964. Det fremgår af punkt 3 og 4 under de indledende bemærkninger, at lovforslaget ikke er forbundet med økonomiske konsekvenser - hverken for det offentlige eller erhvervslivet. Et pålæg til skolen om at betale lønsumsafgift vil således direkte være i strid med intentionerne med bestemmelsen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Spørger ønsker bekræftelse på, at skolen ved opgørelse af den delvise momsfradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1, ikke i nævneren skal medregne betalingen fra Kommunen for at forestå 10. klasseundervisning på vegne af kommunen.

Lovgrundlag

Følgende fremgår af momsloven, jf. lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011 med senere ændringer:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. ...

§ 27, stk. 1. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. ...

§ 38, stk. 1. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden . ..."

Praksis

Følgende fremgår af den juridiske vejledning 2011-1 og 2011-2, afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag:

"Resume

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren....

Betingelser

Følgende betingelser skal være opfyldt for at der er tale om en leverance mod vederlag:

Direkte sammenhæng

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Se EF-domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12, og dommen i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, præmisserne 11 og 12.

Kontingenter, årsgebyrer mv.

Betingelsen om en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget er opfyldt, selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmernes faktiske brug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør i sig selv en ydelse. De årlige bidrag udgør vederlaget for denne ydelse. Se EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, præmisserne 39-42.

Retsforhold

Ydelser kan kun anses for udført mod vederlag og er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. Se EF-domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma, præmis 14.

En ydelse er momspligtig, selvom parterne i en aftale om udveksling af ydelser har aftalt, at tjenesteyderen kun er moralsk forpligtet til at levere den aftalte ydelse, og at aftageren ikke kan påberåbe leveringsforpligtelsen ved domstolene. Se EF-domstolens dom i sag C-498/99, Town & County Factors Ltd, præmisserne 20-24..."

Følgende fremgår af SKM2003.43.LSR:

En købmandsskole modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven. Statstilskuddene skulle ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Købmandsskolen fandtes endvidere ikke at have aktiviteter der kunne betegnes som ikke-økonomisk virksomhed.

Det fremgår af kendelsen:

"Landsskatteretten finder, at de modtagne statstilskud i det omfang de er vederlag for levering af ydelser, herunder evt. et tilskud der er direkte forbundet med transaktionernes pris, skal indgå i nævneren i den brøk, der anvendes ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Af erhvervsskolelovens § 12, fremgår (jf. lovbkg. nr. 962 af 26. oktober 2000), at Undervisningsministeren inden for en årlig ramme yder tilskud til skolens administration, ledelse og bygningsdrift efter stk. 2-8. Stk. 2. Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren yder tillige tilskud til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever ved skolen og en takst pr elev fastsat på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på grundlag af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever i henhold til stk. 2 og 3.

Af lovens § 14 fremgår, at skoler, der er godkendt efter § 1, efter regler fastsat af undervisningsministeren kan opnå rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes tilskud efter de pågældende uddannelseslove.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede tilskud, der ydes fra Undervisningsministeriet til Købmandsskolen med hjemmel i erhvervsskolelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., 1. og 2. led, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1, ikke kan anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet. At skolen ved undervisning af elever opfylder de betingelser, som er fastsat i erhvervsskoleloven, og som i øvrigt er en betingelse for modtagelse af tilskud, medfører således ikke, at skolen kan anses at levere en ydelse til Undervisningsministeriet.

Retten finder heller ikke, at tilskuddene kan anses som vederlag for skolens levering af ydelser til skolens elever, idet tilskuddene ikke er direkte forbundet med transaktionernes pris, jf. 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a).

Det fremgår således af punkt 4, i de almindelige bemærkninger til lovforslag om erhvervsskoler (lovforslag L37 fremsat den 6. oktober 1988), at en skole frit ville kunne disponere over sine samlede lovbundne tilskud og rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og skoleformål under ét.

Af bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om erhvervsskoler (lovforslag nr. L159, fremsat den 19. januar 1994) fremgår ligeledes, at det nye lovforslag medfører, at skolernes frihed til at disponere over bevillinger udvides yderligere, ligesom der bliver mulighed for en mere rationel drift af den enkelte skole og dermed en bedre udnyttelse af statslige bevillinger.

Der findes derfor ikke grundlag for at antage, at elevbetalingen eller mangel herpå, er direkte forbundet med de ydede tilskud.

Tilskuddene findes som følge heraf ikke at skulle indgå i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1."

Følgende fremgår af SKM2009.74.LSR:

Landsskatteretten traf afgørelse om, at nogle indtægter, som en erhvervsskole havde konteret som tilskud, skulle medtages i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, da disse beløb, som var modtaget fra tredjemand, måtte anses at udgøre en del af skolens omsætning.

Der var tale om beløb, som skolen havde modtaget for levering af ydelser til andre institutioner, f.eks. Danida, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen og kommunen. Disse institutioner havde modtaget beløb over finansloven til finansiering af ydelserne. Beløbene var tildelt i henhold til særskilt lovgivning for disse institutioner og afholdt i henhold til denne lovgivning.

SKAT havde fremført, at det kun er tilskud, der ikke er direkte forbundet med leverancernes pris, som kan udelades ved opgørelse af fradragsbrøken, dvs. når betalingen ikke er udtryk for vederlag for en leverance og derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. også Landsskatteretten i SKM2003.43.LSR.

SKAT fremførte videre, at SKAT's gennemgang af kendelsen i SKM2003.43.LSR viser, at i de tilfælde, hvor staten via lovgivningen og finansloven bevilger et beløb med henblik på en institution eller offentlig myndigheds udførelse af en lovbestemt opgave, falder beløbet uden for momsloven. I disse tilfælde er der ikke tale om, at institutionen eller den offentlige myndighed får et vederlag i momslovens forstand for udførelse af denne opgave.

Beløb overført fra andre institutioner, f.eks. fra Danida, AF, RAR og kommunen, til skolen for levering af ydelser, kan derfor ikke anses for tilskud, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der er i stedet tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Beløbene er derfor en del af omsætningen, som er omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvorfor de skal medtages i nævneren ved opgørelse af brøken i momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten var enig med skattecentret heri.

Begrundelse

Betingelsen for, at et beløb modtaget af spørger ikke skal medtages i nævneren ved opgørelse af brøken efter momsloven § 38, stk. 1, er, at beløbet ikke er vederlag for levering af en vare eller en ydelse, eller et tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momsloven §§ 4, stk. 1, og 27, stk. 1.

Det skal derfor undersøges, om betalingen fra Kommunen til spørger er et vederlag eller et tilskud direkte forbundet med varen eller ydelsens pris.

Det fremgår af § 20 i lov om folkeskolen, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.

Det fremgår videre af § 49, at alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Kommunerne er via folkeskolelovens § 20 pålagt at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse. Kommunen har efter § 49 pligt til at afholde udgifterne forbundet hermed, i det omfang udgifterne ikke helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Kommunerne skal finansiere udgifterne. Dette sker ifølge revisors oplysninger, dels via skatteindtægter, dels via bloktilskud.

Kommunerne kan købe sig til løsning af en del af den opgave, som er pålagt dem i henhold til § 20, ved at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. § 22.

Spørger har påtaget sig løsning af en opgave for kommunen. Denne ydelse leveres mod vederlag, jf. momsloven § 4, stk. 1, idet der i overenskomsten mellem Kommunen og spørger indgås aftale om ydelsens art og om honorering heraf. Som udgangspunkt skal kommunen betale X kr. samt et beløb for at implementere ordningen.

Elever i kommunens folkeskoler skal ikke betale for undervisningen. Når kommunen leverer undervisning til eleverne modtager kommunen ikke vederlag herfor. Der er derfor ingen leverancer omfattet af momsloven, og derfor heller ikke leverancer omfattet af lønsumsafgiften.

Elever på f. eks. efterskoler eller på private grundskoler betaler derimod for undervisningen. Mindstebetalingen fremgår af de årlige finanslove. Staten yder herudover tilskud til undervisningen i henhold til lovgivningen for efterskoler eller lovgivningen for private grundskoler. Statstilskuddet fastsættes på de årlige finanslove. Da der er deltagerbetaling, er der et vederlag for levering af undervisning. Undervisningen bliver derfor omfattet af momsloven, jf. §§ 3 og 4. Landskatteretten har i SKM2003.43 taget stilling til, om taxametertilskud bevilget til de enkelte skoler over de årlige finanslove skal medtages i nævneren, jf. § 38, stk. 1, som vederlag. Landsskatteretten kom frem til, at dette ikke er tilfældet, da tilskuddene ikke kan anses for vederlag.

Når kommunen køber Spørger til at levere 10. klasseundervisning mod vederlag, er Spørgers leverance omfattet af momsloven. Dette er begrundet i, at Spørger ikke modtager statstilskud hertil, da kommunen betaler for leveringen, jf. overenskomsten. Landsskatteretten traf i SKM2009.74.LSR afgørelse om, at nogle indtægter, som en erhvervsskole havde konteret som tilskud, skulle medtages i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, da disse beløb, som var modtaget fra tredjemand, måtte anses at udgøre en del af skolens omsætning. Der var tale om levering af undervisningsydelser, som de pågældende offentlige myndigheder havde erhvervet som led i udførelse af opgaver pålagt dem ifølge lovgivning. Spørgers levering mod vederlag er derfor omfattet af momsloven, og vederlaget skal derfor medtages i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 1.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at skolen ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, skal medtage betalingen fra Kommunen.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 2.

Spørger ønsker bekræftelse på, at skolen, såfremt der er tale om vederlag, jf. spørgsmål 1, skal betale moms af vederlaget fra Kommunen for at forestå 10. klasseundervisning på vegne af kommunen.

Lovgrundlag

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, jf. lovbek. 287 af 26. marts 2001, fritager følgende varer og ydelser for afgift:

"Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v."

Den danske momsfritagelsesbestemmelse hviler på 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i og j. Bestemmelserne er uændret overført til art. 132, stk. 1, litra i og j i momssystemdirektiv 2006/112:

"i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål;

j) privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau;"

Praksis

Følgende fremgår af  SKM2010.851.LSR (påklaget SKM2009.691.SR):

Selskabet påtænkte, som underleverandør, at levere undervisningsydelser til bl.a. uddannelsesinstitutioner (selvejende erhvervsskoler), hvor undervisningsydelserne skulle bruges til levering af momsfrie undervisningsydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. De omhandlende undervisningsydelser skulle leveres i form af et samlet koncept, der udgjorde et kursusmodul. De ydelser, som selskabet påtænkte at levere, blev ikke anset for at være omfattet af begrebet "Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der havde karakter af skolemæssig eller faglig undervisning" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. del, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i "Uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling".

Det fremgår af kendelsen:

"Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret "nej" til følgende spørgsmål:

"1. Kan det bekræftes, at H1 skal opkræve moms ved salg af undervisningsydelser til uddannelsesinstitutioner, hvor ydelsen anvendes til brug for levering af momsfritagne undervisningsydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3?"
"3. Kan det bekræftes, at H1 skal opkræve moms ved salg af undervisningsydelser til kommercielle virksomheder, hvor ydelsen anvendes til brug for levering af momsfritagne undervisningsydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3?"

Landsskatterettens afgørelse:

Landsskatteretten ændrer Skatterådets bindende svar og svarer "ja" til spørgsmålene.

Sagens oplysninger:H1 Holding A/S, herefter benævnt selskabet, er en fællesregistrering af 7 virksomheder, som har såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter.

Selskabet leverer bl.a. som underleverandør undervisningsydelser til uddannelsesinstitutioner (selvejende erhvervsskoler), hvor undervisningsydelserne bliver brugt til levering af momsfrie undervisningsydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Det er oplyst, at det på nuværende tidspunkt, hovedsageligt er erhvervsskolernes AMU kurser, der er aftagere af ydelserne, men at selskabet er åben over for andre/nye aftagere.

De undervisningsydelser, der for tiden leveres, har relation til styrkelse af kursisternes kendskab til emner som skriftlig og mundtlig kommunikation, personligt salg, forandringshåndtering, informationssøgning, afklaring af personlige og faglige kompetencer bl.a. med henblik på at forbedre kursisternes muligheder for at komme i arbejde.

De omhandlende undervisningsydelser, leveres i form af et samlet koncept, der udgør et kursusmodul, som udbydes særskilt af AMU centrene.

De personer, som underviser eller vil blive udlejet som arbejdskraft til brug ved undervisning har forskellig uddannelsesbaggrund. Der er tale om personer, som har erfaring inden for rekruttering, undervisning (f.eks. på erhvervsskolerne) og den statslige/kommunale beskæftigelsesindsats. Andre personer har alene en erhvervsbaggrund.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, fritager følgende varer og ydelser for afgift:

"Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v."

Den danske momsfritagelsesbestemmelse hviler på Rådet for De europæiske Fællesskabers dagældende 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i og j, som indeholdt fritagelsesbestemmelser vedrørende følgende ydelser (nu momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra i:

"i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål;"

"j) privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau;"

Der fremgik videre af stk. 2, litra b (nu momssystemdirektivets art. 134):

"Tjenesteydelser eller levering af goder omfattes ikke af de i stk. 1, litra b, g, h, i, l, m, og n) fastsatte fritagelser, såfremt:

a) de ikke er uomgængeligt nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift,

b) de hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med handelsforetagender, som skal svare merværdiafgift."

EF-domstolen har ved dom af 14. juni 2007 i sagen C-434/05 (Horizon College) fastslået, at de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, i henhold til fast retspraksis er selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. De udtryk, der er anvendt til at beskrive disse fritagelser, skal ifølge domstolen fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. præmis 15 og 16. Reglen om en streng fortolkning betyder på den anden side ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. præmis 16.

EF-domstolen har til spørgsmål 1: "Skal sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1., litra i), fortolkes således, at begrebet "undervisning" også omfatter tilrådighedsstillelse mod vederlag af en lærer for en undervisningsinstitution for midlertidigt at undervise der under undervisningsinstitutionens ansvar" bl.a. svaret:

Præmis 17. "Sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i), indeholder ingen definition af de forskellige undervisningsformer, der er omfattet af denne bestemmelse."

Præmis 20: "Som Kommissionen i det væsentligste har gjort gældende under retsmødet, omfatter den undervisning, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i), en række elementer, som samtidig omfatter de elementer, der vedrører det forhold, som skabes mellem undervisere og de studerende, og de elementer, der udgør den pågældende uinstitutions organisatoriske ramme."

EF-domstolen har til spørgsmål 2: "Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan begrebet "tjenesteydelser med nær tilknytning til undervisning" da fortolkes således, at det også omfatter den ovenfor under 1 beskrevne tjenesteydelse" bl.a. svaret:

Præmis 46. "Det andet og tredje spørgsmål skal derfor samlet besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), sammenholdt med artiklens stk. 2, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en lærer mod vederlag stilles til rådighed for en undervisningsinstitution, hvor denne lærer midlertidigt skal undervise under sidstnævnte institutions ansvar, kan udgøre en momsfritagen transaktion, for så vidt som det drejer sig om tjenesteydelser "med nær tilknytning" til undervisning i denne bestemmelses forstand, hvis en sådan tilrådighedsstillelse er et middel til på de bedst mulige betingelser at udnytte den undervisning, der må anses for hovedydelsen, forudsat imidlertid, hvilket det påhviler den nationale ret at undersøge, at:

-  såvel hovedydelsen som tilrådighedsstillelsen med nær tilknytning til denne ydelse præsteres af de organer, der er omhandlet i nævnte artikle 13, punkt A, stk. 1, litra i), i givet fald under hensyntagen til de betingelser, som den pågældende medlemsstat eventuelt har fastsat i henhold til artiklens stk. 2, litra a)

-  tilrådighedsstillelsen er af en sådan art og kvalitet, at det ikke uden at anvende en sådan ydelse kunne sikres, at den modtagende institutions undervisning, og dermed den undervisning, som de studerende ved disse institutioner modtager, ville have en tilsvarende værdi, og

- en sådan tilrådighedsstillelse ikke hovedsageligt tager sigte på at opnå yderligere indtægter ved udførelse af en transaktion i direkte konkurrence med handelsforetagender, som skal svare moms"

Således som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de ydelser, selskabet påtænker at levere, er omfattet af begrebet "Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. del, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i "Uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling".

Endvidere er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at betingelserne for at anse de påtænkte ydelser for ydelser "i nær tilknytning" til undervisning er opfyldt.

Det bemærkes herved tillige, at Skatterådet under spørgsmål 2 (der ikke er påklaget) har tilsluttet sig SKATs indstilling, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet ikke er et offentligretligt organ eller lignende anerkendt organ, og at det i henhold til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, er en betingelse for at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets bindende svar og svarer ja til de 2 påklagede spørgsmål."

Begrundelse

Landsskatteretten udtaler i SKM2010.851.LSR:

"Således som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de ydelser, selskabet påtænker at levere, er omfattet af begrebet "Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. del, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i "Uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling".

Endvidere er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at betingelserne for at anse de påtænkte ydelser for ydelser "i nær tilknytning" til undervisning er opfyldt.

Det bemærkes herved tillige, at Skatterådet under spørgsmål 2 (der ikke er påklaget) har tilsluttet sig SKATs indstilling, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet ikke er et offentligretligt organ eller lignende anerkendt organ, og at det i henhold til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, er en betingelse for at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen."

Landsskatteretten fastslår hermed, at de i sagen omhandlede ydelser ikke kan anses for momsfri undervisningsydelser. Den leverende virksomheds ydelser kan ikke være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, da ydelserne ikke præsteres af et offentligretligt organ med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål. Der er heller ikke tale om en ydelse i nær tilknytning hertil, da betingelserne i sagen C-434/05, Horizon College, ikke er opfyldt, da ydelsen ikke præsteres af et offentligretligt organ med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

I modsætning hertil er Spørger et godkendt organ med det formål at præstere skoleundervisning. Dette sker dels via folkeskoleloven § 22, stk. 1, nr. 7 og § 22, stk. 8 (lovbek. 998 af 16. august 2010 med senere ændringer) og dels via lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 1, stk. 1, 4. pkt. (lovbek. nr. 951 af 2. oktober 2009 med senere ændringer), hvoraf det fremgår, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10-klasseundervisning. En sådan tilsvarende bestemmelse findes også i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (lovbek. nr. 381 af 26. marts 2010 med senere ændringer), idet undervisningsministeren i henhold til lovens § 16 kan godkende såvel offentlige som private uddannelsesinstitutioner til at udbyde AMU-kurser. I SKM2010.851LSR var der imidlertid ikke tale om, at sælgeren af kursusmodulerne solgte disse kurser som godkendt underviser. Sælgeren var alene underleverandør.

Spørger overtager ved virksomhedsoverdragelse kommunens personale med henblik på at give undervisning i 10. klasse i henhold til folkeskoleloven § 22, stk. 1, nr. 7 og § 22, stk. 8 (lovbek. 998 af 16. august 2010 med senere ændringer) og via lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 1, stk. 1, 4. pkt. (lovbek. nr. 951 af 2. oktober 2009 med senere ændringer). Overdragelsen omfatter alene medarbejdere, der udfører de undervisningsrelaterede opgaver, der varetages i deres nuværende arbejde, og det vil alene være det antal medarbejdere, som svarer til opgavens størrelse, jf. overenskomstens bilag 2. Samtidig forpligter Spørger sig til mod vederlag at gennemføre undervisning i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskoleloven, jf. overenskomsten. Ydelsen er derfor omfattet af momsloven, jf. § 4, stk. 1, og fritaget for moms, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, som skoleundervisning.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at skolen leverer en undervisningsydelse, som er momsfritaget, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 3. Det skal her bemærkes, at 2. pkt. i momsloven § 13, stk. 1, nr. 3 efter Skatteministeriets opfattelse ikke finder anvendelse, da skoleundervisning i henhold til folkeskoleloven ikke kan anses for kursusvirksomhed.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 3.

Spørger ønsker bekræftelse på, at skolen ikke skal betale lønsumsafgift af lønsummen vedrørende gennemførelse af 10. klasseundervisningen for kommunen.

Lovgrundlag

Følgende fremgår af momsloven, jf. lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011 med senere ændringer:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. ...

§ 13, stk. 1. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

3) Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner."

Det fremgår af lønsumsafgiftsloven, jf. lovbek. nr. 466 af 2006 med senere ændringer:

"§ 1.Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

...

3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud, ..."

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning:

"§ 3. De konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder budgettet for ordningen, skal fremgå af overenskomsten. Rammerne skal ligge inden for det i §§ 4-6 fastsatte. Bortset fra perioder med brobygning, hvortil institutionen får statstilskud, jf. reglerne herom, finansieres 10. klasseforløbene af kommunen. For forløb jf. folkeskolelovens § 19 e, stk.1, dog alene i de første 20 uger, hvorefter eleven optages i erhvervsuddannelsens grundforløb."

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er det Skatteministeriets opfattelse, at Spørger leverer en undervisningsydelse mod vederlag til kommunen. Ydelsen er omfattet af momsloven § 13, stk. 1, nr. 3.

Levering af ydelser omfattet af momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, medfører, at Spørger bliver omfattet af lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Levering af folkeskoleundervisning er fritaget efter lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 2, nr. 3, når der hertil modtages statstilskud. Spørger modtager, efter Skatteministeriets opfattelse, statstilskud til brobygningsdelen ved gennemførelse af 10. klasseundervisningen for kommunen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at skolen ikke skal betale lønsumsafgift af lønsummen vedrørende gennemførelse af 10. klasseundervisningen for kommunen.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at Skatterådet bekræfter spørger og besvarer spørgsmål 3 med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets begrundelser og indstillinger.