Spørgsmål

1. Kan medarbejdere, der af deres arbejdsgiver bliver udstyret med en telefon til arbejdsmæssig brug, når telefonen udover at kunne bruges som telefon også kan bruges til at gå på internettet med, undgå multimediebeskatning hvis de underskriver en tro- og love-erklæring på, at den ikke bliver brugt privat, og hvis deres arbejdsgiver kontrollerer opkaldslister i overensstemmelse med SKATs vejledning herom?
2. Gør det nogen forskel, om arbejdsgiver forsøger at kontrollere, om internet muligheden bruges privat? Hvorledes skal denne kontrol i givet fald gennemføres?

Svar

1. Ja, hvis det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet, at den tages med hjem.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Medarbejderne er ansat som konsulenter i en arbejdsgiverforening. Deres stilling indebærer megen indenrigs rejseaktivitet, hvor det er relevant for deres arbejdsgiver, at kunne kontakte dem.

Medarbejderne har derfor i et vist omfang deres telefon/PDA med hjem i forbindelse med rejser i tjenesten.

På telefonen er det muligt at gå på internettet via en såkaldt 3G opkobling, og der er ikke indlagt tekniske begrænsninger i telefonerne for hvilke hjemmesider, der kan besøges.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er ikke fremkommet med en opfattelse af, hvorledes spørgsmålet skal besvares. Spørgsmålet er alene tænkt som et afklarende spørgsmål, idet spørgsmålet ikke synes at være behandlet i de tilgængelige bindende ligningssvar.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.681.SR:

Skatterådet bekræftede, at ansatte gartnere i en virksomhed ikke skal multimediebeskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, der medtages på bopælen. Det gælder dog kun såfremt den private brug ikke er tilladt, at der indgås tro og love erklæring herpå, samt at arbejdsgiver fører kontrol med at PDA'en (telefonen) rent faktisk ikke anvendes privat.

SKM2009.801.SR:

Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejdere, som til den private bopæl medtager en smartphone eller mobiltelefon, der er udstyret med faciliteten "begrænset bruger", ikke vil blive omfattet af multimediebeskatningen, når de på den under faktiske forhold beskrevne måde er afskåret fra at bruge multimediet privat.

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

Kan medarbejdere, der af deres arbejdsgiver bliver udstyret med en telefon til arbejdsmæssig brug, når telefonen udover at kunne bruges som telefon også kan bruges til at gå på internettet med, undgå multimediebeskatning hvis de underskriver en tro- og love-erklæring på at den ikke bliver brugt privat, og hvis deres arbejdsgiver kontrollerer opkaldslister i overensstemmelse med SKATs vejledning herom?

Når et multimedie tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over godet/goderne, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt."

I denne sag er der tale om en mobiltelefon, der også har adgang til internettet.

Det fremgår af L 199, punkt 2.7.2, at en smartphone anses som en mobiltelefon:

"En telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones ( SKATs fremhævning) o. lign."

I SKM2009.801.SR nåede Skatterådet også frem til, at en smartphone skulle behandles som en telefon.

En smartphone har, som spørgers mobiltelefon, også adgang til internettet. Det afgørende er, som det fremgår af det citerede stykke fra L 199, at hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion. En mobiltelefons hovedfunktion er uden tvivl telefoni, adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af en begrænset opløsning. Den omhandlede mobiltelefon skal derfor behandles som en telefon i L 199's forstand.

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Det er nødvendig for at kunne udføre arbejdet, at telefonen tages med hjem.
• Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
• Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Spørger har oplyst, at medarbejderen vil underskrive en tro- og loveerklæring, og arbejdsgiveren vil føre kontrol med, at telefonen faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt. SKAT finder derfor ikke, at mobiltelefonen er omfattet af multimediebeskatningen, såfremt det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet, at den tages med hjem.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, hvis det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet, at den tages med hjem.

Spørgsmål 2:

Gør det nogen forskel om arbejdsgiver forsøger at kontrollere om internet muligheden bruges privat, og hvorledes skal denne kontrol i givet fald gennemføres?

Som angivet under spørgsmål 1, anser SKAT telefoni for mobiltelefonens hovedfunktion, og det afgørende er således, at arbejdsgiveren fører kontrol med medarbejderens telefonopkald.

Internetadgangen fra en mobiltelefon anses for at være en bifunktion af mindre betydning, og da produktet skal behandles som en telefon, som anført i spørgsmål 1, er det således de betingelser, der stilles til kontrol af telefon, som skal være opfyldte.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.