Parter
A
mod
Skat
Afsagt af byretsdommer
Karen Moestrup Jensen
Skønsrekvirenten, Vinh Lap Ly, har nedlagt påstand om, at begæringen om syn og skøn skal tages til følge.
Rekvisitus, SKAT, har principalt påstået, at begæringen om syn og skøn afvises og subsidiært, at der i stedet for afholdelse af syn og skøn henvises til indhentelse af erklæring fra relevant brancheorganisation.
Sagens omstændigheder
Af skønsrekvirentens udkast til skønstema fremgår følgende
"Nærværende sag omhandler det forhold, at SKAT skønsmæssigt har forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 til 2007 og tillige har foretaget en forhøjelse af klagers momstilsvar for samme periode.
Baggrunden for forhøjelserne er en gennemgang af klagers egne notater foretaget i klagers kalenderbøger. Således er forhøjelsen lavet alene på baggrund af de notater, klager har foretaget i disse bøger.
Det er klagers opfattelse, at der ikke har været den udeholdte omsætning, som SKAT har fastlagt.
Nærværende syn og skøn skal derfor gennemføres med henblik på at få oplyst nærværende sag yderligere i form af syns- og skønsmandens oplysninger omkring gennemsnitlig kundegennemstrømning i tilsvarende restauranter m.v., jf. i det hele de stillede spørgsmål.
Det er ønsket, at syns- og skønsmanden - efter afholdelse af møde med parterne og efter endt besigtigelse af restauranten - på denne baggrund - og på baggrund af det fremlagte bilagsmateriale, efter bedste evne og overbevisning besvarer følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1
Syns- og skønsmanden anmodes om - efter besigtigelse af restauranten - at foretage en beskrivelse af denne, herunder - og eventuelt ved hjælp af fotos - at beskrive restaurantens indretning, antal af siddepladser, beliggenhed m.v.
Spørgsmål 2
Skønsmanden bedes - eventuelt efter rådføring med Horesta - oplyse, hvor stor en bruttoavanceprocent, der kan forventes i en gennemsnitlig restaurant af den type, der er omhandlet af nærværende sag.
Yderligere anmodes syns- og skønsmanden om i procent at oplyse, hvor stor en stigning i omsætningen, SKATs forhøjelse udgør i forhold til det selvangivne.
Spørgsmål 3
Syns- og skønsmanden anmodes om at beregne klagers bruttoavanceprocent i de omhandlede år, beregnet ud fra de selvangivne tal og klagers regnskabsmateriale i øvrigt.
Syns- og skønsmanden anmodes om at udtale sig om, hvorvidt den bruttoavanceprocent, der fremkommet herved, må antages at være sædvanlig eller høj set i forhold til den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for sammenlignelige restauranter, jf. spørgsmål 1.
Syns- og skønsmanden anmodes om at begrunde sin besvarelse.
Spørgsmål 4
Syns- og skønsmanden anmodes om at beregne klagers bruttoavanceprocent i de omhandlede år, beregnet ud fra de korrigerede indkomstforhold, der fremgår af SKATs afgørelse.
Syns- og skønsmanden anmodes om at udtale sig om, hvorvidt den bruttoavanceprocent, der fremkommer herved, må antages at være sædvanlig eller høj set i forhold til den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for sammenlignelige restauranter, jf. spørgsmål 1.
Syns- og skønsmanden anmodes om at begrunde sin besvarelse.
Spørgsmål 5
Syns- og skønsmanden anmodes om - efter besigtigelse af den pågældende restaurant - at oplyse om, hvor stor en kundegennemstrømning, der gennemsnitligt vil være på månedlig basis og på daglig basis i restauranten.
Syns- og skønsmanden anmodes om at begrunde sin besvarelse.
..."
Parternes synspunkter
Skønsrekvirenten har gjort gældende blandt andet,
|
- |
at der i de omhandlede spørgsmål er tale om beskrivelse af objektive forhold og om en række beregninger, der skal foretages ud fra objektive kriterier. Syns- og skønsmanden skal ikke forholde sig til det juridiske indhold eller til rimeligheden af sine beregninger, |
| |
|
- |
at de tal syns- og skønsmanden beregner bliver forelagt Landsskatteretten, som herefter foretager den retlige vurdering, |
| |
|
og for så vidt angår rekvisti subsidiære påstand |
| |
|
- |
at det alene er første afsnit i spørgsmål 2, der kan besvares af brancheorganisationen Horesta, idet de resterende spørgsmål ikke kan besvares af en brancheorganisation, i hvert fald ikke uden at gå via retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse. |
Rekvisitus har gjort gældende blandt andet
|
- |
at parterne ikke er uenige om selve beregningen foretaget af SKAT, men om, hvilken omsætning, der skal lægges til grund. Der er dermed ikke faktiske forhold af relevans for den bagvedliggende momssag, der skal eller kan bedømmes af en skønsmand, |
| |
|
- |
at de spørgsmål, der fremgår af skønstemaet, vedrører retlige og juridiske forhold, som det tilkommer Landsskatteretten af foretage bedømmelsen af og dermed ikke en skønsmand, |
| |
|
- |
at skønsmanden i realiteten bliver anmodet om at foretage en efterprøvelse af rekvirentens egne optegnelser over den stedfundne omsætning, hvilket vil være en bevisvurdering af sagens dokumenter og dermed en vurdering af sagens juridiske indhold, |
| |
|
samt for så vidt angår den subsidiære påstand |
| |
|
- |
at som spørgsmålene er formuleret, ville det være mere hensigtsmæssigt, at de blev forelagt den relevante brancheorganisation. |
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder, at spørgsmål 1 i udkastet til spørgetemaet indebærer en beskrivelse af faktiske forhold, der kan udføres under en syns- og skønsforretning.
For så vidt angår spørgsmål 2-5 finder retten, at formuleringerne til skønsmanden indebærer, at denne ud fra en besigtigelse af restauranten sammenholdt med et branche- og regnskabskendskab skal foretage skøn over faktuelle forhold. Retten finder ikke, at de stillede spørgsmål indebærer, at skønsmanden skal foretage vurderinger af retlig eller juridisk karakter.
Af ovennævnte grunde tages rekvisiti påstand om afvisning af syns- og skønsforretningen på dette grundlag ikke til følge.
For så vidt angår rekvisiti subsidiære påstand vil spørgsmålet om hvilken skønsmand, der udmeldes, blive afgjort efter høring af parterne.
Derfor bestemmes
Sagen om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn fortsætter.