Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Stig GlentMadsen, Bjerg Hansen og Rasmus Damm (kst.)

Indledning

Sagsøgeren, A, erhvervede forud for den 19. maj 1993 nogle B-aktier i selskabet A/S H1 og solgte dem igen den 15. juni 1999. Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a. således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller mere efter erhvervelsen nu skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvilket ikke tidligere havde været tilfældet. Ifølge lovens § 19, stk. 3, 1. punktum, kan mindretalsaktionærer, der ved en afståelse den 18. maj 1993 ikke ville have været skattepligtige, ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en senere afståelse anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

Denne sag drejer sig om - til brug for beregningen af sagsøgerens skattepligtige avance ved aktieafståelsen den 15. juni 1999 - at fastlægge aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten afsagde den 1. marts 2002 følgende kendelse om sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999:

"...

Klagen vedrører følgende punkter:

Kapitalindkomst
Tab på salg af aktier ikke godkendt	3.463.013 kr.
Aktieindkomst
Avance ved salg af aktier ansat til	1.829.737 kr.

Sagen er indbragt for Landsskatteretten i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Sagen er forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor, ligesom denne har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at H1 A/S (selskabet) blev stiftet af HP og dennes moder. Selskabet har siden etableringen beskæftiget sig med produktion og salg af dyremad. Aktiekapitalen var i 1990 på nom. 300.000 kr. Heraf udgjorde 80.000 kr. A-aktier og 220.000 kr. B-aktier. A-aktiernes stemmeværdi var 10 gange højere end B-aktiernes. Selskabet ansatte i 1977 AN som eksportchef, senere salgsdirektør. I 1979 ansatte selskabet klageren som indkøbschef, senere indkøbs- og logistikdirektør. Ligeledes i 1979 ansatte selskabet TE som økonomichef.

I 1988 ansatte selskabet LF som produktionschef. LF og AN fik ligeledes i 1988 tilbudt plads i selskabets direktion og de købte i den forbindelse hver aktier for nom. 9.000 kr. B-aktier til kurs 100, hvilket svarede til 3% af den samlede kapital i selskabet.

I maj 1990 blev klageren og TE tilbudt ansættelse i selskabets ledelse, og de købte i den forbindelse aktier i selskabet for hver nom. 4.500 kr. B-aktier til kurs 100, hvilket svarede til 1,5% af den samlede aktiekapital.

Såvel klageren som AN og TE indgik i forbindelse med aktieerhvervelsen en aktionæroverenskomst med HP. Af overenskomsten fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 2.

Såfremt A's ansættelse måtte ophøre, det være sig på grund af A's egen opsigelse, sygdom eller død, eller hvis A måtte blive opsagt af A/S H1, forholdes der således:

A. A har pligt til at afstå den ham tilhørende B-aktiepost til HP og/eller A/S H1 og/eller en af HP anvist person eller selskab, der har pligt til at købe A's aktiepost.

B. Måtte parterne i så tilfælde ikke kunne blive enige om kursen på aktierne og betalingsmåden, da fastsættes kursværdien til den pågældende aktieposts anskaffelsessum med tillæg af 80% af den forholdsmæssige vækst i selskabets regnskabsmæssige egenkapital i tiden fra begyndelsen af det regnskabsår, i hvilket aktieposten er købt, indtil udgangen af det senest liggende regnskabsår forud for A's fratræden i A/S H1, nedrundet til et med 5 deleligt tal.

C. Såfremt A's fratræden skyldes dennes egen opsigelse uden at A/S H1 har givet rimelig anledning hertil eller opsigelse fra A/S H1, hvor A har givet rimelig anledning hertil, reduceres den under B anførte pris med 25%.

D. Betaling forudsætter at ske kontant ved overdragelsen, med mindre anden aftale træffes mellem parterne. I den under C. nævnte situation erlægges 50% kontant og 50% afdrages over 2 år rentefrit.

§ 3.

Sålænge HP besidder hele A-aktiekapitalen i A/S H1, skal B-aktionærerne ikke kunne modsætte sig et evt. samlet salg af selskabet til fremmed side.

B-aktionærerne tiltræder i så fald et salg af B-aktierne til HP eller ordre til en kontantpris, der svarer til aktiernes fulde regnskabsmæssige indre værdi pr. seneste regnskabsafslutningstidspunkt med tillæg af henholdsvis 10%, 20%, 30%, 40% og 50% for hvert af årene 1989-1993 af den opnåede merpris ud over indre værdi. Fra 1994 tillægges 50% af den fulde regnskabsmæssige indre værdi, uanset hvornår salg måtte finde sted.

§ 4.

(...)

§ 5.

Aktier, som A måtte erhverve fra andre aktionærer i A/S H1 end direktør HP, forpligter A sig til i forhold til HP at behandle på samme måde, som bestemt i nærværende aktionæroverenskomst om aktier erhvervet direkte fra HP.

Af selskabets vedtægter fremgår bl.a. følgende:

"Ingen aktier, det være sig A-aktier eller B-aktier, kan overdrages hverken i levende live, gennem arv, frivilligt, gennem retsforfølgning eller i forbindelse med bodeling, ved separation eller skilsmisse, uden først at være tilbudt selskabets øvrige A-aktionærer til den kurs, der modsvarer aktiens indre værdi. Ved fastsættelsen af aktiernes indre værdi skal der tages højde for selskabets aktuelle fremtidsudsigter samt selskabets aktuelle indtjening. I mangel af enighed om indre værdi, fastsættes denne bindende af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer."

Den 1. november 1991 besluttede selskabets generalforsamling at udvide selskabets kapital fra nom. 300.000 kr, til nom. 10.000.000 kr. AN, klageren og TE blev i den forbindelse alle tildelt fondsaktier, således at deres aktiebeholdning herefter udgjorde henholdsvis nom. 300.000 kr., 150.000 kr. og 150.000 kr.

Den 2. januar 1991 afløste UH HP som administrerende direktør i selskabet. UH købte i den forbindelse 5% af aktiekapitalen. Der blev ikke udarbejdet aktionæroverenskomst.

I 1993 var ejerforholdene herefter således, at HP ejede samtlige A-aktier og i alt 86% af samtlige aktier i selskabet. UH ejede 5%, LF og AN hver 3% og klageren og TE hver 1,5% af B-aktierne.

Ultimo 1993 solgte HP sine aktier i H1 A/S til H2 Holding A/S. Ligeledes i efteråret 1993 blev LF afskediget og han afstod herefter sine aktier i selskabet - opgjort til en værdi efter overenskomstens § 2 B til UH med 2% og til selskabet selv med 1%.

Ultimo 1993 bad H1 A/S Den Danske Bank udarbejde et notat om værdien af selskabets aktier pr. 19. maj 1993. Den Danske Bank har foretaget en vurdering af selskabets værdi på grundlag af cach flow, Price/earning og kurs indre værdi, hvorefter værdien er beregnet til henholdsvis 491 mio kr., 507 mio kr. og 333 mio. kr. Den Danske Bank konkluderer herefter følgende:

"Ud fra en samlet vurdering af de gennemførte værdiansættelsesmetoder er det bankens vurdering, at handelsværdien af H1 er ca. 444 mio kr. Vurderingen tager udgangspunkt i en stand-alone betragtning for en minoritetsaktiepost, hvorved der ikke er taget hensyn til de merværdier, der kan skabes ved synergi med andre virksomheder."

Den Danske Bank ses ikke at have taget hensyn til de indgåede aktionæroverenskomster.

Selskabet havde i de følgende år en gunstig udvikling, og efter det oplyste blev det derfor et godt investeringsobjekt, bl.a. købte pensionskasserne i 1997 10% af den samlede aktiekapital til ca. kurs 8.000.

I efteråret 1998 indledte AN forhandlinger med selskabets direktion om at fratræde sin stilling som selskabets salgsdirektør, hvilket skete pr. 31. december 1999. Som følge af sin fratræden var AN forpligtet til at afhænde sine aktier i selskabet, jf. aktionæroverenskomstens § 2 C. AN blev imidlertid ikke vederlagt med en afståelsessum beregnet efter overenskomstens § 2 C, men efter § 2 B, dvs. uden den ellers aftalte reduktion i vederlaget med 25%.

I foråret 1999 indledte selskabets direktion forhandlinger med G1 Fabrikker med henblik på fusion. Klageren og TE blev i den forbindelse opfordret til at sælge deres aktiepost i selskabet til H2 Holding A/S med den begrundelse, at salget var en nødvendig forudsætning for fusionen. Klageren solgte herefter sine aktier pr. 15. juni 1999 for 3.205.000 kr., hvilket beløb blev beregnet i henhold til aktionæroverenskomstens § 2 B.

Den 1. april 1999 fusionerede selskabet med G2, et selskab under G1Fabrikker, idet G2 overtog 47% af aktiekapitalen i selskabet.

I år 2000 blev de resterende aktier i selskabet overtaget af selskabet G3 til ca. kurs 12.000.

Ved opgørelsen af den skattepligtige avance i forbindelse med salget af sine aktier i selskabet har klageren taget udgangspunkt i en anskaffelsessum pr. 19. maj 1993 på kurs 4.440, jf. den Danske Banks beregning af selskabets værdi. Klagerens avance er herefter opgjort således:

Salgssum	3.205.000 kr.
Aktieafgift	-8.013 kr.
Anskaffelsessum (1,5% af 444 mio. kr.)	-6.660.000 kr.
Avance	-3.463.013 kr.

Beløbet er selvangivet som negativ kapitalindkomst.

Skatteforvaltningen har forhøjet klagerens kapitalindkomst med det beregnede tab, 3.463.013 kr., idet klageren på salgstidspunktet havde ejet aktierne i mere end 3 år, hvorfor avance eller tab i stedet skal indgå som aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og personbeskatningslovens § 8a, stk. 5.

Skatteforvaltningen har endvidere ansat klagerens aktieindkomst til 1.829.737 kr., idet aktiernes værdi pr. 19. maj 1993 efter forvaltningens opfattelse skal ansættes til kurs 911,50.

Ved sin vurdering er der bl.a. henset til, at den foreliggende aktionæroverenskomst, hvorefter omsætteligheden af klagerens aktier er begrænset, må forstås således, at det ikke - som i TfS 2000.560 - kunne anses for realistisk med et frit salg til anden side den 18. maj 1993. Dette skyldes hovedaktionærens dominans i selskabet, klagerens position som ansat og minoritetsaktionær i selskabet, aktionæroverenskomstens opbygning og tilblivelse, samt endelig intentionerne bag overenskomsten, hvilket ubestridt var dels at forhindre et frit videresalg af aktierne og dels at kunne styre aktionærkredsen. Omstændighederne vedrørende de faktiske overdragelser af selskabets aktier fra 1988 og fremefter understøtter endvidere at der ikke frit kunne ske salg til en uafhængig tredjemand, jf. at dette på intet tidspunkt er sket.

Den Danske Banks vurdering af aktiernes værdi til kurs 4.440 kan ikke anvendes til fastsættelse af aktiernes værdi pr. 19. maj 1993, da vurderingen tilsyneladende bygger på salg af hele virksomheden, og ikke tager hensyn til begrænsninger i omsættelighed m.v. Endvidere er der indbygget mange usikre faktorer i bankens vurdering.

Klagerens revisor har beregnet kurs 911,50 som en gennemsnitskurs ud fra en beregnet kurs på 1.210 ved opgørelse efter overenskomstens § 3 og en beregnet kurs på 613 ved opgørelse efter overenskomstens § 2 B. Set i lyset heraf samt til, at LF i 1993 solgte sine aktier til kurs 610 beregnet efter aktionæroverenskomstens § 2 B - er det herefter skatteforvaltningens opfattelse, at kursen på klagerens aktier pr. den 19. maj 1993 maksimalt kan være 911,50. Klagerens avance er herefter opgjort således:

Opnået salgssum efter aktieafgift	3.196.987 kr.
Skattemæssig anskaffelsessum (150.000 x 911,50)	-1.367.250 kr.
Skattepligtig avance	1.829.737 kr.

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 5.292.750 kr. til 3.463.013 kr., idet indgangsværdien for aktierne i H1 A/S var 4.440, jf. Den Danske Banks vurdering af hele selskabets aktiekapital.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klageren den 19. maj 1993 frit kunne sælge sine aktier til tredjemand til fri markedskurs, det den indgåede aktionæroverenskomst alene indeholdt en forkøbsret for HP i to specifikke situationer, der ikke var aktuelle den 19. maj 1993. Den ene situation omfattede klagerens ansættelsesophør, jf. aktionæroverenskomstens § 2, og den anden situation omfattede HPs eventuelle samlede salg af selskabet til tredjemand, jf. aktionæroverenskomstens § 3. Der var imidlertid ikke tale om en generel omsættelighedsbegrænsning. Dette fremgår også af aktionæroverenskomstens § 5, idet det heri forudsættes, at der kan ske salg af aktierne.

Det efterfølgende hændelsesforløb understøtter også ovenstående. ANs aktiepost blev således solgt på grundlag af en pris beregnet efter aktionæroverenskomstens § 2 B uanset den burde være beregnet efter den lavere kurs i § 2 C. Parterne har således end ikke internt følt sig bundet af de i aktionæroverenskomsten indeholdte tilbagesalgsklausuler.

Heller ikke klageren og TE var i 1999 forpligtede til at sælge deres aktieposter, idet ingen af dem befandt sig i en situation omfattet af de i aktionæroverenskomsten indeholdte klausuler. At de alligevel valgte at sælge deres aktier til HP skyldtes alene, at de troede, at de efter aktionæroverenskomsten juridisk set havde forpligtet sig til det, ligesom de ikke havde foretaget nogen nærmere overvejelser desangående. De var ansat i gode stillinger hos HP og ville derfor gerne "please" denne.

Det bestrides for så vidt ikke, at det har været parternes hensigt, at der ikke skulle kunne ske videresalg af klagerens aktier i selskabet ud over i de i aktionæroverenskomsten indeholdte klausuler. Henset til at aktionæroverenskomsten ikke indeholder nogen omsætningsbegrænsning, må det imidlertid anses for tvivlsomt, om domstolene vil indfortolke en begrænsning heri, jf. at kontrakter som den foreliggende tolkes imod koncipisten, og det gælder navnlig i tilfælde, hvor koncipisten udgør endog særdeles stærk position i sin egenskab af arbejdsgiver og hovedaktionær i selskabet.

På baggrund af ovenstående er der efter repræsentantens opfattelse ikke grundlag for at tilsidesætte Den Danske Banks vurdering af aktiernes værdi pr. den 19. maj 1993, hvorfor indgangsværdien på klagerens aktier bør ansættes til kurs 4.440.

Såfremt Landsskatteretten måtte anse klageren for bundet af en omsættelighedsklausul pr. 19. maj 1993 gøres det til støtte for den principale påstand i anden række gældende, at de i aktionæroverenskomsten indeholdte klausuler ville være blevet tilsidesat ved en eventuel voldgifts- eller domstolsprøvelse, idet det er urimeligt eller i strid med almindelig handlemåde at gøre dem gældende, jf. aftalelovens § 36.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at kursværdien af klagerens aktiepost pr. 19. maj 1993 ansættes til en af Landsskatteretten fastsat kurs, der væsentligt overstiger den af skatteforvaltningen fastsatte kurs på 911,50.

Til støtte for denne påstand har repræsentanten gjort gældende, at der ved værdiansættelsen af klagerens aktier ikke ubetinget kan lægges vægt på den laveste kursfastsættelse indeholdt i den indgåede aktionæroverenskomst, idet der skal foretages en konkret vurdering af muligheden for på et senere tidspunkt at afstå aktierne til en højere kursværdi end hvad direkte fremgår af de aftalte omsættelighedsbegrænsninger, jf. TfS 2000.560 (H). Af Højesterets præmisser fremgår bl.a.:

"Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse.

Afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering. Der må ved denne vurdering tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Muligheden for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan således indgå i vurderingen, med mindre sådanne muligheder den 19. maj 1993 måtte anses for urealistiske."

Det gøres gældende, at klageren havde mulighed for at afstå sine aktier i selskabet til en højere kurs end de i aktionæroverenskomsten fastsatte klausuler. Der skal derfor ikke ubetinget lægges vægt på disse ved værdifastsættelsen af klagerens aktier. Af overenskomstens § 2 fremgik, at klageren var forpligtet til at sælge sine aktier i tilfælde af dennes opsigelse, sygdom eller død. I tilfælde af HPs bortfald ville klageren imidlertid frit kunne sælge sine aktier i selskabet til tredjemand til en fri markedskurs. I en situation omfattet af § 2 ville klageren endvidere frit kunne sælge sine aktier til tredjemand, hvis HP valgte ikke at købe klagerens aktier, jf. at HP alene var berettiget, men ikke forpligtiget til at købe aktierne.

Overenskomstens § 3 regulerer heller ikke den situation, hvor HP ville sælge sine aktier til tredjemand. HP ville da ikke længere være aktionær i selskabet, og klageren ville også da frit kunne sælge sine aktier til tredjemand. Det skal i øvrigt bemærkes, at ved et samlet salg af selskabet skulle klagerens aktier værdiansættes til en højere kurs end efter overenskomstens § 2, hvorfor der ikke ubetinget kan lægges vægt på de i § 2 fastsatte lavere kurser.

Endelig bemærkes, at det indirekte følger af overenskomstens § 5, at der frit kunne ske overdragelse af selskabets aktier aktionærerne imellem.

På baggrund af ovenstående må det konkluderes, at der den 19. maj 1993 var en realistisk mulighed for, at klageren kunne påregne et salg af sine aktier i selskabet uden prisbegrænsninger. Ved fastsættelsen af værdien af klagerens aktier pr. denne dato, bør der derfor ikke ubetinget lægges vægt på de i aktionæroverenskomsten indeholdte lave overdragelseskurser.

Landsskatteretten skal udtale

Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a. således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller mere efter erhvervelsen nu skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvilket ikke tidligere havde været tilfældet. I lovens § 19, stk. 3, 1. pkt. bestemmes, at visse mindretalsaktionærer, som ved en afståelse den 18. maj 1993 ikke ville have været skattepligtige, ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Ifølge 2. pkt. skal valget træffes samlet for alle aktier i hvert selskab.

Aktiernes handelsværdi må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, og værdien kan derfor være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed i henhold til aktionæroverenskomst og/eller vedtægter. Ved vurderingen skal der tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan således indgå i vurderingen, med mindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske, jf. i det hele Højesterets dom som refereret i TfS 2000.560.

På baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger finder retten ikke, at klageren frit kunne sælge sine aktier i selskabet til tredjemand, hvorfor den af Den Danske Bank beregnede aktiekurs ikke er anvendelig i det foreliggende tilfælde. Det bemærkes herved, at et sådant salg i givet fald skulle være forsøgt i 1993, og at det, da der ikke de facto er gjort et sådant forsøg, ikke kan indgå i bedømmelsen ved avanceopgørelsen ved salg i 1999.

Det bemærkes endvidere, at en tilsidesættelse af overenskomstens bestemmelser i medfør af aftalelovens § 36 ikke efter parternes indbyrdes forhold findes anvendelig i denne situation.

Efter en samlet vurdering af de efter aktionæroverenskomstens foreliggende salgsmuligheder finder retten, at det den 18. maj 1993 må kunne antages, at klageren kunne afstå sine aktier i selskabet til en kurs beregnet efter aktionæroverenskomstens § 3. Retten finder derfor, at kurs 1.210 vil kunne lægges til grund ved beregningen af klagerens avance ved salget af de i sagen omhandlede aktier. Avancen anses for aktieindkomst.

Herefter bestemmes

Kapitalindkomst
Tab på salg af aktie, 3.463.013 kr., ikke godkendt	Stadfæstes.
Aktieindkomst
Avance ved salg af aktier ansat til 1.829.737 kr. Ansættes til	1.381.987 kr.

..."

Parternes påstande m.v.

Sagsøgeren har under denne sag, der blev anlagt den 30. maj 2002, nedlagt påstand om, at opgørelsen af hans aktieindkomst for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Der har under sagen været enighed mellem parterne om, at aktiekursen den 19. maj 1993 i henhold til aktionæroverenskomstens § 2 B var 613 og i henhold til § 3 var 1.210, samt om, at konsekvensen af, at landsretten måtte finde, at et aktiesalg den 19. maj 1993 ikke ville have været omfattet af aktionæroverenskomstens § 2 eller § 3, er, at der skal ske hjemvisning som påstået af sagsøgeren.

Supplerende sagsfremstilling

Af § 5 i A/S H1s vedtægter, sådan som disse var gældende den 19. maj 1993, fremgår følgende:

"...

Såfremt en B-aktionær ønsker at afhænde sine B-aktier, skal denne give bestyrelsen, som repræsenterende A-aktionærerne i selskabet, meddelelse herom, og bestyrelsen, der har pligt til uopholdeligt at gøre de andre A-aktionærer bekendt hermed, skal inden 8 uger efter at have modtaget den pågældende meddelelse fra den B-aktionær, de ønsker at overdrage, afgive meddelelse til denne om, hvorvidt en eller flere af A-aktionærerne ønsker at købe den pågældende aktie. Hvis forkøbsretten gøres gældende, skal denne benyttes overfor hele den tilbudte aktiepost, og købesummen herfor skal berigtiges senest 2 måneder fra tidspunktet for fastsættelsen af købesummen, der igen skal fastsættes senest 4 måneder efter, at aktiekøberen har erklæret, at han ønsker at købe. De øvrige A-aktionærer har indbyrdes forkøbsret i forhold til deres aktier.

..."

Af aktionæroverenskomsten mellem sagsøgeren og HP fremgår - udover det, der er nævnt i Landsskatterettens kendelse - bl.a. følgende:

"...

§ 1.
I det omfang vi ved nærværende aftale eller senere tillæg hertil ændrer bestemmelserne i selskabets vedtægter, således som disse til enhver tid måtte være formuleret, har nærværende aftale forret i forhold til vedtægterne.
...
§ 4.
1.	HP skal uanset A's erhvervelse af B-aktier i A/S H1 være berettiget til frit at afhænde den ham tilhørende B-aktiepost i selskabet til et selskab, i hvilket HP har den bestemmende indflydelse, samt til HP's hustru og livsarvinger samt til medarbejdere i A/S H1 under forudsætning af, at køber / den til hvem aktieposten overdrages, tiltræder nærværende overenskomst med den/de tilføjelser, der måtte være relevante.
2.	Såfremt HP måtte afgå ved døden, skal HP's hustru være berettiget til at hensidde i uskiftet bo, ligesom HP's hustru og livsarvinger skal være berettiget til, mod at tiltræde nærværende overenskomst, at modtage B-aktier i A/S H1 som henholdsvis boslod samt arv.
3.	Der gælder ingen begrænsninger i HP's ret til at overdrage A-aktier eller lade A-aktier gå i arv.

..."

Aktionæroverenskomsten er underskrevet den 18. juni 1990. Samme dag indgik HP en aktionæroverenskomst med LF med et indhold svarende til overenskomsten med sagsøgeren, bortset fra at LF købte dobbelt så mange B-aktier som sagsøgeren.

Den 14. oktober 1990 indgik HP og UH en aktionæroverenskomst i forbindelse med sidstnævntes køb af B-aktier for nom. 15.000 kr. Af overenskomsten fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 2.
1.	Såfremt HU's ansættelse måtte ophøre, det være sig på grund af HU's egen opsigelse, sygdom eller død, eller hvis HU måtte blive opsagt af A/S H1, forholdes der således:
	A.	HU har pligt til at afstå den ham tilhørende B-aktiepost til HP og/eller A/S H1 og/eller en af HP anvist person eller selskab, der har pligt til at købe HU's aktiepost.
	B.	Måtte parterne i så tilfælde ikke kunne blive enige om kursen på aktierne og betalingsmåden, da fastsættes kursværdien til den pågældende aktieposts forholdsmæssige andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ifølge det seneste forud for HU's fratræden i A/S H1 aflagte årsregnskab.
		HU kan forlange at overdragelse først finder sted indtil 2 år efter hans fratræden. Kursen fastsættes på grundlag af den senest forud for salget opgjorte regnskabsmæssige indre værdi ifølge årsregnskabet.
	C.	Såfremt HU's fratræden skyldes dennes egen opsigelse uden at A/S H1 har givet rimelig anledning hertil eller opsigelse fra A/S H1, hvor HU har givet rimelig anledning hertil, reduceres den under B anførte pris med 25%, idet dog prisen ikke kan blive mindre end anskaffelsessummen.
§ 3.
Sålænge HP, dennes ægtefælle eller livsarvinger besidder hele A-aktiekapitalen i A/S H1, skal HU ikke kunne modsætte sig et evt. samlet salg af selskabet til fremmed side.
HU tiltræder i så fald et salg af B-aktierne til HP eller ordre til en kontantpris, der svarer til aktiernes forholdsmæssige andel af købesummen for hele selskabet. Kursen skal dog mindst svare til den i § 2 stk. B nævnte.
Ved salg af virksomheden inden 3 år fra HU's ansættelse i selskabet, tiltræder HU et salg af B-aktierne til HP eller ordre til en kontantpris, der svarer til aktiernes forholdsmæssige andel af købesummen for hele selskabet med fradrag af 50 mio. kr. Kursen skal dog mindst svare til den i § 2 stk. B nævnte.

..."

På selskabets generalforsamling den 1. november 1991 blev det bl.a. besluttet at udbetale 126.000 kr. af årets overskud på 20.712.000 kr. som udbytte til B-aktionærerne.

Af selskabets årsregnskab for regnskabsåret 1992/1993 fremgår det, at årets nettoomsætning udgjorde 433.558.000 kr., at resultatet udgjorde 24.079.000 kr., og at egenkapitalen ved årets slutning var på 80.697.000 kr.

Omkring årsskiftet 1993/1994 aftalte HP og sagsøgeren et tillæg til aktionæroverenskomsten. Af tillægget fremgår bl.a. følgende:

"Der er mellem parterne aftalt følgende ændringer i aktionæroverenskomsten:

Ad § 3 pkt. 1

Der tilføjes efter første afsnit:

"eller salg til et holdingselskab, i hvilket HP har den bestemmende indflydelse."

Der tilføjes i sidste afsnit:

"Salgsprisen kan dog maksimalt udgøre den forholdsmæssige andel i salgssummen for samtlige B-aktier."

Den 3. januar 1994 aftalte HP og UH tillige et tillæg til den mellem dem indgåede aktionæroverenskomst. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"Ad § 2 B

Der indsættes ny bestemmelse som 2 B. stk. 3:

UH kan ved sin fratræden ultimo 1998 vælge enten at anvende § 2 B stk. 2 for så vidt angår den oprindelige aktiepost på 5% eller nom. kr. 500.000 B-aktier eller, i stedet for at anvende § 2 B stk. 2, kræve at samtlige de direktør UH tilhørende B-aktier svarende til nom. 7% af den samlede aktiekapital eller nom. kr. 700.000 B-aktier udbydes sammen med 7% eller nom. 700.000 B-aktier, der i så fald udbydes af HP, således at der i alt udbydes 14% af den samlede aktiekapital eller nom. 1.400.000 B-aktier, og kursen vil ved denne fremgangsmåde være den opnåede kurs for de udbudte 14%.

Ad § 3 pkt. 1

Der tilføjes efter første afsnit:

"eller salg til et holdingsselskab, i hvilket HP har den bestemmende indflydelse."

I andet afsnit udgår sætningen:

"Kursen skal dog mindst svare til den i § 2 stk. B nævnte."

Der tilføjes i stedet:

"Kursen kan dog for de i 1993 erhvervede 2% maksimalt udgøre den forholdsmæssige andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital, jfr. § 2 B.

..."

Af selskabets årsregnskab for 1998/1999 fremgår, at årets nettoomsætning udgjorde 873.097.000 kr., at resultatet udgjorde 44.714.000 kr., og at egenkapitalen ved årets slutning var på 351.668.000 kr.

Det fremgår af en skrivelse af 5. april 2001 fra Kommunen til UH, at han i forbindelse med salg af sine aktier i A/S H1 havde selvangivet aktieavancen på baggrund af en anskaffelsessum på kurs 4.440, jf. Danske Banks beregning af selskabets værdi, og at kommunen efter forhandlinger med UHs revisor accepterede, at aktieavancen beregnedes på baggrund af en anskaffelsessum på kurs 3.300.

Parterne er enige om, at aktiesalget til G3 i 2000 ikke skete til kurs 12.000, som anført i Landsskatterettens kendelse, men til ca. kurs 8.900.

Sagsøgerens forklaring

Sagsøgeren har forklaret, at han har været ansat i virksomheden A/S H1 siden 1979. Han startede som indkøbschef og blev i 1993 logistikdirektør. I dag er han administrerende direktør i virksomheden, der nu har en årlig omsætning på cirka 1,5 mia. kr. HPs formål med at sælge B-aktier til de ledende medarbejdere var, at de pågældende skulle knyttes tættere til virksomheden. Samtidig var aktierne en del af de ledende medarbejderes lønpakke. Det var HP, der bestemte, hvem der skulle have B-aktier. UH kom ind i virksomheden, fordi HP erkendte, at han som entreprenør havde behov for en direktør udefra med den størrelse, som virksomheden havde fået. HP valgte at holde sig væk fra virksomheden det første halve år, hvor UH var administrerende direktør, for at give plads til denne, men herefter kom han igen jævnligt i virksomheden. Efter aktionæroverenskomstens § 2 var sagsøgeren forpligtet til at sælge aktierne ved opsigelse, sygdom og død, og efter § 3 kunne han ikke forhindre et samlet salg af virksomheden, men ellers indeholder aktionæroverenskomsten ikke bestemmelser om hans salg af aktierne, herunder ikke noget forbud herimod. Han havde ikke nogen indflydelse på indholdet af aktionæroverenskomsten. Det var hans opfattelse, at han ville kunne sælge aktierne til markedskursen. Han fik tilbudt aktierne til den lave kurs for at knytte ham tættere til virksomheden. I forbindelse med lønforhandlinger med virksomhedens øverste ledelse blev det nævnt, at værdien af hans aktier var stigende som følge af virksomhedens gode resultater. Han har ikke på noget tidspunkt overvejet at sælge aktierne, idet han anså sine muligheder for avancement i virksomheden for gode.

Sagsøgeren har videre forklaret, at han i 1999 solgte aktierne til HP, fordi HP bad ham om det. Han var ikke forpligtet til det, da der ikke var tale om et samlet salg af selskabet, men følte sig presset til det. Han var klar over, at en fusion var på vej. Han solgte til en kurs noget under markedsværdien, fordi han anså sine muligheder i virksomheden for gunstige. Det betød mere end kursen. Han var som sagt også under pres fra HP. Han solgte til det tilbud, som han blev præsenteret for. Han havde på daværende tidspunkt en årsløn på 900.000 kr. I dag har han en årsløn på cirka 2 mio. kr. samt en overskudsandel, der i 2002 udgjorde cirka 1 mio. kr. Hertil kommer, at han har aktieoptioner i virksomheden. Han drøftede salget med UH og ikke med HP. Prisen for aktierne var ikke noget, der kunne diskuteres. Han kan ikke huske, om han fik at vide, at prisen var beregnet i overensstemmelse med aktionæroverenskomstens § 2 B.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at handelsværdien af sagsøgerens aktier i A/S H1 den 19. maj 1993 var højere end kurs 1.210, som sagsøgeren kunne have opnået ved et salg i henhold til aktionæroverenskomstens § 3. Et salg af sagsøgerens aktier den 19. maj 1993 ville hverken have været omfattet af aktionæroverenskomstens § 2 eller § 3. Sagsøgeren har nærmere anført, at det følger af aktionæroverenskomstens ordlyd, at sagsøgeren den 19. maj 1993 alene var bundet af to specifikke tilbagesalgsklausuler, der ikke var aktuelle ved et salg på dette tidspunkt, og som derfor er uden betydning for, hvilken kurs sagsøgeren kunne have opnået ved et salg den 19. maj 1993. Det følger forudsætningsvis af vedtægternes § 5, at der kunne finde et salg af sagsøgerens aktier sted, uden at salget ville være omfattet af aktionæroverenskomstens § 2 eller § 3. Vedtægternes § 5 indeholder alene en forkøbsret, men ingen køberet for HP. Det er uden betydning for fortolkningen af aktionæroverenskomsten, om HP havde til hensigt, at ethvert aktiesalg skulle være omfattet af overenskomsten, og det er ikke dokumenteret, at HP skulle have en sådan hensigt. Det må under alle omstændigheder komme HP som affatter til skade, at en eventuel sådan hensigt ikke fremgår af overenskomstens ordlyd. Det kan ikke lægges til grund, at HP ville have opsagt sagsøgeren, hvis denne havde ønsket at afstå sine aktier i selskabet, med den virkning at aktionæroverenskomstens § 2 trådte i kraft. Sagsøgeren bestred allerede i 1993 en betydelig stilling i selskabet og ville have været vanskelig at erstatte. Det er uden betydning for vurderingen af handelsværdien den 19. maj 1993, at den efterfølgende afståelse de facto skete til nedsat kurs efter en konkret aftale, idet det følger af Højesterets dom af 27. juni 2000 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2039), at værdiansættelsen i henhold til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført bevis for, at det den 18. maj 1993 var realistisk for ham at påregne, at han - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstå sine aktier til en højere kurs end efter aktionæroverenskomstens § 2 eller § 3. Aktionæroverenskomsten medførte sådanne begrænsninger i aktiernes omsættelighed, at det ikke under nogen omstændigheder var muligt for sagsøgeren at komme uden om klausulerne i § 2 og § 3. Uanset om det i vedtægternes § 5 må anses for forudsat, at salg kunne ske i fri handel, fremgår det af aktionæroverenskomstens § 1, nr. 4, at overenskomsten har forrang frem for vedtægterne. HP var således frit stillet til i en situation - hvor sagsøgeren måtte ønske at afhænde sine aktier - at opsige sagsøgeren og derved bringe overenskomstens § 2 B i anvendelse. Aktionæroverenskomsten havde til formål at sikre HP kontrol med aktionærkredsen, således at der var en entydig sammenhæng mellem aktionærstatus og deltagelse i selskabets ledelse. Et aktiesalg til fremmede ville være fuldstændig i strid med strukturen og kulturen i virksomheden. Sagsøgeren måtte derfor påregne, at HP ville benytte sig af sin ret til gennem en opsigelse at bringe overenskomstens § 2 B i anvendelse, hvis sagsøgeren måtte fastholde et ønske om at sælge sine aktier i selskabet. Det faktiske hændelsesforløb har vist, at HP var indstillet på at udnytte denne ret. Sagsøgeren måtte således ved afståelsen i 1999 nøjes med § 2 B-kursen, der var betydeligt lavere end § 3-kursen, selv om der egentlig var tale om en situation, hvor sagsøgeren havde krav på § 3-kursen. Den eneste grund til, at UH ved salget af sine aktier fik mere end § 2 B-kursen, var, at han havde en mere favorabel aktionæroverenskomst end de øvrige B-aktionærer. Sagsøgerens synspunkt om, at handelsværdien af hans aktier skulle være faldet i tiden fra 1993 til 1999 er i strid med de faktiske forhold, idet selskabets omsætning, overskud og egenkapital - og dermed også værdien af sagsøgerens aktiepost - er steget betydeligt i den pågældende periode.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved Højesterets dom af 27. juni 2000 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2039) er det fastslået, at ordene "aktiernes handelsværdi" i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, og at der ved fastsættelsen af handelsværdien kan tages hensyn til begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Betydningen af sådanne begrænsninger beror på en konkret vurdering, og den enkelte aktionærs muligheder for at sælge til en højere kurs, end hvad der følger af begrænsningen, skal indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske.

Sagsøgerens aktier var pålagt omsættelighedsbegrænsninger i aktionæroverenskomstens § 2 og § 3, og det afgørende bliver herefter, om sagsøgerens muligheder den 18. maj 1993 for at sælge aktierne til en højere kurs, end hvad der fulgte af § 2 og § 3, var realistiske.

Efter sagsøgerens forklaring må det lægges til grund, at aktiebesiddelse var tæt knyttet til deltagelse i ledelsen af A/S H1. Dette støttes også af, at selskabets aktier den 18. maj 1993 alene var ejet af medlemmer af selskabets ledelse.

Efter vedtægternes § 5 havde HP som indehaver af hele A-aktiekapitalen i selskabet forkøbsret, hvis sagsøgeren måtte ønske at sælge sine aktier. Det fulgte af aktionæroverenskomstens § 1, nr. 4, at overenskomsten havde forrang for vedtægterne, og HP var herved sikret, at aktierne forblev under hans kontrol, og at en overdragelse alene skete til kurser i henhold til aktionæroverenskomstens § 2 eller § 3, idet HP gennem en opsigelse eller et samlet salg kunne bringe § 2 eller § 3 i anvendelse.

På baggrund af udformningen af vedtægterne og aktionæroverenskomsten sammenholdt med forklaringerne om virksomhedskulturen i selskabet måtte sagsøgeren forvente, at HP om nødvendigt ville have opsagt ham og derved bragt overenskomstens § 2 i anvendelse, hvis sagsøgeren havde fastholdt et ønske om at sælge sine aktier uden om klausulerne i overenskomstens § 2 og § 3.

Også det faktiske forløb taler herfor, idet ingen af B-aktionærerne på noget tidspunkt har forsøgt at sælge sine aktier i fri handel, og idet sagsøgeren ved salget af sine aktier i 1999 kun opnåede kursen i henhold til aktionæroverenskomstens § 2 B, selv om overdragelsen ikke var omfattet heraf.

Det forhold, at UH solgte sine aktier til en højere kurs end de øvrige B-aktionærer, kan ikke føre til et andet resultat, da UHs aktionæroverenskomst i relation til afståelse af aktier indeholdt mere lempelige vilkår end de øvrige B-aktionærers.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at den mulighed, sagsøgeren den 18. maj 1993 havde for at sælge sine aktier uden om klausulerne i aktionæroverenskomstens § 2 og § 3, alene var teoretisk, men ikke realistisk.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren kunne have opnået en højere kurs end efter overenskomstens § 3, og landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 90.000 kr. til sagsøgte.