Told- og Skatteregionen har afgivet en bindende forhåndsbesked af 3. oktober 1997 vedrørende handelsværdien af anparterne i A ApS og aktierne i B A/S. Klagen for B A/S vedrører svaret på spørgsmål 2.

Spørgsmål 2 var følgende:

Kan kurs 415 anvendes som handelsværdien af aktierne i B A/S den 19. maj 1993 ?

Svar: Nej, handelsværdien kan ansættes til kurs 270.

A ApS og B A/S havde den 19. maj 1993 hhv. en anpartskapital på nom. 105.000 kr. ejet af 7 anpartshavere og en aktiekapital på nom. 12.000.000 kr. (nom. 1.200.000 kr. A-aktier og nom. 10.800.000 kr. B-aktier) ejet af 5 aktionærer.

Anpartshaverne i A ApS var nu afdøde C, hendes 4 børn, samt direktørerne D og E, som hverken har familiemæssige relationer til hinanden eller C-familien. Ejerandelen for hver af anpartshaverne var 1/7 (nom. 15.000 kr.).

Aktionærerne i B A/S var A ApS og de 4 søskende. Ejerandel var for selskabet 19,43 % (nom. 2.332.000 kr.) og for hver af de 4 søskende 20,14 % (nom. 2.417.000 kr.), hvor anpartsselskabet ejede A- og B- aktier, mens de 4 søskende kun ejede B-aktier, således at hele A-aktieposten på nom. 1.200.000 kr. svarende til 10 % af aktiekapitalen var ejet af anpartsselskabet. 

Ifølge selskabernes vedtægter havde ingen anparter i A ApS særlige rettigheder, mens A-aktieposten på 10 % i B A/S gav forlods ret til 10 % i udbytte. For anparterne og aktierne i selskaberne er der ikke tillagt forkøbsrettigheder til en særlig lav kurs.

A ApS´s eneste aktivitet var besiddelsen af aktieposten i B A/S, som havde 4 datterselskaber, og som drev konsulentservice samt administration af interesser i tilknyttede virksomheder. 

Koncernens aktiviteter består af handel med teknisk udstyr til mejeri-, frysehuse- og vandforsyningssektoren, projektering og installation af samme samt formidling af teknisk service. Endvidere handler koncernen med råvarer til mejerisektoren. Hele afsætningen finder udelukkende sted til afrikanske lande. 

I anmodningen om den bindende forhåndsbesked er den i spørgsmål 2 nævnte kurs 415 en afrundet kurs beregnet med udgangspunkt i en værdi for aktierne i B A/S på 50 mio. kr. (korrigeret egenkapital pr. 19. maj 1993 afr. 42 mio. kr. tillagt goodwill). Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 1992 udgjorde 29.208.000 kr.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at kursen for aktierne i B A/S pr. 19. maj 1993 ikke kan ansættes til kurs 415, men alene til kurs 270. Denne kurs er beregnet med udgangspunkt i selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 1992 på 29.208.000 kr., men værdien er korrigeret til 32.623.000 kr. (svarende til kurs 270 afr.), idet der er tillagt en merværdi på 3.415.000 kr.

Under behandlingen for Landsskatteretten af klagen over forhåndsbeskeden af 3. oktober 1997 vedrørende værdien pr. 19. maj 1993 - dels for anparterne i A ApS, rettens j. nr. 2-2-1943-0154, dels for aktierne i B A/S i denne sag - har selskabernes advokat begæret syn og skøn foretaget, jf. skattestyrelseslovens § 30. Der er af syns- og skønsmændene, to statsautoriserede revisorer, afgivet syns- og skønserklæring af 9. februar 2000 (svar på spørgsmål 1-9). Heraf fremgår vedrørende aktierne i B A/S følgende: 

Som svar på spørgsmål 2 har syns- og skønsmændene vurderet, at den samlede værdi af aktierne i B A/S kan beregnes til at ligge i intervallet 53,0 til 56,0 mio. kr. svarende til en kurs i intervallet 443 til 469 (majoritetskurs). I værdiansættelsen af den samlede aktiekapital i selskabet er tillægget for kontrol vurderet at ligge på ca. 20 %. Som svar på spørgsmål 6 og 7 har syns- og skønsmændene vurderet, at den samlede værdi af aktierne i B A/S, når alle aktierne vurderes som minoritetsaktier, ligger i intervallet 44,0 til 47,0 mio. kr. svarende til en kurs i intervallet 367 til 391 (minoritetskurs).

Efter syns- og skønssagens afslutning har Kammeradvokaten på Told- og Skattestyrelsens vegne – under henvisning til fejl i syns- og skønserklæringens forudsætningsgrundlag – overfor retten i X haft nedlagt påstand om, at syns- og skønssagen genoptages, således at det tillades Told- og Skattestyrelsen at stille yderligere spørgsmål til syns- og skønsmændene. Denne påstand har retten i X tiltrådt ved kendelse af 20. april 2001. Fejlen i forudsætningsgrundlaget vedrørte, at det i syns- og skønserklæringen af 9. februar 2000 er anført, at ”Ingen af anparterne i A ApS eller aktierne i B A/S havde særlige rettigheder”, og at der i erklæringen som følge heraf intet er anført om A-aktier og B-aktier i sidstnævnte selskab. Endvidere forelå oplysningen om, at samtlige A-aktier i sidstnævnte selskab var ejet af førstnævnte selskab, efter udarbejdelsen af syns- og skønserklæringen.  

Syns- og skønsmændene har herefter med udgangspunkt i - at aktiekapitalen i B A/S var ejet af A ApS med 19,43 % (10 % A-aktier og 9,43 % B-aktier) og de fire søskende med hver 20,14 % B-aktier - afgivet supplerende syns- og skønserklæringer af hhv. 1. oktober 2001 (svar på spørgsmål 10-13) og 16. januar 2002 (svar på spørgsmål 14-16). Heraf fremgår vedrørende aktierne i B A/S følgende: 

Som svar på spørgsmål 10 har syns- og skønsmændene vurderet, at den samlede værdi for B A/S, som i syns- og skønserklæringen af 9. februar 2000 er opgjort til at ligge i intervallet 44,0 til 47,0 mio. kr. (svar på spørgsmål 6 og 7 om minoritetspost), er uændret. Med udgangspunkt i den samlede værdi for selskabet på 44,0 til 47 mio. kr. har syns- og skønsmændene, dels som svar på spørgsmål 10 vurderet, at handelsværdien af A-aktieposten på nom. 1.200.000 kr. i selskabet ligger i intervallet 4,9 til 5,2 mio. kr., idet retten til forlods udbytte er vurderet til en merværdi på 0,5 mio. kr., dels som svar på spørgsmål 12 vurderet, at handelsværdien af en post B-aktier på 20,14 % i selskabet ligger i intervallet 8,8 til 9,3 mio. kr. svarende til en kurs i intervallet 364 til 385. En værdi i intervallet 4,9 til 5,2 mio. kr. for A-aktieposten svarer til en kurs i intervallet 408 til 433.

Som svar på spørgsmål 15 fremgår, at der ved værdiansættelsen, jf. ovennævnte svar på spørgsmål 10 (A-aktieposten) og spørgsmål 12 (B-aktiepost på 20,14 %), ikke er indregnet den merværdi, der kan forventes ved et samlet salg af hele aktiekapitalen i B A/S. Ligeledes fremgår af svaret på spørgsmål 13, at der ikke ved ansættelsen af kursværdien af en minoritetsaktiepost er taget hensyn til den merværdi, som ville blive udløst ved et eventuelt senere samlet salg af aktiekapitalen, og at værdien, hvis der tages hensyn hertil, efter syns- og skønsmændenes opfattelse med den relativt snævre ejerkreds vil ligge i intervallet mellem 53 og 56 mio. kr. 

Som svar på spørgsmål 14 fremgår endvidere, at værdien af hele selskabet er ét moment blandt flere, som efter syns- og skønsmændenes opfattelse indgår i forbindelse med værdiansættelsen af en minoritetsaktiepost i et unoteret aktieselskab.

Som svar på spørgsmål 16 har syns- og skønsmændene oplyst, at værdiansættelsen af B A/S ved et samlet salg, som vurderes at ligge i størrelsesorden 53 – 56 mio. kr., betyder, at værdien af en B-aktiepost på 20,14 % i selskabet ved samlet salg ligger i intervallet 10,6 – 11,2 mio. kr., og at selskabets A-aktiepost tilsvarende ligger i intervallet 5,9 – 6,2 mio. kr., således at kursen på B-aktier i selskabet ved et samlet salg ligger i intervallet 437 – 464, mens kursen på A-aktier under samme forudsætninger ligger i intervallet 493 - 519.

Selskabets advokat har nedlagt påstand, at handelsværdien af aktierne i B A/S pr. 19. maj 1993 ansættes principalt til kurs 450 og subsidiært til kurs 415.

Vedrørende den principale påstand er det gjort gældende, at aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 kan fastsættes til den af syns- og skønsmændene angivne kurs på B-aktierne ved samlet salg af hele selskabet, svarende til kurs 450 (medianen af kurs 437 og 464), jf. svaret på spørgsmål 16. 

Vedrørende den subsidiære påstand er det gjort gældende, at aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 kan fastsættes inden for intervallet 379 (gennemsnit af 367 og 391) og 450 (gennemsnittet af 437 og 464) eller til kurs 415. 

Det er anført, at ifølge præmisserne i Højesterets dom i TfS 2002.560 forstås aktiernes handelsværdi som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, men samtidig fremgår, at dette ikke er det samme som værdien ved salg af en minoritetspost, herunder kan værdien ved et samlet salg afhængig af sagens konkrete omstændigheder tillægges betydning. Dommens præmisser, som er nærmere gennemgået i advokatens indlæg til Landsskatteretten af 14. august 2002, må forstås som generelt gældende, således at værdien ved et samlet salg også kan tillægges betydning, hvor der ikke foreligger omsættelighedsbegrænsninger. Endvidere skal handelsværdien af aktierne pr. 19. maj 1993 altid fastsættes efter en konkret vurdering af den konkrete aktie, og der er principielt ikke nogen begrænsning i, hvilke momenter, der kan indgå i denne vurdering.

For tilfælde, hvor der ikke foreligger omsættelighedsbegrænsninger, må værdien kunne fastsættes et sted midt imellem værdien for en minoritetspost og værdien ved et samlet salg. I den konkrete sag, hvor der er tale om et familieselskab, taler dette for, at et fremtidigt salg sker som et samlet salg, og værdien må anses at ligge tæt på værdien ved et samlet salg, jf. herved værdien ifølge syns- og skønsmændenes svar på spørgsmål 16, som giver en gennemsnitskurs for B-aktierne på 450 og for A-aktierne på 506.

Kursen den 19. maj 1993 kan ikke være den ”rene” kurs på en minoritetsaktiepost. Det er herved fremhævet, at syns- og skønsmændene direkte i den supplerende syns- og skønserklæring af 16. januar 2002 som svar på spørgsmål 15 har tilkendegivet, at der ved værdiansættelsen af en minoritetsaktiepost B-aktier på 20,14 % af aktiekapitalen i B A/S, jf. svaret på spørgsmål 12, ikke er indregnet den merværdi, der kan forventes ved et samlet salg af hele aktiekapitalen i selskabet.

Det er derfor opfattelsen, at det er en korrekt forståelse af loven at fastsætte aktiernes handelsværdi inden for et interval mellem kursen på en minoritetsaktiepost – fastsat uden indregning af merværdien ved samlet salg – og kursen ved et samlet salg af selskabet, når der konkret er dokumenteret merværdier ved sidstnævnte salg, og et sådant salg ikke må anses for urealistisk den 19. maj 1993. Synspunktet, at der ikke skal tages hensyn til disse merværdier, findes at være i direkte modstrid med ovennævnte højesteretsdom.  

En af Landsskatteretten afsagt kendelse af 7. februar 2002, som har været fremlagt af Kammeradvokaten i anonymiseret form, findes ikke at medføre, at der slet ikke er anledning til overvejelser om muligheden for at opnå andel i merværdien ved et samlet salg, idet blandt andet ejerstrukturen – og derved sandsynligheden for et samlet salg – er væsentlig forskellige i de to sager.

Kammeradvokaten har som repræsentant for Told- og Skattestyrelsen gjort gældende, at det må lægges til grund, at værdien pr. 19. maj 1993 af en minoritetsaktiepost i B A/S er et beløb, som for A-aktierne svarer til en kurs i intervallet 408 – 433, og som for B-aktierne svarer til en kurs i intervallet 364 – 385, herunder findes resultatet som en afrundet kurs inden for de nævnte intervaller at kunne være for A-aktierne kurs 420 og for B-aktierne kurs 375. Det er herved lagt til grund, at kursen for A-aktierne må være højere end for B-aktierne, hvor der ikke er tale om et samlet salg af hele aktiekapitalen. Det er til støtte herfor gjort gældende, at handelsværdien i lovens fortand er kursen på en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993, og at det derfor er en principfejl at udfinde handelsværdien som en kurs i intervallet mellem kursen på en minoritetspost og kursen ved samlet salg. 

Højesterets dom i TfS 2000.560 drejer sig om en anden situation, og problemstillingen var en anden. I højesteretssagen var det spørgsmålet, om den kunstigt lave ”klausulkurs” var handelsværdien pr. 19. maj 1993. I nærværende sag om B A/S er der slet ikke tale om problemer med en særlig – kunstig lav – ”klausulkurs” som i højesteretssagen. Der findes ganske vist en klausul om forkøbsret i selskabets vedtægter, men der er ikke som i højesteretssagen tale om en forkøbsret, der kan gøres gældende til en kunstig lav kurs. I relation til syns- og skønsmændenes værdiansættelse kan det rent faktisk også konstateres, at klausulen om forkøbsret overhovedet ikke har spillet nogen rolle.

Derimod har det ved syns- og skønsmændenes værdiansættelse spillet en rolle, at der er tale om værdiansættelse af en minoritetspost aktier, og at der derfor ikke er grundlag for det tillæg for kontrol over selskabet, som ifølge syns- og skønsmændene ligger på ca. 20 %, og som begrunder forskellen mellem kursen for en minoritetspost aktier og kursen ved samlet salg. Mange faktorer har betydning for en minoritetspost aktier i et selskab, herunder er der også en naturlig sammenhæng mellem værdien af hele selskabet og værdien af en minoritetsaktiepost i selskabet, jf. herved syns- og skønsmændenes svar på spørgsmål 14, hvorefter værdien af hele selskabet findes at være et moment blandt flere, som indgår i forbindelse med værdiansættelsen af en minoritetspost i et unoteret aktieselskab. Men tillæg for kontrol (20 %) bliver bare ikke aktuelt, når der er tale om værdien af en minoritetspost pr. 19. maj 1993.

Når det lægges til grund, at den faktiske markedsværdi af en minoritetspost B-aktier på 20,14 % skønsmæssigt kan ansættes til en kurs i intervallet 364 – 385, så er dette det reelle udtryk for handelsværdien af disse aktier i lovens fortand. Ifølge Højesterets fortolkning af loven forstås ”aktiernes handelsværdi” som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. Det ville være direkte i strid med Højesterets fortolkning af loven at hævde, at værdien af aktierne var højere med den begrundelse, at en højere kurs ville være opnåelig ved et samlet salg af hele selskabet, jf. herved også Robert Ancher´s artikel i TfS 2002.831, herunder afsnit 3 under punktet ”Handelsværdien ved en samlet afståelse af aktierne”. På samme måde, som det var tilfældet i sagen, der blev afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 7. februar 2002, gælder det også i den her foreliggende sag, at der slet ikke er anledning til overvejelser om muligheden for – ved et fremtidigt salg - at  få del i merværdien (op til markedsværdien), eftersom der ikke er tale om omsætningsbegrænsninger, som binder den enkelte aktionær til en lav ”klausulkurs”. Aktionæren er ikke afskåret fra at opnå den reelle markedsværdi ved afståelse af sine aktier som følge af omsætningsbegrænsninger. Kursen i intervallet 364 – 385 er ifølge syns- og skønsmændene netop udtryk for den reelle markedsværdi af aktierne. Det er den kurs, som en køber vil betale, og som en sælger kan opnå.

Landsskatteretten udtaler:

Ved bedømmelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 i relation til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 må der tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, og ved værdiansættelsen må betydningen af begrænsninger i vedtægter og aktionæroverenskomst bero på en konkret vurdering. Endvidere må der ved denne vurdering tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, således at mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske, jf. Højesterets dom af 27. juni 2000, der er offentliggjort i TfS 2000.560.

I relation til værdiansættelsen af aktierne i B A/S pr. 19. maj 1993 må det lægges til grund, at forkøbsretten efter selskabets vedtægter ikke kan gøres gældende til en kunstig lav kurs, hvilket der heller ikke ses at være uenighed om.

Endvidere må det lægges til grund, at der for samtlige aktionærer i selskabet er tale om minoritetsaktieposter, og at værdien af en minoritetspost aktier i selskabet pr. 19. maj 1993 ifølge syns- og skønsmændenes vurdering udgør et beløb, som for A-aktierne svarer til en kurs i intervallet 408 – 433, og som for B-aktierne svarer til en kurs i intervallet 364-385, mens værdien af aktierne ved et samlet salg af hele aktiekapitalen er vurderet at udgøre et beløb, som for A-aktierne svarer til en kurs i intervallet 493 – 519, og som for B-aktierne svarer til en kurs i intervallet 437 – 464, jf. de supplerende syns- og skønserklæringer af 1. oktober 2001 og 16. januar 2002.

Landsskatteretten finder herefter, at handelsværdien af aktierne i B A/S pr. 19. maj 1993 i relation til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 passende kan ansættes skønsmæssigt til kurs 420 for A-aktierne og til kurs 375 for B-aktierne.

Det bemærkes, at der ved bedømmelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 må tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, hvilken værdi ifølge de supplerende syns- og skønserklæringer er forskellig fra værdien af aktierne ved et samlet salg af hele aktiekapitalen, ligesom værdien af A-aktierne findes at være højere end værdien af B-aktierne. Endvidere bemærkes, at det ikke findes godtgjort, at værdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte aktionærs aktier overstiger syns- og skønsmændenes vurdering, som ikke er kunstigt lavt beregnede kurser uafhængigt af merværdierne i selskabet.

Svaret på spørgsmål 2 vedrørende aktierne i B A/S ændres herefter således, at handelsværdien ansættes til kurs 420 for A-aktierne og kurs 375 for B-aktierne.