Vestre Landsrets dom
af 13. november 2002
10. afdeling, S-2261-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Martin Jørgensen).

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Kirsten Thorup og Anni Brix (kst.) med domsmænd

----------

Viborg Byretsdom af 6. august 2002, SS287/2002

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 27. maj 2002.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved som indehaver af SHOP-M, Mobiltelefoner, ....., af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han for perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 1998 angav afgiftstilsvar for lavt med i alt 49.053 kr.

2.

momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved som indehaver af ovennævnte virksomhed med forsæt til afgiftsunddragelse at have undladt efter udløbet af afgiftsperioden fra den 1. januar 1999 til den 31. marts 1999 til ToldSkat at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden, hvorved ToldSkat blev unddraget 223.951 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, ToldSkat, ......

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte har i 1996 udenretligt vedtaget bøde for afgivelse af urigtig momsangivelse.

Rettens bemærkninger

I forhold 1 findes det ikke bevist, at tiltalte har modtaget efterangivelse fra sin revisor, og at han har optrådt groft uagtsomt, hvorfor tiltalte frifindes.

Vedrørende forhold 2 bemærkes det, at tiltalte forsætligt har undladt at angive den korrekte afgift med det formål at undgå at indbetale den rettidigt. Det må herved have stået tiltalte klart, at han udsatte ToldSkat for en nærliggende risiko for tab, hvorfor han findes skyldig i at have forsæt til afgiftsunddragelse som beskrevet i tiltalen.

Straffen fastsættes i medfør af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., til fængsel i 30 dage.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, straffes tiltalte tillige med en bøde på 200.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 200.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1) tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag,

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 13. november 2002, 10. afdeling, S-2261-02

Retten i Viborg har den 6. august 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 287/2002).

Tiltalte T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Det er oplyst, at de omhandlede momsbeløb er betalt, før tiltalte i marts 2000 gik konkurs, idet ToldSkat efter kontrolbesøg den 4. august 1999 foretog udlæg i fordringer, der senere er indgået.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han selv bogførte køb og salg i sin virksomhed. Vedrørende 1998 havde han ikke checket, om der var betalt nok i moms. Det var revisoren, der lavede momsregnskabet. Han har ikke modtaget revisorens efterangivelse af 23. juni 1999. Den kom først frem senere. Han husker ikke hvornår, men det var nok i 1999, måske i forbindelse med ToldSkats kontrolbesøg. Han husker ikke detaljerne om den bøde, han vedtog i 1996. Revisoren opgjorde som regel momstilsvaret kvartalsvis. Han kan ikke huske, om det også forholdt sig sådan i 1998. Vedrørende forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret, at han nok i slutningen af april eller begyndelsen af maj 1999 blev klar over, hvor meget han skulle betale i moms for 1. kvartal af 1999. Han havde ikke penge til at betale det fulde beløb. Han bad ikke om en afdragsordning. Han håbede at kunne skrabe pengene sammen. Han ville blot skabe sig lidt luft. Han var bange for, at ToldSkat ville lukke butikken. I 1999 lavede revisoren ikke nogen kvartalsopgørelse for 1. kvartal, men der skulle laves halvårsregnskab.

V.1, ToldSkat, ...., har supplerende forklaret, at det var hans indtryk, at tiltalte forstod, hvordan momssystemet hang sammen. Tiltalte havde jo tidligere haft en sag, fordi han overtrådte momsloven. Vedrørende forhold 2 har vidnet supplerende forklaret, at ToldSkat den 4. august 1999 aflagde kontrolbesøg i tiltaltes virksomhed. Tiltalte printede ved den lejlighed de relevante lister ud. Det var let for vidnet efterfølgende at opgøre det korrekte momstilsvar, og den 6. august 1999 skrev tiltalte på et møde hos ToldSkat under på, at han skyldte beløbet. Den foreløbige ansættelse på 45.000 kr. byggede på et skøn ud fra tidligere års ansættelser. Tiltaltes bogholderi var stort set i orden, og tiltalte var meget samarbejdsvillig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Uden nærmere oplysninger om, på hvilket grundlag det var nødvendigt at efterangive moms for 1998, findes det ikke godtgjort, at tiltalte ved grov uagtsomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende 1998. Det bemærkes herved, at det er uvist, om tiltalte har modtaget revisorens efterangivelse af 23. juni 1999 til underskrift. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet i forhold i.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte erkendt at have overtrådt momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved at have undladt inden den 10. maj 1999 at angive virksomhedens toldafgift for 1. kvartal af 1999.

2 voterende finder det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til afgiftsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3. Disse voterende lægger vægt på, at tiltalte undlod at angive momstilsvaret for at vinde tid i håb om senere at kunne betale, og på, at momsbeløbet senere blev betalt.

4 voterende finder, at tiltalte må have indset det som overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke ville kunne betale momstilsvaret for 1. kvartal af 1999. Der er herved lagt vægt på, at beløbet var 223.951 kr. højere end det tilsvar, som ToldSkat skønnede for kvartalet. Tiltalte må derfor have indset som overvejende sandsynligt, at den foreløbige momsansættelse ville ske med et for lavt beløb.

Disse voterende bemærker endvidere, at det i forhold til, hvad tiltalte må have indset, da han undlod at angive momstilsvaret, var en tilfældighed, at Told & Skat ved individual forfølgning senere på året opnåede dækning for sit krav.

Efter stemmeflertallet tiltrædes det derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes, at tiltalte er idømt en straf på fængsel i 30 dage, og at straffen er gjort betinget.

ToldSkat er efter det oplyste fyldestgjort for de omhandlede momsbeløb, før tiltalte gik konkurs i 2000. Under hensyn hertil nedsættes tillægsbøden til 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom ændres, således at tillægsbøden nedsættes til 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Prøvetiden regnes fra denne landsretsdom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.