Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 med senere ændringer (herefter blot § 19, stk. 3) indebærer en ret eller en pligt til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 som indgangsværdi ved opgørelsen af tab for minoritetsaktionærer, som defineret i bestemmelsen. Problemstillingen kan endvidere defineres som et spørgsmål om, hvorvidt gennemsnitsmetoden skal anvendes konsekvent, således at fradragsbegrænsningsreglen i § 19, stk. 3, 3. pkt., får indflydelse på beregningen, efter at tabet er gjort op efter gennemsnitsmetoden.

Regneeksempel

Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel:

En skatteyder A anskaffer i 1990 nominelt kr. 1.000 til kurs 800 i selskab B A/S. Kursen på selskabets aktier den 19. maj 1993 er 175. I 1996 anskaffer A yderligere nominelt kr. 1.000 aktier i B til kurs 20. I 1998 erklæres B imidlertid konkurs og selskabet opløses uden udlodning til aktionærerne. A er minoritetsaktionær i B.

A's erhvervelse og afståelse af aktier i B A/S kan illustreres således:

Anskaffelsestidspunkt:	nom. kr.	kurs	kursværdi	kurs 19. maj 1993
1990	1.000	800	8.000	175
1996	1.000	20	200	175
Afståelse
1998	2.000	0	0	175

A's tab på den del af aktierne i B A/S, der er anskaffet i 1990, kan opgøres på to måder, afhængig af hvilken fortolkning man anlægger af § 19, stk. 3. (Problemstillingen er ikke relevant for så vidt angår aktierne i B anskaffet i 1996, idet overgangsreglen i § 19, stk. 3, ikke finder anvendelse ved opgørelsen af tab på disse aktier). Har A en ret eller en pligt til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 ved opgørelsen af tabet på aktierne i B?

Opgørelsen af tab, hvor A har ret til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993:

Anskaffelsessum:
Anskaffet i 1990:		1.000*800/100		= 8.000
Anskaffet i 1996:		1.000*20/100		= 200

Samlet anskaffelsessum

 

 

 

= 8.200

 

 

 

 

 

Afståelse - konkurs 1998

 

 

 

0

Anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden

 

1.000/2.000*8.200

 

= 4.100

Tab:

 

 

 

= -4.100

  

 

 

 

 

Fradragsbegrænsning:

 

1.000*175/100

 

1.750

 

 

 

 

 

Fradragsberettiget tab

 

 

 

= -1.750

Opgørelsen af tab, hvor A har pligt til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993:

Anskaffelsessum:
Anskaffet i 1990:		1.000*175/100		= 1.750
Anskaffet i 1996:		1.000*20/100		= 200
Samlet anskaffelsessum				= 1.950
Afståelse - konkurs 1998				0
Anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden		1.000/2.000*1.950		= 975
Fradragsberettiget tab				= - 975

Som det fremgår, får de to beregningsmåder forskelligt udfald ved opgørelsen af skatteyderens tab på aktieposten erhvervet i 1990.

Told- og Skattestyrelsen skal herefter redegøre for hvilken fortolkning, der efter styrelsens opfattelse er gældende.

Bestemmelsens ordlyd

En ordlydsfortolkning af § 19, stk. 3, støtter klart det standpunkt, at aktionæren har en valgmulighed. Bestemmelsen anfører i 1. pkt., at de omhandlede aktionærer "......kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen" (styrelsens fremhævelse). Der anføres videre i 3. pkt., at "ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993" (styrelsens fremhævelse).

Bestemmelsen kan på baggrund af ordlyden vanskeligt fortolkes anderledes, end at aktionæren også ved tab har mulighed for at vælge mellem den oprindelige anskaffelsessum og handelsværdien den 19. maj 1993. Det er styrelsens opfattelse, at fradragsbegrænsningsreglen i 3. pkt. som den er formuleret, ikke kan antages at modificere denne mulighed. Fradragsbegrænsningen sikrer, at et fradrags- eller modregningsberettiget tab ikke overstiger forskellen mellem 19. maj handelsværdien og afståelsessummen. Reglen er formuleret som et øvre loft.

Forarbejderne

Af forarbejderne til § 19, stk. 3, fremgår, at fradragsbegrænsningsreglen er indsat for at hindre, at aktionæren kan opnå fradrag for et tab, der vedrører perioden før den 19. maj 1993. (Jf. FT 1992/93, tillæg A, sp. 9541-9542). Synspunktet er udtryk for, at når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 friholdes for beskatning, vil det ikke være rimeligt, hvis den skattepligtige kan opnå fradrag for tab vedrørende perioden. En konsekvent gennemførelse af synspunktet som det er formuleret her, vil vel indebære, at den samlede anskaffelsessum, der udgør beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen, ikke bør indeholde kursværdier fra perioden før den 19. maj 1993. For at udeholde de oprindelige kursværdier for aktier anskaffet før den 19. maj 1993 fra beregningen efter gennemsnitsmetoden kræves, at aktionæren tvinges til at anvende kursen den 19. maj 1993.

Forarbejderne efterlader således ikke tvivl om, at det har været lovgivers hensigt at udelukke fradrag for tab hidrørende fra perioden før den 19. maj 1993.

Cirkulære nr. 137 af 19/7 1994

Cirkulæret anfører om fradragsbegrænsningsreglen under pkt. 3.3.3. afsnit 6, at uanset om den skattepligtige vælger at anvende den faktiske anskaffelsessum eller værdien den 19. maj 1993 for aktier i det pågældende selskab, kan et fradrags- eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og værdien den 19. maj 1993 (styrelsens fremhævelse). Cirkulæreteksten, der er indarbejdet i Ligningsvejledningen 2001, Selskaber og Aktionærer, pkt. S.G.3.3.3, støtter antagelsen om aktionærens valgmulighed.

Praksis - SKM.2001126.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt alle anparter i relation til aktieavanceberegningen kunne anses erhvervet ved et anpartsselskabs stiftelse i 1990. Skatteyderne, der var brødre, stiftede 1/7 1990 sammen med en tredje bror Primera Invest af 1990 ApS, som var ejet af et holdingselskab. Den 1/9 1994 overdrog den tredje af brødrene sine anparter til de to skatteydere til kurs 0. Den 30/9 1994 udvidedes anpartskapitalen, og de to skatteydere indbetalte kontant i henhold til tegningsrettigheder 2.600.000 kr. Den 28/12 1994 solgte de to skatteydere samtlige deres anparter for 267.000 kr. til et A/S, som var ejet af de tre brødre og deres far. For 1994 fratrak de to skatteydere tab i forbindelse med overdragelse af anparterne opgjort ud fra den antagelse, at ejertiden oversteg 3 år. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse, hvoraf det fremgik, at erhvervelsestidspunktet for anparterne - i overensstemmelse med obligationsretten - var ejendomsrettens overgang ved overdragelse eller på anden måde. Skatteydernes anbringende om, at overdragelsen den 1/9 1994 ikke skulle tillægges virkning, fordi overdragelsen var sket til kurs 0, blev ikke taget til følge. Erhvervelse af anparter den 1/9 1994, der var dokumenteret ved underskrevne fondsnotaer, havde derfor virkning ved aktieavanceberegningen fra denne dato uagtet, at overdragelsen var sket uden vederlag. Anparterne, udstedt ved kapitalforhøjelsen 30/9 1994, skulle i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, anses for erhvervet samtidig med moderanparterne, henholdsvis 1/7 1990 og 1/9 1994.

Vedrørende opgørelsen af brødrenes tab for anparter ejet over tre år udtalte Højesteret:

"Tabet vedrørende appellanternes beholdninger af anparter med en ejertid over tre år udgør forskellen mellem disse beholdningers andel af henholdsvis afståelsessummen og den efter gennemsnitsmetoden beregnede anskaffelsessum. Da anparterne var værdiløse den 19/5 1993, er tabet vedrørende appellanternes beholdninger på dette tidspunkt ikke fradragsberettiget, jf. overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25/6 1993. Det fradragsberettigede tab udgør derfor alene den del af det samlede tab, som svarer til forholdet mellem de i 1994 nominelt nytegnede anparter, der indgår i beholdningen med ejertid over tre år, og den samlede beholdning med ejertid over tre år. Dette tab udgør de beløb, som Skatteministeriet anerkender fradragsret for."

Skatteministeriet havde for Højesteret fremsat påstand om, at de to brødres kapitalindkomst for skatteåret 1994 skulle nedsættes med henholdsvis kr. 6.326 og 6.505.

Told- og Skattestyrelsen havde i forbindelse med højesteretssagen afgivet udtalelse til Departementet i relation til beregningen af den ene af brødrenes tab ved afståelse af anpartsposten. Styrelsen indstillede, at den ene bror, Peter Karlborgs tab kunne opgøres til kr. 6.326, hvilket beløb dannede grundlag for Skatteministeriets påstand, der blev tiltrådt af Højesteret i dommen.

Styrelsens beregninger til brug for den pågældende udtalelse var baseret på fortolkningen om, at anpartshaveren havde ret men ikke pligt til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993. Da den oprindelige anskaffelsessum var højere end handelsværdien den 19. maj 1993, var det førstnævnte, der indgik ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden.

Sammenfatning

Lovgiver har med den valgte formulering af § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993 valgt en løsning, der indebærer, at en eventuel fradrags- eller modregningsret begrænses i forhold til det tab, der maksimalt kan være opstået i perioden fra den 19. maj 1993 til afståelsen.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at lovens ordlyd, cirkulære nr. 137 af 19/7 1994 og den tilsvarende tekst i Ligningsvejledningen 2001, Selskaber og Aktionærer, pkt. S.G.3.3.3 støtter antagelsen om, at aktionæren har en ret men ikke en pligt til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 ved opgørelsen af et fradrags- eller modregningsberettiget tab. Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Selvom resultatet ved anvendelse af denne fortolkning i visse situationer, kan være i strid med lovgivers hensigt med overgangsbestemmelsen, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at denne beregningsmetode må tiltrædes.

Der kan med støtte i forarbejderne argumenteres for, at en formålsbestemt fortolkning må føre til det modsatte resultat, men det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at denne fortolkning ikke kan rummes af bestemmelsens ordlyd og dermed savner hjemmel.