Ligningsrådet blev ved en anmodning om bindende forhåndsbesked spurgt om følgende: Vil en medarbejderaktieordning, der løber over en årrække, og kun i første omgang er åben for alle ansatte, mens det efterfølgende tillades, at yderligere medarbejdere indtræder i ordningen, opfylde betingelsen i ligningsloven § 7 A om, at ordningen er åben for alle ansatte?

Ligningsrådet svarede, at ordningen opfyldte betingelsen om at omfatte alle ansatte, jf. sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold:

Selskabet er børsnoteret. Børskursen har det sidste år ikke svinget voldsomt.

Kapitalen består dels stemmestærke A-aktier, dels af stemmesvage B-aktier. Alene B-aktierne er børsnoterede.

Selskabet etablerede i 1998 en medarbejderaktieordning, som skulle række frem til år 2003.

Ved ordningens start i 1998 tilbød selskabet samtlige medarbejdere, der havde opnået mere end et års anciennitet, B-aktier som medarbejderaktier. Mængden af aktier den enkelte medarbejder kunne tegne afhang af medarbejderens anciennitet.

Forud for udbuddet af medarbejderaktier i 1998 gennemførte selskabet en kapitaludvidelse svarende til de aktier, der blev tegnet dette år.

I 1998 opnåede man alene godkendelse af ordningen for 1998 og 1999, idet regionen med henvisning til bekg. nr. 873 af 17. oktober 1994, ikke kunne meddele tilladelse for mere end 2 regnskabsår ad gangen.

Det er hensigten at medarbejderaktieordningen frem til år 2003 hvert år tilbydes alle de medarbejdere, der opnår et års anciennitet i det forgangne år.

I 2000 vil således alene de medarbejdere der i perioden 12. september 1999 til 11. september 2000 opnåede et års anciennitet være tegningsberettigede.

Som en yderligere betingelse gælder, at medarbejderen skal være i uopsagt stilling på tegningstidspunktet.

Medarbejdere, der på tegningstidspunktet har mere end et års anciennitet, kan ikke deltage i ordningen. Dette gælder også for den gruppe af "ældre" medarbejdere, der ikke har deltaget i tidligere års ordninger, på trods af tilbud om deltagelse.

Det er hensigten, at tilbyde den relevante gruppe medarbejdere hver nom. kr. 6.000 svarende til 60 aktier til en favørkurs på 105.

Aktierne, der udbydes i 2000 stammer fra selskabets beholdning af egne B-aktier. Dette var også tilfældet i 1999. Der er således ikke gennemført en emission i forbindelse med udbydelsen af medarbejderaktier i 1999 og 2000.

Ansøgers repræsentant anfører, at man for det første skal se medarbejderaktieordningen fra 1998 og indtil 2003 som en samlet ordning. For det andet anfører ansøger, at den begrænsning der er fastsat med hensyn til, at ordningen kun tilbydes medarbejdere, der efterfølgende opnår et års anciennitet, er en begrænsning efter almene kriterier, som bør kunne anerkendes. For det tredje anføres, at ordningen i år 2000 svarer til ordningen i 1999, som allerede i 1998 blev godkendt, hvorfor ordningen for 2000 ligeledes bør godkendes.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Ligningslovens § 7 A, som objektiveret med virkning fra 1. januar 2000, stiller som betingelse for de lempelige beskatningsreglers anvendelse, at en given medarbejderaktieordning tilbydes alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger der er fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes.

Forarbejderne til bestemmelsen angiver anciennitet som et alment kriterium, der kan anerkendes. Almindeligvis er anciennitet anvendt som et begrænsende kriterium, således at medarbejdere der ikke har tilstrækkelig anciennitet ikke kan deltage i en ordning. Der er ikke i forarbejderne taget stilling til, om anciennitet skal kunne virke begrænsende, således at begrænsninger på grund af for høj anciennitet kan anerkendes som et alment kriterium. Ligeledes ses der heller ikke at være en fast praksis for, at anciennitetsbegrebet kan anvendes på denne dobbelte måde.

Lovens formål med at kræve at medarbejderaktieordninger omfatter alle ansatte i en virksomhed, er at sikre, at medarbejderaktieordninger ikke anvendes til at give nogle få specifikke medarbejdere aktier. Det er således efter forarbejderne et krav, at kriterier der afskærer visse ansatte fra at deltage i en ordning, skal være generelle og saglige.

En ordning, som den her skitserede, begunstiger en meget begrænset og specifik gruppe i det enkelte år, men styrelsen finder, som også anført af spørger, at man må se ordningerne for de enkelte år i sammenhæng. En sammenhæng der betyder, at alle ansatte på det ene eller det andet tidspunkt vil blive tilbudt deltagelse.

Styrelsen fandt derfor ikke at det vil være i strid med formålet med ligningslovens § 7 A's bestemmelse om at begrænsninger på deltagelse skal følge almene kriterier, at godkende anvendelsen af anciennitet som et afgrænsende kriterium, på den måde det her ønskes anvendt.

Styrelsen indstillede derfor til Ligningsrådet, at det meddeles spørger, at en løbende ordning, hvorefter de ansatte tilbydes deltagelse efterhånden som de opnår tilstrækkelig anciennitet, opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 A, om at ordningen skal tilbydes alle ansatte.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.

Ansøgers opmærksomhed blev endvidere henledt på den omstændighed, at der ved kodificeringen af LL § 7 A, er sket en ændring i fht. tidligere praksis, således at favørelementet, og ikke medarbejderens betaling maksimalt må udgøre 10 % af medarbejderens årsløn.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor beslutning om salg af medarbejderaktier er truffet op til 5 år forud for den endelige aftale, skal favørelementet beregnes på grundlag af aktiernes kurs på retserhvervelsestidspunktet. Det lægges herved til grund at den enkelte medarbejder først har erhvervet ret til medarbejderaktier på det tidspunkt, hvor der er indgået endelig bindende aftale mellem medarbejderen og selskabet. Der kan således ikke ved beregningen tages udgangspunkt i kursen på det tidspunkt, hvor det besluttes at starte den løbende ordning, idet der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem dette tidspunkt, og det senere retserhvervelsestidspunkt.

Der er ikke ved denne afgørelse i øvrigt taget stilling til, om ordningen opfylder kravene i LL § 7 A.