Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v., der gives som led i et ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et B-indkomstskattepligtigt personalegode. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag, men modtageren er bidragspligtig. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Er der tale om et allerede indtjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 2.

LL § 7 A og LL § 7 HVirksomheder har tidligere haft mulighed for at udbetale vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier efter reglerne i LL § 7 A og LL § 7 H, således at vederlaget ikke indgik i den skattepligtige indkomst, se nærmere herom i afsnit B.1.9. LL § 7 A og § 7 H er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. oktober 2011 med ikrafttræden den 1. januar 2012. Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier skal fremover beskattes som almindelig lønindkomst. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17 om ophævelsen af bestemmelserne og om de særlige overgangsregler for allerede eksisterende medarbejderaktieordninger. Ophævelsen af reglerne ændrer ikke ved det opkrævningsmæssige grundlag. Indkomsten er fortsat B-skatteindkomst. Der skal fortsat betales AM-bidrag af indkomsten.

LL § 28For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås, jf. LL § 28. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. LL § 28 er ikke ændret i forbindelse med ophævelsen af LL § 7 A og § 7 H. Reglerne finder anvendelse, når det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. xKGLx § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen. Se nærmere afsnit B.1.9.5.

GaverDer skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2. Derimod er værdien af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte, som udgangspunkt B-indkomst, og den ansatte er ikke bidragspligtig af værdien. Arbejdsgiveren skal indberette gavens værdi, medmindre gaven er skattefri. Se nedenfor.

Bagatelgrænse for mindre personalegoder og jule/nytårsgaver

Med lov nr. 554 af 1. juni 2011, er der indført en bagatelgrænse for mindre personalegoder, der har virkning fra og med indkomståret 2011. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder indebærer, at goder, herunder julegaver i form af naturalier, xkunx beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver mv. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. Nærmere om bagatelgrænsen for mindre personalegoder, se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.4. Om gaver se Den jurdiske vejledning afsnit C.A.5.5.1 og C.A.6.