Selskabet A's klage vedrører spørgsmålet, om selskabet skal beregne lønsumsafgift på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 % i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er en fond, der driver erhvervsmæssig virksomhed med ejendomsadministration.

Told- og Skattestyrelsen har stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse om, at klageren skal beregne lønsumsafgift på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 %, idet klageren driver virksomhed i fondsregi, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Styrelsen har bl.a. anført, at lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, alene er en opsamlingsbestemmelse for de virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2 eller stk. 5. Styrelsen har anført, at det forhold, at der er forskel i afgiftsgrundlaget for virksomheder, der er organiseret i f.eks. selskabsform eller fondsregi, også bekræftes af tillægsbetænkning afgivet af skatteudvalget den 19. december 1991 vedrørende L 124, hvoraf fremgår:

"Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner m.v., som udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive hårdere belastet end selskaber, som udfører tilsvarende aktiviteter.

Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet af justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift mellem virksomheder med forskellig organisationsform, der udfører samme aktiviteter."

Styrelsen har henvist til, at de i betænkningen nævnte justeringer ikke er gennemført.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren skal beregne lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at klageren skal betale lønsumsafgift af den lønsum, der er forbundet med fondens erhvervsmæssige aktivitet, og at dette derfor skal ske efter den beregningsregel, der gælder for virksomheder af denne art. Han har således anført, at det afgørende moment er de aktiviteter, der udføres og ikke den formelle juridiske status. Han har henvist til, at fonden driver virksomhed med ejendomsadministration, hvilket er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 8.

Han har videre anført, at der rettelig skulle være betalt lønsumsafgift efter den metode, hvor afgiftsgrundlaget er 2,5 % af lønsummen med tillæg af virksomhedens overskud eller fradrag af underskud før renter.

Han har anført, at virksomheder, som drives helt kommercielt, hvad enten de drives som personlig virksomhed, som selskab eller som fond, skal afgiftsberigtige aktiviteterne efter lønsumsafgiftslovens almindelige regler, lovens § 4, stk. 1, mens fonde, selvejende institutioner og lignende, der kun driver momsfritaget anden økonomisk virksomhed, kan komme til at skulle betale lønsumsafgift efter lovens § 4, stk. 2, nr. 4. Han har dertil anført, at det ikke har været lovgivers hensigt, at der skulle tages hensyn til, at aktiviteten blev drevet i en fond.

Videre har han anført, at det derimod kan have været hensigten, at vurdere forholdet anderledes, hvor en fond driver momsfrie aktiviteter, når man tager bemærkninger i tillægsbetænkningen i betragtning. Han har dertil anført, at der ikke har været behov for at foretage justeringer, idet der i praksis foretages vurdering af afgiftens betaling ud fra et aktivitetskriterium uden hensyn til virksomhedsformen.

Han har henvist til lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, sammenholdt med § 5, stk. 3. Han har anført, at såfremt det er organisationsformen og ikke aktiviteten, der er afgørende for beregningen og betalingen af lønsumsafgiften, medfører dette, at en fond, der driver finansiel virksomhed, kan nøjes med at betale en afgift på 2,5 % af lønsummen forhøjet med 90 %, i stedet for den almindelige sats for den finansielle sektor på 4,5 % af lønsummen forhøjet med 90 %. Han har herved henvist til, at i Told- og Skattestyrelsens vejledning om lønsumsafgift fra februar 1997 er anført, at fonde, foreninger, organisationer m.v. altid skal anvende metode 1, som er afgift af lønsum forhøjet med 90 %. På side 10 er imidlertid anført "medmindre hovedaktiviteten er finansiel". Han har anført, at der således i vejledningen rokeres om på organisationer, fonde og foreninger. Med andre ord kan en afgiftspligt efter § 4, stk. 2, nr. 4, ændres til afgiftspligt efter § 4, stk. 2, nr. 1, hvilket vil sige, at aktivitetsformen får forrang.

Endelig har han anført, at flere regioner decideret foretager en vurdering af, hvilken aktivitet, der foregår i den pågældende fond, hvorefter det meddeles, at der bliver lagt vægt på fondens hovedaktivitet og ikke organisationsformen.

Landsskatteretten udtaler:

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.:
"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5."

Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår:
"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 % for følgende virksomheder:
…
4) Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v."

Det fremgik af den nu ophævede ambilovs § 8, stk. 2: "Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i stk. 1, nr. 2." Det bemærkes, at efter reglen i § 8, stk. 1, nr. 2, skulle bidragsgrundlaget beregnes som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 %. Af det nævnte bilag til ambiloven fremgår under pkt. 5: "Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v."

Af tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor (L124 til lov om afgift af lønsum m.v.) fremgår af flertallets bemærkninger:
"Flertallet er opmærksom på, at bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 4, svarer til de gældende regler i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5 i bilaget til denne lov. Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner m.v., som udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive hårdere belastet end selskaber, som udfører tilsvarende aktiviteter.
Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet i justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift mellem virksomheder med forskellig organisationsform, der udfører samme aktiviteter."

Det bemærkes, at lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, nr. 4, er redaktionelt ændret til den nugældende § 4, stk. 2, nr. 4.

Retten bemærker, at A er en fond, og således som sådan omfattet af ordlyden i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Henset til formuleringen af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, hvoraf fremgår "jf. dog stk. 2 og 5" finder retten, at § 4, stk. 2, herunder § 4, stk. 2, nr. 4, må anses for en undtagelsesbestemmelse til § 4, stk. 1. Retten finder, at dette betyder, at fonde m.v. er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, uanset om den udøvede aktivitet er af en sådan art den i øvrigt falder ind under § 4, stk. 1. Retten finder således ikke, at der i formuleringen og opbygningen af lovbestemmelsen er grundlag for at antage, at fonde med erhvervsmæssige aktiviteter skal anvende et andet afgiftsgrundlag end det i § 4, stk. 2 angivne. Retten skal tillige henvise til det af flertallet udtalte i tillægsbetænkningen til L124, som findes at tale for, at fonde m.v. uanset aktivitetsarten, er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4. Retten bemærker dertil, at der aldrig er foretaget de i tillægsbetænkningen nævnte justeringer.

Retten finder herefter, at omhandlede fond må anses for omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, og ikke § 4, stk. 1, og at der følgelig skal ske beregning efter satsen i § 5, stk. 3. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Den påklagede afgørelse vil derfor være at stadfæste.