Hvornår Ved behandlingen af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse skal der ske en vurdering af rimeligheden i den sagkyndiges honorarkrav. Ansøgningen skal opfylde kravene til dokumentation, herunder kravet om en specificeret regning, som skatteministeren har fastsat i bekendtgørelse nr. 578 af 8. juli 2002 om dokumentationskrav. Se nærmere om kravene til dokumentation under afsnit K.7.1.

Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige afgiver oplysninger om honoraret til den sagkyndige under strafansvar på ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til den regionale told- og skattemyndighed, jf. SSL §§ 33 I - 33 J.

Udgangspunkt er derfor, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette udgangspunkt må kunne lægges til grund for den regionale told- og skattemyndigheds behandling af ansøgningen.

Bliver den regionale told- og skattemyndighed imidlertid i tvivl om rimeligheden af størrelsen af udgifterne til behandlingen af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetaler regionen det ansøgte godtgørelsesbeløb, men tager forbehold for eventuel tilbagebetaling fra den skatte- eller afgiftspligtige. Den regionale told- og skattemyndighed kan eksempelvis blive i tvivl om rimeligheden af honorarkravet på grund af det anvendte antal timer i sagen.

I forbindelse med forbeholdet skal den regionale told- og skattemyndighed samtidig oplyse ansøgeren, hvorpå sagen beror.

Rimelighedsvurdering af honorarkravetSom nævnt ovenfor er udgangspunktet, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Finder den regionale told- og skattemyndighed imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere momenter i rimelighedsvurderingen. Det drejer sig om

• sagens karakter, genstand og kompleksitet,
• størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche
• er der ydet specialistbistand
• antallet af timer, der er anvendt
• sagens resultat og
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke-målige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan den regionale told- og skattemyndighed indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

I den daglige administration af ordningen kan desuden indgå stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser til at afgøre, om et honorarkrav er rimeligt. Stikprøvekontrollerne vil kunne give den regionale told- og skattemyndighed et indtryk af, om den nye ordning medfører en væsentlig stigning i størrelsen af de fastsatte honorarer. Ligeledes kan honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige er berettiget til en godtgørelse på 100 procent, sammenlignes med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige kun er berettiget til en godtgørelse på 50 procent. Niveauet vil desuden kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem disse sager under den tidligere gældende ordning. Se nærmere om stikprøvekontrollerne og de sammenlignende undersøgelser under afsnit K.7.

Det er ved loven forudsat, at intensiteten af de regionale told- og skattemyndigheders behandling af honorarspørgsmålet bliver større end efter de hidtil gældende regler i sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuld medhold eller medhold i overvejende grad og derfor kan få fuld godtgørelse. I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår overvejende medhold, er intensiteten af behandlingen af honorarspørgsmålet den samme som efter de hidtil gældende regler.

Forelæggelse for brancheforeningenTold- og Skattestyrelsen og den regionale told- og skattemyndighed kan til brug for vurderingen af rimeligheden af honorarets størrelse i særlige tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Der er ikke tale om en tvungen prøvelse af honorarkravet for brancheorganisationens klagenævn. Hvis den regionale told- og skatteforvaltning imidlertid efter en nærmere undersøgelse af honorarkravet fortsat er i tvivl, om honoraret er rimeligt, vil den som altovervejende hovedregel forelægge spørgsmålet for brancheforeningens klagenævn. Finder den regionale told- og skattemyndighed honorarkravet åbenbart urimeligt, kan myndigheden dog undlade en sådan forelæggelse.

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der forinden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer behandler forespørgsler fra de regionale told- og skattemyndigheder og Told- og Skattestyrelsen om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

For så vidt angår advokatsalærer skal forelæggelsen ske for kredsbestyrelsen i den advokatkreds, hvor den pågældende advokat eller advokatselskabet har sit kontor efter retsplejelovens § 146. Kredsbestyrelsens afgørelse kan ifølge retsplejelovens § 147 indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger efter, at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne. Den regionale told- og skattemyndighed bør derfor vente med at træffe endelig afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, til en eventuel klagebehandling ved Advokatnævnet er afsluttet.

For så vidt angår revisorhonorarer skal forelæggelsen ske for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Sagsbehandlingstiden ved brancheorganisationernes klagenævn kan variere meget alt efter hvor godt, sagerne er oplyst. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved kredsbestyrelsen og Advokatnævnet er godt et år.

Hvis et brancheorganisations klagenævn mener, at honoraret har været for stort, eller den regionale told- og skattemyndighed af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige, jf. skattestyrelseslovens § 33 F, stk. 4, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis den regionale told- og skattemyndighed ikke kan anderkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller afgiftspligtige sker uden beregning af renter.

Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse om tilbagebetaling af det udbetalte godtgørelsesbeløb til Told- og Skattestyrelsen og eventuelt indbringe spørgsmålet for domstolene.

Henstand ved påklageDen skatte- eller afgiftspligtige har ret til at få henstand med tilbagebetalingen efter skattestyrelseslovens § 33 F, stk. 4, 1. pkt., af den for meget udbetalte godtgørelse, hvis afgørelsen om godtgørelsens størrelse påklages til Told- og Skattestyrelsen eller indbringes for domstolene, jf. samme bestemmelses 2. pkt. Der beregnes ikke renter af det beløb, som der er givet henstand med.

Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse om henstand til Told- og Skattestyrelsen og herefter eventuelt indbringe styrelsens afgørelse for domstolene. Se under afsnit K.7.

RenteHvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke vil udnytte sin ret til at få henstand, men i stedet betaler det omtvistede beløb, og det senere viser sig, at godtgørelsen har været større end det, som myndighederne har fastsat, tilbagebetales dette beløb efter SSL § 33 F, stk. 5, til den skatte- eller afgiftspligtige med en rente beregnet efter kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Renten beregnes fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb. Renten er ikke er skattepligtig for modtageren og medregnes ikke i indkomstopgørelsen. Se under afsnit K.7.2.