Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, som findes i skattestyrelsesloven kapitel 3 A ydes der godtgørelse til omkostninger, som en godtgørelsesberettiget fysisk eller juridisk person har betalt til sagkyndig bistand mv. Reglerne om omkostningsgodtgørelse fremgår af lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelsesprocenten afhænger af, om den godtgørelsesberettigede får medhold eller ej i den sag, der søges om godtgørelse for.

Sager omfattet af reglerneLoven har virkning for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17. januar 2002. Det afgørende er således afslutningstidspunktet for godtgørelsessagen. Foreligger der for told- og skatteforvaltningen ikke-færdigbehandlede sager om omkostningsgodtgørelse den 17. januar 2002, vil disse sager blive omfattet af de nye regler om omkostningsgodtgørelse.

Er den materielle sag og spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse til sagen behandlet inden den 17. januar 2002, men ankefristen ikke er udløbet denne dato, vil sagen blive omfattet af den nye lov, hvis muligheden for at anke sagen udnyttes indenfor fristen.

Loven omfatter derimod ikke de sager, som er endeligt afgjort inden den 17. januar 2002 såvel vedrørende det materielle skatte- eller afgiftsspørgsmål som vedrørende spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse.

Reglerne gælder således også i sager, hvor der er udbetalt godtgørelse a conto, men hvor godtgørelsessagen ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17. januar 2002.

Har den skatte- eller afgiftspligtige ventet med at søge om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til behandlingen af sagen ved tidligere instanser, således at sagen om omkostningsgodtgørelse verserede den 17. januar, eller der først er søgt efter denne dato, bliver alle udgifter, som der søges for, omfattet af loven om fuld omkostningsgodtgørelse mv.

Sager, i hvilke der allerede tidligere er ydet godtgørelse med 50 procent efter den tidligere gældende ordning på baggrund af ansøgning efter en tidligere instansbehandling er omfattet forudsat, at godtgørelsesspørgsmålet ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17. januar 2002.

Dette betyder, at hvis den materielle sag har været under klage- eller ankebehandling pr. den 17. januar 2002, vil godtgørelsesspørgsmålet ikke være endeligt afgjort, selvom der er udbetalt godtgørelse for udgifter ved tidligere instanser. Det skyldes, at sagsbegrebet i godtgørelsesmæssig henseende må forstås som sagen fra den påklages ved den første instans til den afsluttes ved den sidste instans.

Sager, hvor der er udbetalt omkostningsgodtgørelse med 32 eller 38 procent ved tidligere instanser efter de tidligere gældende regler, og hvor den materielle sag eller spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse ikke er endeligt afsluttet inden den 17. januar 2002, er også er omfattet af loven. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige må anses for at have fået medhold ved de tidligere instanser, skal der derfor ske regulering til 100 procent for udgifter hertil, ligesom der skal ske regulering til 50 procent, hvis den skatte- eller afgiftspligtige må anses for at have tabt sagen ved disse instanser.

Der er ikke mulighed for at få genoptaget tidligere afsluttede sager om omkostningsgodtgørelse. Underkendes en praksis, og andre skatte- eller afgiftspligtige har tabt deres sag om samme spørgsmål, og derfor kun har fået udbetalt godtgørelse med 50 procent, kan en tidligere godtgørelsessag således ikke genoptages med henblik på at udbetale 100 procents godtgørelse.

Har den skatte- eller afgiftspligtige fået afgørelse om omkostningsgodtgørelse i sagen efter de tidligere gældende regler, men kommer med endnu en regning nu i sagen, er der tale om en anmodning om genoptagelse af den gamle afgørelse om omkostningsgodtgørelse efter de tidligere gældende regler. Det vil sige, at den nye regning skal behandles efter de tidligere gældende regler og bliver ikke omfattet af reglerne om fuld omkostningsgodtgørelse.

For sager, der er omfattet af de tidligere regler henvises til Procesvejledningen 2002 afsnit K.

Vejledende udtalelse Efter SSL § 33 E, stk. 1 skal den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberettigede sag, afgive en udtalelse om medholdsgraden. Bestemmelsen har alene virkning for sager, som er modtaget eller påbegyndt ved den pågældende instans fra og med den 8. juni 2002.

Den regionale told- og skattemyndighed kan i sager rejst inden den 8. juni 2002 ved den pågældende instans indhente udtalelser fra de administrative myndigheder, i det omfang de finder behov herfor til brug for vurderingen af spørgsmålet om medholdsgraden mv. Denne mulighed bør kun anvendes i særlige tvivlstilfælde.

Forældelse af kravet Kravet på omkostningsgodtgørelse er omfattet af den 20 årige forældelse i Danske Lov 5-14-4, jf. afsnit N.2.2.

Lovrevision Ved ændring af reglerne om omkostningsgodtgørelse i 2002 blev der indsat en revisionsklausul, således at bestemmelserne i lovens kapitel 3 A om omkostningsgodtgørelse senest tages op til revision i folketingsåret 2006-07, jf. SSL § 33 K. Loven er underkastet særlig lovovervågning, og skatteministeren vil derfor inden udgangen af 2005 afgive en særlig uddybende redegørelse om anvendelsen af ordningen for årene 2002-2004 til Folketinget.

Redegørelsen skal desuden indeholde en analyse af fordele og ulemper - om muligt for hver enkelt del af ordningen på baggrund af de indberettede oplysninger. Såfremt der konstateres uhensigtsmæssigheder, skal redegørelsen komme med beskrivelser og anbefalinger til forbedringer, som kan danne baggrund for en revision af ordningen.