Skyldneren skal som hovedregel have underretning om tid og sted for udlæggets foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1.
Tidspunktet fastsættes under hensyn til følgende:
- Fuldbyrdelsesfristen skal være overholdt, jf. RPL § 485 (se D.2.1)
- Underretning eller tilsigelse skal være sket, jf. RPL §§ 493, stk. 1, og 494 (se D.2.5 og D.2.6)
- den praktiske tilrettelæggelse af inddrivelsesmyndighedernes udlægsarbejde
Stedet for udlægsforretningen fastsættes under hensyn til følgende:
- værnetingsreglerne i INDL § 10, jf. RPL § 487 (se D.3.3 )
- fogdens kendskab til skyldneren og den praktiske tilrettelæggelse af inddrivelsesmyndighedens udlægsarbejde.
Påbegyndes udlægsforretningen på regionen/kommunen eller et subsidiært mødested skal det nøjagtige tidspunkt angives.
Foretages udlægsforretningen udenfor regionens/kommunens adresse angives tid og sted så præcist som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader. Angivelse af dato og formiddag/eftermiddag anses for tilstrækkeligt, ligesom der kan angives alternative datoer.