For så vidt angår lønindeholdelse efter KSL § 73, stk. 1, er der ved fastsættelsen af en lønindeholdelsesprocent på op til 15% som udgangspunkt taget hensyn til, at skyldneren ikke herved berøves sit eksistensgrundlag. Er der ud fra de foreliggende oplysninger om skyldnerens - og dennes husstands - indkomst-, bolig- og formueforhold tvivl om, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, bør der foretages partshøring efter forvaltningsloven, inden lønindeholdelsen iværksættes.
Ønsker inddrivelsesmyndigheden at foretage lønindeholdelse efter KSL § 73, stk. 4 (pensioner mv.), må der ikke være særlige hensyn, der taler imod dette.