Ved lønindeholdelse skal inddrivelsesmyndigheden altid iagttage trangsbeneficiet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes. Dette princip er fastslået i KSL § 73, stk. 3, og RPL § 509, således at der altid skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold samt til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod.

Der henvises i øvrigt til afsnit F.1. om betalingsevnevurdering.