Modregning kan dog også være udelukket, uanset at alle modregningsbetingelserne er opfyldte.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvor tilgodehavendet efter sin karakter såsom løn, underholdsbidrag, sociale ydelser, eller lignende er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger.
Det kan også være tilfældet, hvor fordringen på staten har et specielt formål. Dette kan være en støtte, der ydes til et særligt formål. Således har Told- og Skattestyrelsen afgjort, at modregning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningstipendier, præmieringer, kunsthonorarer og livsvarige ydelser fra Statens KunstfondHerudover er modregning udelukket, hvor modregning for restancer søges foretaget i formueretlige krav på staten. Restancer (skatter, moms, bøder, renter, sagsomkostninger) kan derfor ikke modregnes i privatretlige krav (krav på vederlag for leverancer, byggearbejder, arbejdsydelser og tjenesteydelser) samt andre formueretlige krav mod staten. Der må heller ikke aftales modregning mellem sådanne krav. Dette er fastslået ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 23. november 1983.
Dog vil regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav indenfor formuerettens område fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms. Dette skyldes en dom (UfR 1982 ,315 HD), der fastslog, at Eksportkreditrådet uanset sin uafhængige stilling var en statsinstitution, og rådets krav derfor ikke var af privatretlig karakter.
Aftalemæssig modregning må ikke finde sted.
Denne begrænsning i modregningsadgangen gælder kun statslige og dermed ikke kommunale krav.
En anden begrænsning angår udlæg i lønmodtageres krav på Lønmodtagernes Garantifond. Det er her ved dom af 16. marts 1983 (UfR 1983, 388 HD), der er kommenteret i UfR 1983 B,264, slået fast, at LG ikke kan modregne i tidligere udbetalte erstatningsbeløb. Som begrundelse henvistes til formålet med lov om LG og til grundsætningen i RPL §§ 511 og 512 om beskyttelse mod udlæg. Som følge heraf kan krav på udbetalinger fra LG ikke gøres til genstand for udlæg.