Der er mulighed for at omstøde betaling af gæld, der er sket senere end 3 måneder før fristdagen. Bestemmelsen findes i KL § 67 og kan anvendes i følgende tilfælde:

  1. Hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, jf. KL § 67, stk. 1, 1. led. .
  2. Hvis betalingen er sket før normal betalingstid, jf. KL § 67, stk. 1, 2. led.
  3. Hvis betalingen er sket med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, jf. KL § 67, stk. 1, 3. led.

Usædvanlige betalingsmidlerPenge vil som hovedregel aldrig være et usædvanligt betalingsmiddel. Af den foreliggende retspraksis fremgår, at vareleverancer som udgangspunkt vil være et usædvanligt betalingsmiddel. En undtagelse må dog i mange tilfælde gøres, hvis parterne handlede med sådanne varer, eller hvis skyldneren tidligere har leveret sådanne varer til kreditor. Hvis omstændighederne tyder på, at leveringen er sket med det formål at skaffe kreditor dækning, vil dog også sådanne vareleverancer normalt være omstødelige efter § 67. Tilbagelevering af det solgte, hvor der ikke foreligger et gyldigt ejendomsforbehold, vil også være et usædvanligt betalingsmiddel. Det samme gælder i mange tilfælde fordringer, navnlig hvis der til udligning af gælden sker overdragelse til eje af en uforfalden fordring.

Betaling før normal betalingstidHerved forstås det tidspunkt, som efter aftalens indhold og forudsætninger og parternes forhold og sædvaner ville have været det normale, hvis skyldneren ikke var kommet i økonomiske vanskeligheder. Eventuelle løbedage udsætter tidspunktet, selv om gælden er forfalden.

En betaling før normal betalingstid er dog ikke alene tilstrækkelig for omstødelse, hvis der føres bevis for, at skyldner også kan betale på forfaldstidspunktet. I UfR 1999, 1587 HD, ville Højesterets flertal ikke omstøde en sådan betaling, da den begunstigede således ikke havde opnået en berigelse.

Betaling med beløb, der afgørende har forringet skyldnerens betalingsevneBeløbets størrelse i forhold til skyldnerens situation må være en sådan, at det er umiddelbart klart, at skyldnerens mulighed for at videreføre virksomheden i afgørende grad er blevet forringet. Vurderingen er relativ. Jo mere en virksomhed er på vej mod en afvikling, jo mere må betalingens størrelse sammenholdes med aktivmassen. Det udelukker ikke omstødelse efter § 67, at der allerede før betalingen er en væsentlig underbalance i virksomheden. Væsentlige bevægelser på en kassekredit kan også indicere en afgørende forringelse af betalingsevnen. Det kræves, at betalingen – sammenholdt med virksomhedens øvrige ind- og udbetalinger – springer i øjnene, og dernæst kræves – med udgangspunkt i tidspunktet for betalingen – at betalingen havde en sådan størrelse, at den afgørende påvirkede muligheden for at betale andre større kreditorer – både fremtidige og nutidige. Flere betalinger til samme kreditor betragtes ifølge retspraksis samlet for så vidt angår den ”forringende effekt” – spørgsmålet om, hvorvidt betalingen var ”ordinær”, afgøres dog særskilt for hver enkelt betaling.

Betalingen skal i alle tilfælde tillige have været ekstraordinærDet er yderligere en betingelse for omstødelse, at betalingen ikke var ordinær, dvs. et led i skyldnerens normale betalingsmønster. En betaling er ekstraordinær, hvis den er udløst af konkurstruslen, dvs. at den ville være sket på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder. Bevisbyrden for, at betalingen var ordinær, påhviler beløbsmodtageren. Sædvanlige driftsrelaterede betalinger i "vanlig rutine" vil normalt være ordinære betalinger. Det drejer sig eksempelvis om betaling af udgifter til råvarer, husleje, forpagtningsafgift, løn, sædvanlige afdrag på virksomhedsrelaterede lån samt skatter (herunder indeholdt A-skat) og afgifter.

 

Hvis kravet har været forfalden i længere tid, tenderer betalingen mod at være ekstraordinær. Af retspraksis kan formentlig forsigtigt udledes, at betaling af et krav, der har været forfalden til betaling i et halvt år eller mere, i reglen vil være en ekstraordinær betaling. Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at også betaling af krav, der har været forfaldne i kortere tid, må anses som ekstraordinære. Hvis det i længere tid forfaldne krav betales i henhold til en betalingsaftale, kan betalingen alligevel være ordinær, men det må da kræves, at aftalen er indgået (lang tid) før omstødelsesfristen, og at betalingsaftalen overholdes, således at en fast betalingsrutine er etableret.

 

Omstødelse vil således ikke ske for indbetalinger til inddrivelsesmyndigheden, hvis det godtgøres, at myndighederne hverken har eller bør have kendskab til skyldnerens økonomiske stilling, jf. eventuelt dommen i TfS 1999, 884 (byretsdom) og TfS 2001, 913 VLD.

Østre Landsret har i en sag afgjort, at indbetalinger af moms til toldmyndighederne i forlængelse af en aftalt betalingsordning under en udlægsforretning ikke kunne omstødes, jf. dom afsagt af Østre Landsrets 14. afdeling af 25. november 1983, journalnummer 36/1982. I sagen havde Toldvæsenet i to perioder forud for betalingsstandsningen foretaget udlæg, der for begges vedkommede blev udlignet. En tidligere aftalt afdragsordning blev også overholdt. På dagen, men inden mødet med fogeden til den tredje udlægsforretning, betalte selskabet renter og gebyrer, mens selskabet under selve udlægsforretningen aftalte en ny afdragsordning. Under forretningens foretagelse blev Toldvæsenet oplyst om selskabets midlertidige betalingsvanskeligheder. Første afdrag blev betalt, og herefter stod det klart, at selskabet ikke kunne videreføre sin virksomhed. Betalingerne omstødtes ikke, da det først senere stod klart, at selskabet ikke kunne videreføres. Betalingerne måtte i øvrigt anses som ordinære, da de var erlagt i forlængelse af løbende betalingsordninger som normalt led i Toldvæsenets forvaltning som oppebørselsmyndighed. Betingelserne for omstødelse efter KL §§ 67 og 74 var derfor ikke opfyldt.

En KMs konvertering af en lønindeholdelse til en afdragsordning med betaling af beløb svarende til det lønindeholdte blev ikke omstødt efter KL § 74, jf. TfS 1996, 304 (byretsafgørelse). Se nærmere om dommen afsnit E.3.12.13.

Af andre domme vedrørende de løbende betalingsordninger kan henvises til TfS 1994, 764 ØLD. I sagen blev der foretaget udlæg for afgiftsrestance og efterfølgende aftalt en afdragsordning med 5 betalinger vedrørende restancen og den løbende moms og A-skat, i alt kr. 1.500.000. Landsretten anså de 5 betalinger som selvstændige indbetalinger og afviste krav om omstødelse efter KL § 67, stk. 1. Retten lagde vægt på, at betalingerne i henhold til afdragsordningerne var aftalt som led i TSRs virksomhed med oppebørsel af skatte- og momsafgifter. Endvidere lagde retten vægt på, at restancerne ikke var opstået igennem længere tid, og at skyldnerens virksomhed blev betragtet som sund og levedygtig.

Er betalingen sket til fordel for skyldnerens nærstående, udstrækkes perioden til to år, medmindre den begunstigede godtgør, at skyldneren hverken var eller blev insolvent ved betalingen, jf. KL § 67, stk. 2.