Konkurslovens regler om modregning i konkurs vedrører alene modregning med aktiver, der indgår i konkursmassen. Fordringer, som skyldneren erhverver efter konkursdekretets afsigelse, f.eks. skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, indgår ikke i konkursmassen, jf. afsnit E.3.12.

Der kan ske modregning mellem fordringer, der begge er stiftet før fristdagen, dvs. før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen. Der kan ligeledes ske modregning mellem fordringer, der begge er stiftet efter fristdagen, men inden afsigelsen af konkursdekret. Der kan således ikke ske modregning hen over fristdagen eller hen over datoen for afsigelsen af konkursdekret.

Der kan således ikke ske modregning med skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., som vedrører perioden forud for fristdagen, i krav, som skyldneren efter fristdagen måtte få mod statskassen, herunder negative afgiftstilsvar vedrørende perioden efter fristdagen. Der kan endvidere ikke ske modregning med skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv. vedrørende perioden efter fristdagen i krav, som konkursboet måtte få mod statskassen efter afsigelsen af konkursdekret.

Som eksempel kan der henvises til UfR 1986, 718 ØLD, hvor Toldvæsenet ikke havde ret til at modregne sit simple krav i refusion af moms for tab på debitorer konstateret under bobehandlingen, da tabet efter den daværende ML § 13, stk. 6, kunne fradrages i den periode, det var konstateret. Se i øvrigt UfR 1994, 308 VLD, hvor kreditnotaer på arbejde udført før betalingsstandsningens indtræden skulle henføres til perioden før konkursen.

Vedrørende stiftelsen af overskydende skat, B-skat, restskat og særlig indkomstskat har Højesteret fastslået, at kravene stiftes ved indkomstårets udløb, dvs. den 31. december, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes, jf. UfR 1985.619 HD. Er den overskydende skat omfattet af konkursmassen efter KL § 33 er modregning reguleret af KL § 42. Er den overskydende skat derimod undtaget fra konkursmassen, jf. KL § 32 kan der ske modregning efter de almindelige regler, se fx UfR 1997, 910 HD (afsnit E.3.10.1). Se nærmere om overskydende skat i relation til konkursmassen i afsnit E.3.10.1.1.

Bestemmelsen hjemler en udvidelse af adgangen til modregning over for konkursboet, da modregning kan ske, selv om kravet ikke er forfaldent til betaling.

Skatte- og afgiftsbeløb mv., der er stiftet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan modregnes i tilgodehavender, der er stiftet i samme periode, selv om skatte- og afgiftskravene er uforfaldne.

En fordring på skyldneren, der er erhvervet fra tredjemand inden for 3 måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, som skyldneren havde, da den anden erhvervede sin fordring, jf. KL § 42, stk 3. Det samme gælder, hvis erhvervelsen er sket mere end 3 måneder før fristdagen, og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent. Bestemmelsen er begrundet i, at når en skyldner står over for konkurs, vil hans kreditor sædvanligvis være parat til at sælge sin fordring til underkurs. De, som selv skylder skyldneren noget, vil være interesseret i at erhverve fordringen med henblik på modregning, hvilket vil være til skade for de øvrige kreditorer i et senere konkursbo.

Ved udbetaling af beløb, fx negative afgiftstilsvar, hvor der ikke eksisterer noget aktuelt modkrav, bør TSR ved udbetalingen tage forbehold om tilbagesøgning i tilfælde af, at der senere opstår et krav, hvori der kunne være foretaget modregning. Modregningsforbeholdet kan fx være aktuelt ved delregistrerede virksomheder, hvor momsen på eksportdelen bliver udbetalt, før momsen på den tilsvarende hovedvirksomhed skal indbetales. Forbeholdet kan også være aktuelt, hvor en virksomhed (et bo) har fået udbetalt negativ moms, og det så under en senere kontrol i virksomheden viser sig, at der for den samme periode skal efteropkræves et beløb, og der i øvrigt kun er delvis dækning til fordringen i boet.

Efterstillede fordringer kan kun benyttes til modregning, hvis boet giver dækning til sådanne fordringer, jf. KL § 43.