Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2004) --- |
SKM2005.70.BR | Omstødelse i konkurs - utilbørlig disposition (28. februar 2005) |
|
Betingelserne for at gennemføre omstødelse er forskellige afhængig af, hvilke dispositioner der skal søges omstødt, og hvilken periode dispositionerne omfatter eller relaterer sig til. Der henvises her til gennemgangen af de enkelte omstødelsesregler i afsnit E.3.12.4 - E.3.12.15.
I afsnit E.3.12.1.1 - E.3.12.1.4 omtales kort nogle af de generelle betingelser, der kan være en fællesnævner for muligheden for at omstøde en disposition.
Ved overvejelser om en skyldner skal erklæres konkurs, må inddrivelsesmyndigheden tage hensyn til, hvorvidt skyldnerens dispositioner før konkursen bør søges omstødt. Omstødelse er således et sagligt moment, der må inddrages i afvejningen af, hvorvidt en skyldner kan erklæres konkurs. Omstødelse er i disse situationer samtidig et inddrivelsesinstrument, der på lige fod med andre instrumenter skal indgå i vurderingen af, hvorvidt myndigheden bør anvende det passende instrument i bestræbelserne på at sikre statens krav på skatter og afgifter på den bedst mulige måde.
Gennemgangen nedenfor kan også anvendes som en inspirationsliste ved inddrivelsesmyndighedens vurdering af, hvordan myndighederne kan sandsynliggøre omstødelige dispositioner over for skifteretten under dennes behandling af en konkursbegæring.