| Dato for udgivelse | 03 feb 2014 08:20 | 
| SKM-nummer | SKM2014.95.SR | 
| Myndighed | Skatterådet | 
| Sagsnummer | 12-083131 | 
| Dokument type | Afgørelse | 
| Overordnede emner | Ejendomsvurdering | 
| Overemner-emner | Ejendomsvurdering | 
| Emneord | Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi | 
| Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2007 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi. | 
| Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 | 
| Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, Vurderingsloven § 33, stk. 16
 | 
| Henvisning | Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.5.2. | 
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2007.
Ejendommen, som er beliggende i landzone, har et matrikulært areal på 5.000 m² og er bebygget med et parcelhus med et boligareal på 102 m² samt et udhus på 51 m².
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 blev der ansat en omberegnet grundværdi på grund af arealændring. I forbindelse med approbation af 19. september 2007 blev der tillagt et areal på 4.173 m².
Den omberegnede grundværdi er ansat med udgangspunkt i prisniveau pr. 1. januar 2001 med en kvadratmeterpris på 199 kr./m².
Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi er der ved en fejl ikke anvendt det samme beregningsprincip, som er anvendt for de øvrige parcelhuse i landzone i området.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2007 ændres fra 336.200 kr. til 197.600 kr.
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2006 blev sat for højt.