Ligningsrådet har for 2003 vedtaget en anvisning om fri telefon, se TSS-cirkulære 2002-42. Ved fri telefon forstås, at telefonen enten er oprettet i firmaets navn, eller at firmaet fuldstændigt eller op til et bestemt beløb afholder telefonudgiften eller en procentdel af telefonudgiften, dvs. bærer en direkte risiko for telefonregningens størrelse. Der foreligger således også fri telefon i de tilfælde, hvor firmaet betaler telefonregningen, men den ansatte betaler et forud aftalt fast beløb til firmaet for den private brug, f.eks. 99 kr. om måneden.

Fri telefon omfatter også de tilfælde, hvor firmaet betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimum, f.eks. op til 5.000 kr., jf. LL § 16, stk. 3, nr. 3. Fri telefon omfatter ligeledes den situation, hvor firmaet har stillet en firmabil med telefon til rådighed for privat brug. Det er i LL § 16, stk. 3, nr. 3 præciseret, at arbejdsgiverbetalt datakommunikation også kan være omfattet af begrebet fri telefon. I henhold til LL § 16, stk. 13 er arbejdsgiverbetalt datakommunikation imidlertid skattefri under visse nærmere betingelser. Se herom nedenfor.Værdien af fri telefon udgør for 2003 3.000 kr. (250 kr. pr. måned, hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Værdiansættelsen omfatter abonnementsudgifter, samtaleudgifter samt traditionelle telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarefunktion, "visnummerfunktion", m.v. Derimod er fx indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen, ikke omfattet af værdiansættelsen for den fri telefon. Beløbet dækker derimod ikke selve telefonapparatet, idet det ikke anses for indeholdt i basisabonnementet. Beløbet omfatter heller ikke nyopretning af et telefonabonnement.

Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed fx biltelefon eller en telefon i et sommerhus.  Der vil også være tale om fri telefon i de tilfælde, hvor den ansatte, i forbindelse med tjenestebolig i direkte tilknytning til selve arbejdsstedet, har arbejdsstedets telefon til rådighed i boligen. Dette gælder eksempelvis præster, se skatteministerens udtalelse i TfS 1995, 165. 

I SKM2003.182.LR fandt Ligningsrådet, at medarbejdere, som tilsluttede sig en aftale med arbejdsgiveren om en bredbåndsordning, ville blive beskattet af værdi af fri telefon. Der var tale om en såkaldt flatrateordning, hvor de ansatte, der tilsluttede sig ordningen, gik ned i løn med et beløb svarende til den løbende faste betaling til teleudbyderen.I►S◄►KM2004.28.LR godkendte Ligningsrådet en bruttotrækordning vedrørende bredbånd og en bruttotrækordning vedrørende fri telefon. Arbejdsgiveren var i begge tilfælde direkte forpligtet over for teleselskabet. Ligningsrådet tilkendegav endvidere, at de ansatte ikke skulle beskattes af fri datakommunikation i det omfang, LL §16, stk. 13 om arbejdsgiverbetalt datakommunikation kunne finde anvendelse.◄

Arbejdsgiveren skal oplyse værdien af fri telefon (3.000 kr. i 2003) - hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året og ellers med en forholdsmæssig værdi - dog højest svarende til arbejdsgiverens faktiske udgift. Fri telefon er med virkning fra 1. januar 2002  gjort til B-indkomst. Arbejdsgiveren skal herefter ikke længere indeholde A-skat af fri telefon, men skal oplyse værdien af den fri telefon på den årlige oplysningsseddel. Den ansatte skal selvangive værdi af fri telefon, men kan reducere den skattemæssige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter, dvs. udgifter til samtale og abonnement. Overstiger de privat afholdte telefonudgifter 3.000.kr. i 2003, bliver der således intet at selvangive.

EgenbetalingHvis den ansatte bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der beskattes. Betaler den ansatte 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den private brug af telefonen, skal der således ikke ske beskatning.

Betaler den ansatte derimod fx kun 1.000 kr. til virksomheden for brug af telefonen, skal den ansatte beskattes af 2.000 kr.

Reduktion for egen telefonDen ansatte skal beskattes uanset, om vedkommende selv har en telefon, men værdien af fri telefon kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte har afholdt vedrørende den private telefon. Arbejdsgiveren skal imidlertid ikke foretage sådan reduktion ved opgørelsen af grundlaget for indeholdelsen af A-skat. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen. Reduktion skal ske i den personlige indkomst.

I forbindelse med etablering af en pc-ordning ønskede en statslig styrelse Ligningsrådets stillingtagen til beskatning af fri telefon/ISDN-forbindelse i tilfælde, hvor den pågældende medarbejders ægtefælle/samlever også har fri telefon/ISDN-forbindelse. Det fremgår af Ligningsrådets svar, at der skal ske beskatning i den situation, men ægtefællerne/de samlevende kan ved indkomstopgørelsen regulere værdien af fri telefon til én pr. husstand. Husstanden kan herudover nedbringe værdien af fri telefon med udgifter til privat telefon i husstanden. Der blev endvidere spurgt om beskatning af fri telefon/ISDN-forbindelse for ulønnede medlemmer af en række råd med tilknytning til den pågældende styrelse. Det fremgår af Ligningsrådets svar, at de ulønnede rådsmedlemmer er omfattet af samme regler som ansatte i den pågældende styrelse, og at de kun skal beskattes af én fri telefon pr. husstand. Ligningsrådet udtalte i forbindelse med sagen, at svaret ikke blot omfatter den pågældende pc-ordning. Også i andre tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevende beskattes af fri telefon, kan de ved indkomstopgørelsen regulere værdien af fri telefon, således at husstanden samlet kun beskattes af én fri telefon. Har husstanden herudover afholdt udgifter til privat telefon, kan værdien af fri telefon også nedsættes med dette beløb. Dersom husstanden afholder private telefonudgifter på 3.000 kr., vil beskatningen af fri telefon på selvangivelsen kunne nedbringes til 0 kr., jf. TfS 1999, 583 LR.

MobiltelefonHvis den ansatte alene anvender en biltelefon eller mobiltelefon til erhvervsmæssig brug, og brugen af telefonen er en nødvendighed for at kunne udføre arbejdet (eksempelvis tilkaldevagt), vil den pågældende ikke skulle beskattes af fri telefon. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som arbejdsgiveren har udstyret den ansatte med som led i arbejdet, udløser heller ikke beskatning, jf. nærmere TfS 1996, 239 TSS. Hvis mobiltelefonen tages med hjem, er der en formodning for, at den også benyttes privat. På tilsvarende måde må en biltelefon, der er installeret i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. Det må derfor som minimum kræves, at arbejdsgiveren ved indgåelse af en aftale med den ansatte, har pålagt denne ikke at anvende telefonen til privat brug, hvis der ikke skal ske beskatning.

Tele Danmark kortDet må antages, at erhvervsmæssig brug af Tele Danmark kort ikke kan sidestilles med fri telefon eller telefongodtgørelse. Arbejdsgiveren modtager løbende edb-udskrifter der viser, fra og til hvilke telefonnumre, der er telefoneret. Arbejdsgiveren afholder således som udgangspunkt den fulde udgift til Tele Danmark kortene.

Ved ordningen med Tele Danmark kortene betaler arbejdsgiveren for samtaler, der kan dokumenteres som erhvervsmæssige ved bilag fra Tele Danmark. Arbejdsgiveren betaler således sine udgifter efter regning. Der vil hermed ikke være noget at beskatte hos den ansatte under forudsætning af, at det pågældende Tele Danmark kort ikke bruges til private samtaler.

Datakommunikations- forbindelseEfter LL § 16, stk. 13, beskattes hel eller delvis arbejdsgiverbetalt datakommunikation ikke, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan anvendelse være skattefri. Det er en betingelse for skattefriheden, at den ansatte via datakommunikationsforbindelsen - som f.eks. kan være en ISDN- eller ADSL-forbindelse - kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Derved forstås, at den ansatte hjemmefra har adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen, på en sådan måde, at den ansatte kan siges at have en hjemmearbejdsplads. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at den ansatte har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at den ansatte har adgang til alle arbejdsgiveren interne systemer. Det er ikke afgørende for skattefriheden efter LL § 16, stk. 13, hvilken teknisk løsning datakommunikationsleverandøren har valgt ved etablering af dataforbindelsen til den ansattes bolig. Det er heller ikke afgørende om der kan ringes direkte via nettet (IP-telefoni). Der skal blot være tale om en fast datakommunikationsforbindelse tilsluttet en computer i den ansattes hjem. Se SKM2002.450.TSS og SKM2003.67.TSS. Skattefriheden omfatter også de tilfælde, hvor en mobiltelefonforbindelse giver adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Skattefriheden vil i disse tilfælde omfatte telefoni via den pågældende mobiltelefon, se SKM2003.323.TSS.