åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Ifølge personskattelovens § 3 omfatter den personlige indkomst alle skattepligtige indtægter der enten ikke, efter lovens § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten, eller efter lovens § 4 a er aktieindkomst eller efter lovens § 4 b er CFC-indkomst.

Personlig indkomst vil bl.a. være:

  • lønindkomst, honorar o.l.
  • overskud af selvstændig virksomhed
  • pensionsindtægter
  • løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser
  • dagpenge
  • uddannelsesstøtte o.l.
  • overskud af hobbyvirksomhed
  • skattepligtig kontanthjælp
  • skattepligtige uddelinger fra fonde, foreninger

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst, er ligeledes personlig indkomst, f.eks. værdi af fri kost, bolig, firmabil m.v.

Personlig indkomst kan enten være A-indkomst eller B-indkomst.

A-indkomst omfatter efter KSL § 43, stk. 1 enhver form for løn og vederlag i penge, samt i forbindelse hermed fri kost og logi, for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Herudover har skatteministeren i medfør af KSL § 43, stk. 2 i kildeskattebekendtgørelsen § 20 bestemt, at en række andre ydelser også skal være A-indkomst. Det drejer sig bl. a. om bestyrelseshonorarer m.v., pensioner, dagpenge, en række uddannelsesydelser og visse personalegoder.

Skattepligtig indkomst, der ikke er A-indkomst, og hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat eller royaltyskat, er B-indkomst. Til denne kategori hører bl.a vederlag, der optjenes udenfor tjenesteforhold, men hvor indkomsten heller ikke anses for erhvervet ved selvstændig virksomhed. Denne type indkomst er nærmere beskrevet under afsnit A.B. 1.1
Om afgrænsningen mellem lønmodtagere (typisk modtagere af A-indkomst) og selvstændige erhvervsdrivende (modtagere af B-indkomst) henvises til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1. og LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.4.2, E.A.4.3, E.B. 8.2.1 og indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag afsnit B.1.1.1.

Vedrørende afgrænsning mellem indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed og selskabsindkomst henvises til LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.1.1 og indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag afsnit B.1.1.1 og afgørelse i ToldSkat Nyt 1991.20.1158 (TfS 1991, 477), hvor honorarindtægter vedrørende virksomhedskonsulentbistand i skattemæssig henseende kunne anses for selskabsindkomst. Bestyrelseshonorarer måtte skattemæssigt anses for personlig indkomst, da bestyrelsesmedlemmer ifølge aktieselskabslovens § 52 og anpartsselskabslovens § 34 skal være myndige personer. Generelt er der sket en opblødning i de senere år for hvilke indkomster, der kan henføres til et selskab, jf. blandt andet TfS 1998, 485 hvor Højesteret fastslog, at en operasanger kunne henfører indtægter ved koncerter og anden kunstneriske aktiviteter til et selskab, (se også TfS 1998, 549).

Bestyrelseshonorarer til advokater, der driver deres virksomhed i selskabsform, kan anses for at være indkomst for selskabet, når det mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonorarer skal tilfalde selskabet, jf. TfS 1996, 337.

I afsnit A.B. 1 - 3 beskrives erhvervsbetonede indkomsttyper. Afsnit A.B. 3 - 7 beskriver ikke-erhvervsbetonede indkomster. Forhold, der specielt relaterer sig til selvstændige erhvervsdrivende behandles i LV Erhvervsdrivende.