Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. KGL § 38. Låntageren kan imidlertid fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst). Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. KGL § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning. Vedrørende indberetning se TSS-cirk. 2001-45 og bek. nr. 1069 af 17. dec. 1999.

Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal det eftergivne beløb beskattes som lønindkomst.

I SKM 2002.34.LR påtænkte en bank at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne fratrække beløbet i kapitalindkomsten som en renteudgift.