Spørgsmål
1) Kan det modtagende selskab C A/S benytte den pr. 1. januar 2000 bogførte værdi vedrørende bilerne i relation til beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejdere?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende kan det modtagende selskab benytte bilernes markedsværdi på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen i relation til beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejdere?

Svar
1) Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

2) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Pr. 1. januar 2000 blev A A/S integreret med B A/S. Integrationen skete efter fusionsskattelovens regler om tilførsel af aktiver, således at det modtagende selskab C A/S indtrådte i det indskydende selskabs selskabsskatteretlige stilling.

I forbindelse med tilførslen den 1. januar 2000 blev en række biler overdraget fra det indskydende selskab til det modtagende selskab C A/S. Bilerne havde på overdragelsestidspunktet været indregistreret i mere end 36 måneder regnet fra 1. indregistrering.

Ejendomsretligt skete der ved tilførslen ejerskifte vedrørende bilerne, hvorefter det efter den 1. januar 2000 var det modtagende selskab C A/S som bar risikoen for bilernes undergang m.v.. Bilerne blev synet efter færdselslovens regler om syn ved ejerskifte, og registreringsattester m.v. blev ændret i forbindelse med overdragelsen. Det formelle og reelle ejerskab til bilerne blev således overdraget i forbindelse med tilførslen.

Medarbejderne overgik ved tilførslen til det modtagende selskab C A/S, og der var tale om ny arbejdsgiver efter reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Selskabernes repræsentant anførte, at fusionsskatteloven alene regulerer den selskabsskatteretlige konsekvens af den skattefri fusion. Således tages der i fusionsskattelovens § 8, stk. 1 alene stilling til det modtagende selskabs opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst efter den skattefri fusion.

Det var repræsentantens opfattelse, at i relation til arbejdsgiverens købspris som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt., bør det således være værdien ved den seneste erhvervelse, der lægges til grund, jf. eksempelvis forudsætningerne i TfS 1997,183.

Den kommunale ligningsmyndighed havde udtalt, at når der henses til fusionsbegrebet i fusionsskattelovens § 8, er det skatteforvaltningens opfattelse, at bilerne også i relation til beskatning efter ligningslovens § 16 må anses erhvervet på det tidspunkt, hvor de oprindeligt er anskaffet af det indskydende selskab.

Både spørgsmål 1 og 2 må derfor efter skatteforvaltningens opfattelse besvares benægtende.

Såfremt Ligningsrådet måtte finde, at anskaffelsen i relation til ligningslovens § 16, må anses for foretaget af det modtagende selskab på fusionstidspunktet, er det skatteforvaltningens opfattelse at markedsværdien på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen må lægges til grund, hvis vedtagelsen er efter fusionstidspunktet. Skatteforvaltningen finder ikke, at det fortsættende selskab kan benytte den bogførte værdi, der kan variere stærkt fra markedsværdien.

I denne situation må spørgsmål 1 således efter skatteforvaltningens opfattelse besvares benægtende, mens spørgsmål 2 må besvares bekræftende.

Skatteforvaltningen finder ikke, at forholdet i de af forespørgeren nævnte afgørelser mv. er sammenlignelige med den foreliggende situation.

Told- og Skattestyrelsen bemærkede indledningsvis, at selskaberne efter anvendelsen af fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver i §§ 15 c og 15 d er omfattet af lovens regler om skattemæssig succession, jf. § 8. Dette indebærer, at det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skatteretlige stilling. Successionen omfatter efter bestemmelsen alene det modtagende selskabs skattemæssige forhold, ikke medarbejdernes forhold. Fusionsskattelovens successionsprincip kan ikke udstrækkes videre, ej heller i relation til ligningslovens § 16, stk. 4 ved fastsættelse af de omhandlede bilers anskaffelsestidspunkt efter tilførslen.

Ligningslovens § 16, stk. 4 er derimod en helt speciel bestemmelse om den skattemæssige værdiansættelse af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiveren. Der er således ikke blot tale om hovedprincipperne for beskatning af personalegoder, men en særskilt værdiansættelsesbestemmelse, der nøje afstikker rammerne for hvorledes beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil opgøres afhængig af bilens værdi på anskaffelsestidspunktet. Det var således styrelsens opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 4 som en specialbestemmelse - lex specialis -skal fortolkes uafhængig af anden lovgivnings regler om værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver.

Værdiansættelsesreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 er forskellige alt efter om der er tale om biler, der er anskaffet før eller efter 3 år efter 1. indregistrering. Det er derfor væsentligt, at få fastslået om der i forbindelse med tilførslen sker en erhvervelse/anskaffelse af de omhandlede biler. Henset til at der ved tilførslen sker ejerskifte vedrørende bilerne, at bilerne synes efter færdselslovens regler om syn ved ejerskifte, og registreringsattester m.v. ændres i forbindelse med overdragelsen samt at medarbejderne overgår til det modtagende selskab, og der er tale om ny arbejdsgiver efter reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, er det styrelsens opfattelse, at det modtagende selskab i forbindelse med tilførslen erhverver/anskaffer de omhandlede biler.

Ifølge det oplyste har bilerne på tilførselstidspunktet den 1. januar 2000 været indregistreret i mere end 36 måneder regnet fra 1. indregistrering. Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt. "opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter". Styrelsen fandt, at købsprisen i den konkrete situation må ansættes til et beløb, der svarer til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen, der er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhverver ret til aktivet. Der var således efter styrelsens opfattelse ikke efter lovbestemmelsen og dens forarbejder grundlag for at antage, at "købspris" kan fortolkes som omfattende også en pris der kan være væsentligt påvirket af, at der er knyttet ganske særlige rettigheder eller forpligtelser til det overdragne aktiv, som f.eks. succession i allerede foretagne afskrivninger, der typisk medfører en lavere bogført værdi end prisen i handel og vandel for et tilsvarende aktiv, der er overdraget uden særlige byrder eller rettigheder. Styrelsen indstillede herefter, at spørgsmål 1 blev besvaret benægtende og spørgsmål 2 bekræftende.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens opfattelse.