§ 11, stk. 7Følgende virksomheder/anlæg er fritaget for registrering:

  • Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald.
  • Specielle anlæg til destruktion af farligt affald.
  • Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter.
  • Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer.

§ 11, stk. 8 Det er en betingelse for registreringsfritagelsen, at det pågældende anlæg ikke modtager andet anvisningspligtigt affald.

§ 11, stk. 5Anvendelse af restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse i bygge- og anlægsarbejder er efter § 11, stk. 5, fritaget for registrering. Det er dog en forudsætning for registreringsfritagelsen, at anvendelsen af restprodukterne i bygge- og anlægsarbejder er miljøgodkendt enten efter en godkendelse udstedt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller, at anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Jordtippe o.l. Jordtippe o.l. til ren jord, er ikke omfattet af registreringspligten. Det er en betingelse for fritagelsen, at der kun deponeres ren jord til fri anvendelse på pladsen. Det er dog tilladt at anvende rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje (midlertidige køreveje).

For at kunne tilføres afgiftsfrit må bygningsaffaldet kun bestå af:

  • forsorterede, rene stenmaterialer
  • forsorterede, rene uglaserede teglmaterialer (mursten og teglsten)
  • forsorteret, rent beton.

Byggematerialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenede stoffer. Træ og andet organisk materiale samt tjæreholdige materialer skal være fjernet, og der må ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene e.l.

Det er endvidere en betingelse, at specialdepotet holdes fysisk adskilt fra et evt. registreringspligtigt anlæg. Der skal således oprettes særskilt tilkørsel til specialdepotet, og specialdepotet skal være adskilt fra et evt. registreringspligtigt anlæg med et hegn.

DriftsstopLejlighedsvis modtagelse af affald fra et registreret forbrændingsanlæg på grund af driftsstop udløser dog ikke registreringspligt for modtageren. Det er en betingelse, at affaldet ikke har kunnet afleveres til en anden registreret virksomhed, og at affaldet vejes og afgiftsberigtiges af det registrerede forbrændingsanlæg.

GenanvendelsesanlægEfter bekendtgørelsen om affald kan kommunen - udover at anvise affald til forbrænding eller deponering - også anvise affald til genanvendelse.

En forudsætning for, at genanvendelsesanlæg kan holdes uden for afgiftspligten er, at anlægget ikke er en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg. Hvis et genanvendelsesanlæg drives i tilknytning til fx et deponi, er det et krav, at genbrugsmaterialet holdes skarpt adskilt fra det afgiftspligtige affald.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sagSKM2003.296LSR, hvor Landsskatteretten ikke anså det omhandlede komposteringsanlæg for en del af klagerens registreringspligtige affaldsdeponivirksomhed.

Af amtets miljøgodkendelse fremgik, at det pågældende affaldscenter omfattede deponeringsanlæg, container- og modtageplads for olie- og kemikalieaffald, komposteringsanlæg for haveaffald, specialdepot for asbestholdigt affald og midlertidigt oplag af spildevandsslam. Af miljøgodkendelsen fremgik, at tilkørsel til affaldscentret skete via adgangsvejen fra Y-vej. Ved indkørslen til affaldscentret og i umiddelbar tilknytning til containerpladsen var der opstillet en mandskabsbygning samt etableret en elektronisk broægt baseret på edb-indvejning. Der var et 2 m højt hegn omkring hele affaldscentrets område, med aflåselig låge ved indkørslen til modtagepladsen. Adgang til affaldscentret skete gennem lågen.

Om komposteringsanlægget fremgik, at dette var indrettet på et areal langs adgangsvejen i umiddelbar tilknytning til affaldscentrets modtagefaciliteter. Mod adgangsvejen var der en afskærmende ca. 2 m. høj jordvold, der fortsatte lands vejen til lystbådehavnen. Komposteringsanlægget havde tidligere været drevet i henhold til separat miljøgodkendelse. Da det eksisterende komposteringsanlæg skulle benyttes i perioden frem til etablering af et nyt anlæg, var det eksisterende anlæg medtaget i miljøgodkendelsen for den samlede plads. Klagerens advokat oplyste, at komposteringsaktiviteten foregik ved, at der blev kørt grene og lignende haveaffald til et særligt areal på affaldscentret, hvor der kun foregik kompostering. Efter endt kompostering blev den færdige kompost kørt til genbrug, efterhånden som der var anvendelsesmulighed for komposten. På vægten ved containerpladsen blev det affald, der blev kørt længere ind på affaldscentrets område til deponering vejet, ligesom der blev foretaget vejning til brug for statistiske indberetninger til Miljøstyrelsen. Vægten blev også benyttet til andre kontrolvejninger. Adgang til affaldscentret kunne kun ske gennem lågen. Umiddelbart efter containerpladsen delte vejen sig i en vej til affaldsdeponiet og en vej til komposteringsanlægget. Ved begyndelsen af vejen til komposteringsanlægget var der et tydeligt skilt, hvorpå der stod "haveaffald".

Advokaten oplyste endvidere, at affaldsdeponiets aktuelle tipfront lå i det sydøstlige hjørne af affaldscentret op mod vinterstandpladsen, mens komposteringsanlægget lå i det modsatte nordvestlige hjørne. Afstanden mellem tipfronten og komposteringsanlægget var 150-200 meter. Terrænet herigennem forhindrede, at man kunne køre i personbil eller lastbil gennem området, idet det var ujævnt, bakket, mudret m.v. Man kunne alene køre over arealet med specialkøretøjer såsom en gummiged. Med personbil og lastbil var det kun muligt at køre på affaldscentrets veje.

Ved afgørelsen blev der af retten henset til oplysningerne i miljøgodkendelsen om affaldscentrets indretning og de opstillede vilkår for de forskellige aktiviteter samt det i øvrigt oplyste om de faktiske forhold på affaldscentret.

Som genanvendelsessanlæg betragtes fx - ud over regulære genbrugsvirksomheder - følgende:

  • anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald i bygge- og anlægsarbejder som defineret i bekendtgørelse nr 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
  • anvendelse af kompost til etablering af grøftekanter, parkanlæg og lignende under forudsætning af, at anvendelsen sker efter regler, der fritager anvendelse for miljøgodkendelse, eller at anvendelsen i sig selv ikke er godkendelsespligtig.
  • nedknusningsanlæg, dvs. anlæg, som modtager bygningsaffald og lignende til midlertidig opbevaring, indtil der er mulighed for at nedknuse affaldet til genanvendelige materialer.
  • sorteringsanlæg, dvs. anlæg, som modtager og sorterer affald.
Det er en betingelse for at acceptere anlægget som genanvendelsesanlæg, at opbevaringen på anlægget er af midlertidig karakter. Er opbevaringen af en sådan karakter, at der ikke længere er tale om midlertidig opbevaring, medfører det registreringspligt.