Arbejdsgivere skal opgøre bidragsgrundlaget (AM-indkomsten) og indeholde AM-bidrag og SP-bidrag ved enhver udbetaling af løn mv. omfattet af KSL § 43, stk. 1. Derudover skal arbejdsgivere opgøre bidragsgrundlaget (AM-indkomsten) og indeholde AM-bidrag og SP-bidrag af værdien af fri bil, der er gjort til A-indkomst for modtageren i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, og ATP-lovens § 17 f. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af løn mv. omfattet af KSL §§ 44 og 45, stk. 1.

Om befuldmægtigede for udenlandske virksomheder se afsnit D.5.

Arbejdsgiveren skal opgøre bidragsgrundlaget ved lønudbetalingen, og AM-bidrag og SP-bidrag indeholdes på samme tidspunkt, som indeholdelse af A-skat foretages og med den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor lønnen mv. indgår i skattegrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 2, KSLbek. § 22, stk. 1 og ATP-lovens § 17 f.

Arbejdsgivere skal ikke indeholde AM-bidrag eller SP-bidrag af beløb, som de indbetaler til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger omfattet af § 19 i PBL, ►lovbek. nr. 816 af 30. september 2003.◄ AM-bidraget af disse pensionsindbetalinger indeholdes af pensionsinstituttet. Se herom afsnit D.7.

Indeholdelsespligtige arbejdsgivere skal i medfør af AMFL § 9, stk. 2 og § 11, stk. 2 opgøre særskilt bidragsgrundlag af indbetalinger til tilsagnsordninger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte. Se om tilsagnsordninger afsnit D.7.2.1.

Om AM-bidrag, se afsnit A.2.