Indhold

Afsnittet handler om regelgrundlaget for gældssanering.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Formål
  • Kun fysiske personer med værneting i Danmark
  • Fristdag.

Regelgrundlag

Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV og suppleres af gældssaneringsbekendtgørelsen.

Den seneste større ændring af reglerne om gældssanering skete ved lov nr. 896 af 21. juni 2022. Ændringen indebar bl.a., at der skete en sammenlægning af reglerne om gældssanering i og uden for konkurs. Dette med henblik på, at mindske forskellen på, om der søges gældssanering vedrørende erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig gæld. Som konsekvens af sammenlægningen blev det særskilte regelsæt om gældssanering i forbindelse med konkurs og rekonstruktionsbehandling i konkurslovens kapitel 29 ophævet.

Det er skifteretten, der alene træffer afgørelse om, hvorvidt skyldner opfylder betingelserne for gældssanering. Dette er modsat fx tvangsakkord i forbindelse med rekonstruktion, hvor kreditorerne har indflydelse på om et rekonstruktionsforslag bliver vedtaget.

Selvom det er skifteretten der træffer afgørelse om gældssanering, kan kreditorerne gøre indsigelser imod skyldners forslag til gældssanering. Sådanne indsigelser kan skifteretten tage med i sin samlede vurdering af hvorvidt skyldner skal have gældssanering. Se mere herom i G.A.3.4.5.6.1 Skyldners forslag og møde i skifteretten.

Formål

Reglerne om gældssanering skal medvirke til, at håbløst forgældede skyldnere får mulighed for at komme videre og opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Desuden skal reglerne sikre, at skyldneren får betalt så meget af på gælden, som der er realistisk mulighed for.

Kun fysiske personer med værneting i Danmark

Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for skyldnere, som er fysiske personer.

Juridiske personer som f.eks. aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde mv. kan ikke opnå gældssanering. Derimod kan interessenter i et interessentskab opnå gældssanering, hvis de er fysiske personer. 

Se konkurslovens § 197, stk. 6.

Derudover skal skyldneren have værneting i Danmark. Dette betyder, at centeret for skyldners hovedinteresser skal være her i landet. Er skyldner ikke selvstændigt erhvervsdrivende, anses stedet hvor skyldner har sin bopæl, for at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andre forhold konkret taler imod. Er skyldner selvstændigt erhvervsdrivende, anses hovedforretningsstedet for at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.

Hvis centeret for skyldnerens hovedinteresser ikke befinder sig i Danmark, kan en sag om gældssanering ikke indledes her i landet.

Se konkurslovens § 3, stk. 4.

Fristdag

Fristdagen i gældssaneringssager vil ofte være den dag, hvor skifteretten modtog begæring om gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og mere om fastlæggelse af fristdagen i G.A.3.4.1.1. Indledende bestemmelser og definitioner.

I gældssaneringssager har fristdagen bl.a. betydning for fordringshavernes adgang til at foretage modregning, samt om der kan ske omstødelse af foretagne dispositioner. Se mere herom i A.D.13.3 og konkurslovens § 221.