I henhold til momsbekendtgørelsen § 40b skal virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 6 (levering af CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet) ►eller nr. 7 (levering af metalskrot fra en virksomhed etableret her i landet)◄ udstede en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om den gældende momssats og momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal beregne og betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om, at køber skal skal betale den moms, der påhviler ydelsen, fx ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT, eller blot "omvendt betalingspligt", "reverse charge".
De ændrede regler for fakturakrav ved handel med CO2-kvoter har virkning for salg sket efter 9. april 2010, pr. hvilken dato anvendelsen af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Sælger skal angive beløbet i rubrik C på momsangivelsen.
►De ændrerede regler for for fakturakrav ved handel med metalskrot har virkning for salg sket fra og med 1. juli 2012, pr. hvilken dato anvendelsen af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Sælger skal angive beløbet i rubrik C på momsangivelsen◄.