Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at tabet er konstateret.

Dette var ikke tilfældet i TfS 1999, 886. En virksomhed B havde udført nedrivningsarbejder for C. Da virksomheden B ikke modtog betaling for en del af det udførte nedrivningsarbejde sagsøgte virksomheden C. Virksomheden nedlagde påstand om betaling af vederlaget for det udførte arbejde. Under retssagen gjorde C et modkrav gældende som følge af, at det havde været nødvendigt for C, at lade en anden udføre en del af det arbejde, som virksomheden B skulle have udført. Østre Landsret nedsatte C´s modkrav med 1/3, og udtalte at denne reduktion medførte, at ingen af parterne herefter havde noget krav mod den anden. Landskatteretten fastslog i forbindelse med virksomhed B´s klage over told- og skatteregionens nægtelse af at godkende fradrag for moms af tab på debitorer, at virksomhedens krav på C ved Østre Landsrets dom måtte anses for modregnet i C´s modkrav. Idet modregningen skal sidestilles med betaling havde virksomheden ikke konstateret et tab på en uerholdelig fordring.

Det var heller ikke tilfældet i SKM2010.62.BR. Byretten fandt, at der ikke var konstateret et tab. Kravet var ikke effektivt søgt inddrevet og retten fandt, at det var uden betydning, at advokaten vurderede, at det var usandsynligt, at fordringshaver ville få medhold i, at debitor skulle betale.

Det er endvidere en forudsætning, at tabet vedrører leverede varer og ydelser. Har kreditor ydet kredit ud over, hvad der er sædvanligt inden for den pågældende branche, eller fortsat leveringen gennem længere tid, selv om han burde have indset, at debitor ikke ville være i stand til at betale, kan en konkret vurdering føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge af en momspligtig leverance, men derimod en følge af et gave-/låneforhold, hvilket ikke berettiger til fradrag i momsgrundlaget.

Dette var ikke tilfældet i TfS 1999, 140, hvor Landsskatteretten fastslog, at der ikke var tale om et interessefælleskab, selv om tabet på den konkrete debitor svarede til en meget stor del af virksomhedens samlede udeståender, samt at leveringen af varer til debitor ikke var stoppet på trods af adskillige rykkere. Landsskatteretten lagde derimod i afgørelsen af, hvorvidt tabet kunne siges at være konstateret, vægt på, at debitor havde afgivet insolvenserklæring ved fogedretten, ligesom der var søgt om gældssanering. I TfS 2000, 825 godkendte Landsskatteretten fradrag for moms af tab på fordringer på datterselskab, da det måtte antages, at dispositionerne overvejende måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.

I SKM2001.459.LSR har Landsskatteretten fastslået, at der ikke kan godkendes fradrag for moms vedrørende et tab på et honorartilgodehavende, der var fremkommet ved et debitorselskabs tvangsopløsning. Fordringen, der var opstået 8 år før, ansås for at have skiftet karakter til et lån, der ikke var begrundet i forretningsmæssige forhold. Landsskatteretten fastslog ligeledes et tab kan anses for konstateret ved en tvangsopløsning.

I SKM2001.610.LSR har Landsskatteretten fastslået, at et administrationsselskab A, der var sambeskattet med et selskab B, der drev grossistvirksomhed, ikke kunne fradrage tab for tilgodehavende i B i medfør af momslovens § 27, stk. 6. Landsskatteretten fandt, at der i mellemværendet var ydet B A/S en kredit, der lå ud over det sædvanlige. Under henvisning til udviklingen af mellemregningskontoen fandt retten, at der ikke var tale om et sædvanligt løbende debitortilgodehavende over for B A/S, men derimod at tilgodehavendet var overgået til at blive et egentligt låneforhold mellem administrationsselskabet A og B A/S. Landsskatteretten fandt ikke, at den ydede kredit kunne anses for forretningsmæssigt begrundet, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag efter momslovens § 27, stk. 6.

I SKM2005.484.LSR har Landsskatteretten fastslået, at det er en forudsætning for fradrag for tab på debitorer, at fordringen som oprindeligt vedrørte en momspligtig leverance også på tidspunktet for konstatering af tabet kan anses at vedrøre leverede varer eller ydelser. I sagen fandt retten, at der i mellemværendet mellem et selskab og dets datterselskab er ydet datterselskabet kredit, der ligger ud over det sædvanlige. Retten henså særligt til, dels at der gik knap 3 år fra tilgodehavendernes opståen og til tabskonstateringen og dels til, at selskabet i denne periode ikke ses at have taget skridt til inddrivelse af fordringen. Retten henså bl.a. videre til, at selskabet over en årrække i en periode forud for salget af cateringvirksomheden (selskabets og datterselskabets cateringvirksomhed) løbende har indrømmet datterselskabet en kredit af en vis størrelse.

I SKM2005.294.LSR blev der givet fradrag for moms af tab på en debitor, idet debitor havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. Der var ikke tale om interesseforbundne parter, hvorfor fradragsretten ikke kunne begrænses.

På skatteområdet har Vestre Landsret i TfS 1996, 816, givet skattemyndighederne medhold i, at en skatteyder ikke havde fradragsret for tab over for et selskab, fordi de transaktioner, der medførte tabet, på afgørende måde adskilte sig fra et normalt forretningsmellemværende mellem uafhængige handelspartnere, og fordi de bar præg af skatteyderens personlige og økonomiske interesser i selskabet som eneanpartshaver og som kautionist.

I SKM2003.548.ØLR har Østre Landsret i det hele tilsidesat et skatteudnyttelsesarrangement mellem to parter. Sagsøger og køber havde et konkret interessefællesskab ved gennemførelse af arrangementet, idet sagsøger opnåede betydelige indtægter, der kunne udnyttes i skattemæssige underskud fra 1988 og senere kunne fradrages som tab, mens køber opnåede et betydeligt underskud som følge af nedskrivning for ukurans, der blev udnyttet i moderselskabet. Sagsøgers tab kunne derfor heller ikke fradrages i medfør af momslovens § 27, stk. 6. Højesteret har i SKM2006.22.HR stadfæstet landsrettens dom. 

I SKM2001.33.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs leverancer af juletræer til en tysk kunde ikke var afgiftsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet kunden ikke var momsregistreret. Da fakturabeløbet ansås for at være uden moms, skulle der beregnes moms med 25 % af fakturabeløbet. Landsretten fandt videre, at fradrag for momsen af tab på debitorer, jf. momslovens § 27, stk. 6 forudsætter, at leverancerne har været momsbelagt. Da virksomheden ikke havde rejst krav mod den tyske kunde for momsbeløbet på de 25 % af fakturabeløbet, kan momsbeløbet ikke anses for at være konstateret tabet, og der kan derfor ikke godkendes fradrag herfor efter § 27, stk. 6.

I SKM2010.246.BR fastslog Byretten, at det er en betingelse for at anvende momslovens § 27, stk. 6, at den fradragssøgende har afregnet den salgsmoms, som udløses ved den leverance momsfradraget vedrører. Herudover fandt retten efter en konkret vurdering, at der med fordringen på forpagtningsvederlaget var opstået et kreditforhold, som ikke var udtryk for en normal forretningsbegrundet disposition. På den baggrund kunne det af kreditor opgjorte tab heller ikke af den grund fradrages i medfør af momslovens § 27, stk. 6.

Et tab anses bl.a. for at være konstateret, når det optræder under en af de i G.1.6.1.1 - G.1.6.1.7 nævnte omstændigheder.