Ved værdiansættelsen skal man være opmærksom på de grundlæggende økonomiske sammenhænge i vandbranchen:

• Store anlægsinvesteringer for at opnå et relativt lille overskud
• Svært at føre overskud væk
• Monopolstilling inden for et geografisk område
• Stor offentlig interesse i forsyningssikkerhed med deraf følgende lovgivning
• Regelbunden sammenhæng mellem anlægsudgifter og driftsindtægter, se Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren (Bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren).

Historisk set har vandsektoren anvendt værdiansættelsesmetoder, som er baseret på historiske omkostninger eller genanskaffelsesomkostninger kombineret med pristalsbaserede diskonteringer og tekniske vurderinger af restlevetider. Disse aktiver værdiansættes således i forbindelse med udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance efter en gennemsnitsberegning, hvori afskrevne anskaffelsesværdier og genanskaffelsesværdier indgår. Afskrivninger på den reguleringsmæssige åbningsbalance tillægges de omkostninger, som anvendes til at beregne kubikmeterprisen for en vandvirksomheds leverancer (prisloftet).

Uanset berettigelsen af disse metoder, kan en uafhængig køber ikke antages at ville betale mere for en vandvirksomhed, end pengestrømmene fra virksomheden kan forrente. Vi anbefaler derfor, at der beregnes en indkomstbaseret værdi af virksomheden. Den indkomstbaserede værdi kan estimeres med den nedenfor beskrevne forenklede metode.

Den beregnede værdi allokeres efterfølgende til de konkrete skattemæssige aktiver, se selskabsskattelovens § 5 D.