Et selskab (A) og dets 100 % ejede udenlandske datterselskab (B) havde begge tidligere deltaget i en koncernsambeskatning under det ultimative koncernmoderselskab (C), som fortsat ejede A 100%.
 
De tre selskaberne havde således været sambeskattet fra skatteåret 1993/94 til skatteåret 1996/97, hvor C valgte at tage datterdatterselskabet, B, ud af sambeskatningen. Fra og med skatteåret 1997/98 ophørte endvidere sambeskatningen mellem C og A.
 
Der var i perioden fra skatteåret 1993/94 og frem ansøgningstidspunktet ikke sket ændringer i ejerforholdene i koncernen. Ingen af de nævnte sambeskatningsophør var således begrundet i strukturændringer i koncernen.
 
Situationen var således, at selskaberne tidligere havde været sambeskattet som henholdsvis datter- og datterdatterselskaber under dét koncernmoderselskab, som fortsat var topmoderselskab.
 
A søgte med virkning for indkomståret 1999 den kommunale skattemyndighed om tilladelse til sambeskatning med B.
 
Skatteforvaltningen meddelte, at man betragtede anmodningen som en anmodning om tilladelse til fornyet sambeskatning, hvorfor sagen henhørte under Ligningsrådets kompetence.
 
I sin redegørelse for Ligningsrådet anførte selskabets repræsentant, at sambeskatningsanmodningen fra A skulle behandles som en ny sambeskatning, idet A ville blive sambeskatningsmoder i den nu ønskede sambeskatning, hvorimod C var sambeskatningsmoder i den oprindelige sambeskatning. Efter repræsentantens opfattelse burde der således lægges afgørende vægt på, at C i hele den oprindelige sambeskatningsperiode havde været topmoderselskab og dermed dét selskab, som den samlede indkomstskat påhvilede, jf. SEL § 31, stk. 3.
 
Repræsentantens var således af den opfattelse, at fornyet sambeskatning kun foreligger, hvor der er fuldstændig identitet mellem koncernforholdene (dvs. de deltagende selskaber og deres indbyrdes placering) i den oprindelige sambeskatningsenhed og koncernforholdene i den kreds af selskaber, der senere ønskes sambeskatning for.
 
Ifølge repræsentanten var det afgørende for bestemmelsen af, om der etableres en ny sambeskatning, eller der etableres en fornyet sambeskatning, om toppen i den nu ønskede sambeskatning var ændret i forhold til den tidligere sambeskatning. Altså om det er et andet eller nyt selskab, der er moderselskab i den nu ønskede sambeskatning end det selskab der var moderselskab i den tidligere sambeskatning.
 
Til støtte herfor havde repræsentanten bl.a. henvist til afgørelserne TfS 1993.294, TfS 1995.388 og TfS 1998.333 samt til skatteministerens besvarelse af spørgsmål 4 stillet i forbindelse med behandlingen af L 118 1995/96. Minsterens svar viser efter repræsentantens opfattelse betydningen af, at et nyt selskab bliver sambeskatningsmoder, "idet den oprindelige sambeskatning i forholdet mellem den nye sambeskatningsmoder og de oprindeligt sambeskattede datterselskaber anses for ophørt. Det er ophøret af sambeskatningen i forholdet mellem den tidligere sambeskatningsmoder (som beskatningsmoder, jf. LL § 31, stk. 3) og dets datterselskaber, der er udløsende faktor for genbeskatning af underskud."
 
Ligningsrådet bemærkede, at enhver genetablering af sambeskatning mellem to tidligere sambeskattede selskaber som altovervejende hovedregel er en "fornyet" sambeskatning omfattet af betingelse 1.3. i sambeskatningscirkulæret. Udgangspunktet gælder uanset om de tidligere sambeskattede selskabers indbyrdes placering er ændret i perioden mellem den tidligere og den senere sambeskatning.
 
For så vidt angår de påberåbte afgørelser, bemærkede Ligningsrådet, at disse alle omfattede situationer, hvor der var foretaget omstruktureringer i en koncern. Af afgørelserne kan således udledes, at et nyt selskab kan inddrages i sambeskatningen, således at der etableres en ny sambeskatningsenhed, mens den oprindelige sambeskatningsenhed fortsætter sideløbende hermed.
 
Af hensyn til sambeskatningscirkulærets øvrige vilkår bl.a. reglerne om underskudsudnyttelse, betragtes den "gamle" sambeskatningskreds således som én sambeskatningsenhed, mens sambeskatningskredens udvidelse med et nyt selskab kaldes den nye sambeskatning, således at der ved eventuelle underskud skal sondres mellem underskud opstået i den nye henholdsvis den gamle kreds.
 
Heri ligger endvidere, at sambeskatningsbetingelserne for den "gamle" sambeskatningskreds fortsat er opfyldt, samt at da denne kreds skal betragtes som en enhed, at det er denne enhed set i forhold til det nye selskab, der skal opfylde sambeskatningscirkulærets betingelser, herunder også at der ikke tidligere har været etableret sambeskatning mellem disse. Den oprindelige sambeskatningsenhed som fortsat består, skal således vurderes i forhold til det nye selskab.
 
I de afgørelser som repræsentanten henviser til, har dét selskab, der etableres sambeskatning med, ikke tidligere været sambeskattet med selskaberne i den oprindeligt etablerede sambeskatningsenhed. Der har således ikke tidligere - i modsætning til i nærværende sag - været tale om en problemstilling i forhold til vilkår 1.3.
 
Om ministerens svar bemærkede Ligningsrådet, at det i medfør af LL § 33 E om genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning med udenlandske datterselskaber - som noget særligt set i forhold til de almindelige regler for sambeskatningsforhold - gælder , at koncernmoderselskabet er skattesubjekt. Ministerens svar fandtes derfor ikke relevant i denne sag.
 
Ligningsrådet var derfor enig med kommunen og regionen i, at anmodningen fra A skulle betragtes som en ansøgning om tilladelse til fornyet sambeskatning. Da det ikke var givet oplysninger, der kunne dokumentere, at ophøret af den oprindelige sambeskatning var forretningsmæssigt begrundet, kunne Ligningsrådet ikke imødekommme det ansøgte.