To søsterselskaber ønskedes fusioneret pr. 1. januar 2000.
 
Det modtagende selskab drev rådgivningsvirksomhed indenfor el-installatørområdet.
 
Det indskydende selskab drev el-installatørvirksomhed indtil 1994, hvor virksomheden blev afhændet. Herefter havde selskabet haft en udlejningsejendom, som pr. 31/12-1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1/1-1998.
 
Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskab, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af fusionsskattelovens § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse.
 
Den pågældende ejendom blev anskaffet af det indskydende selskab i 1994 for kr. 400.000. Ejendommen blev overdraget til det modtagende selskab pr. 31/12-1998 for kr. 1.250.000, hvorefter det indskydende selskab beregnede den skattepligtige ejendomsavance til kr. 567.831.
 
Det indskydende selskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 udgjorde herefter kr. 550.865. Selskabet havde heri fremført uudnyttede underskud på i alt kr. 516.600, således at den skattepligtige indkomst udgjorde kr. 34.265.
 
Som følge af at ejendomsoverdragelsen fandt sted inden fusionen opnåede det modtagende selskab et højere afskrivningsgrundlag på ejendommen, og det indskydende selskab fik inden fusionen udnyttet det underskud på kr. 516.600, der ellers ville være gået tabt som følge af fusionen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
 
Såvel told- og skatteregionen som kommunen var på denne baggrund af den opfattelse, at der, som følge af det tidsmæssige aspekt mellem overdragelsen og fusionsdatoen samt de reelle følger af overdragelsen, kunne gives tilladelse til fusionen efter fusionsskattelovens § 4, stk. 1 med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle bortses fra den foretagne overdragelse, jf. Ligningsrådets afgørelse i TfS 1998, 76.
 
Selskabernes repræsentant anførte herimod, at sagen i TfS 1998, 76 vedrørte en situation, hvor der ved en koncernintern overdragelse blev skabt et afskrivningsberettiget aktiv i form af goodwill kort tid forud for den planlagte fusion. Dette var ikke tilfældet i nærværende sag, hvor der er handlet et fysisk aktiv. Repræsentanten var desuden af den opfattelse, at fusionen vil kunne gennemføres i år 2001 uden vilkår.
 
På denne baggrund mente repræsentanten ikke, at der var reelle skatteunddragelseshensyn, som talte for, at der skulle fastsættes vilkår.
 
Ligningsrådet udtalte, at fusionsskattelovens §4, stk. 1 har til hensigt at forhindre utilsigtede skattemæssige fordele og misbrug af fusionsskattelovens regler. Det er i denne forbindelse uden betydning, i hvilken form overdragelsen er sket, og på hvilken måde, der er ydet vederlag.
 
At ejendommen er overdraget til den senest kendte offentlige ejendomsvurdering, har derfor ikke betydning for, hvorvidt der skal stilles vilkår efter bestemmelsen. Det afgørende er alene, om overdragelsen medfører utilsigtede skattemæssige fordele i forbindelse med fusionen.
 
Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivningsgrundlag på ejendommen.
 
På denne baggrund tiltrådte Ligningsrådet indstillingen fra de lokale myndigheder.