Spørgsmål

1. Vil pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel skovdrift i udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive anset som en aktieinvestering, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8 ?
2. I det omfang investeringen ikke anses som en aktieinvestering, vil pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel skovdrift i udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive anset som anden erhvervsvirksomhed, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8 ?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, vil det da have den konsekvens, at der sker beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2, og ikke § 13, stk. 3, således at der ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven sker løbende beskatning af en eventuel værditilvækst ?
4. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, vil det da have den konsekvens, at der efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 7, jf. § 13, stk. 3, sker løbende beskatning af en eventuel værditilvækst, og er det i bekræftende fald den samlede værditilvækst af træer og jord, der løbende beskattes, eller alene værditilvæksten af jorden ?
5. Såfremt ejerforholdet til selve jorden i Z, LLC, udskilles, således at pensionskasserne alene ejer træerne, vil træernes værditilvækst herefter skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2 eller 13, stk. 3 ?

Svar
1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. og 3. Se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
5. Afvises.

Sagsfremstilling og begrundelse

Sagens faktiske forhold

Pensionskasserne X og Y påtænker efter rådgivning fra et skovrådgivningsselskab, at investere i industriel skovdrift, nærmere bestemt i det konkrete projekt ved navn Z, LLC.

Industriel skovdrift
Investering i industriel skovdrift er karakteriseret derved, at der ikke for eksempelvis ung skov opnås et løbende afkast, men den eventuelle værditilvækst og dermed afkastet opnås hovedsageligt ved realisation af skoven. Dette kan ske enten ved salg af hele skoven eller ved salg af fældet træ. Investeringsperioden er typisk 10 til 15 år. Investeringens resultat kan således først opgøres efter denne periode, idet det bemærkes, at investeringen ikke er
uden risiko, men kan være tabsgivende. Industriel skovdrift er naturligvis afhængig af naturens luner, ligesom prisen på træ er svingende.

Projekt Z
Z er en juridisk person med begrænset hæftelse (LLC = Limited Liability Company). Et LLC er en juridisk enhed, kendetegnet ved, at LLC"et og dets deltagere beskattes, som et interessentskab samtidig med, at deltagerne har begrænset hæftelse.

Z ledes af Board of Managers, som består af tre medlemmer, der vælges og afskediges af deltagerne. Deltagerne afholder årligt et møde for valg af Board of Managers og kan endvidere afholde møde, såfremt det ønskes af en vis del af deltagere. Deltagerne kan, foruden valg af Board of Managers, træffe beslutning om forlængelse, opløsning eller
ændring af aftalen mellem dem.

Board of Managers træffer beslutninger om Z's investeringer. Z skal investere i skov - både direkte og indirekte gennem andre LLC'ere.

Z er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er alene deltagerne, som beskattes af deres andel af Z's skattepligtige indkomst. X og Y skal således betale skat i USA. Der forventes en indkomstskat (federal tax) på 34 procent af årlig indkomst under USD 10 mill. Dertil kommer en lokal skat (state tax) på nogle få procent, idet denne skat formentlig kan
modregnes i indkomstskatten. Beskatningen sker efter afståelsesprincippet, således at deltagerne alene beskattes, når der realiseres en gevinst.

På trods af, at Z ikke er et selvstændigt skattesubjekt, har Z mange ligheder med et aktieselskab. Bortset fra aktieselskabslovens regler om kapitalkrav, ligner Z et aktieselskab. Dette gælder blandt andet stiftelse, ledelse, generalforsamling, uddeling og ophør.

Pensionskasserne X's og Y's samlede investering kommer til at udgøre under 25 pct. af den samlede investerede kapital.

Selskabsformen (LLC), som Z drives under, svarer i skattemæssig henseende til selskabsformen, hvorunder ZZ, LLC blev drevet. Om sidstnævnte har Ligningsrådet afgivet bindende forhåndsbesked, jf. bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998, j.nr. 99/97-4029-00024. Den tidligere anmodning var ligeledes på foranledning af X, og spørgsmålet
omhandlede en type af direkte investeringer i industriel skovdrift i USA. Selskabsformen blev af Ligningsrådet i skattemæssig henseende anset for transparent, hvorved investorerne beskattes af deres andel af den skattepligtige indkomst.

Pensionskassernes vurdering

Spørgeren har til sagen anført følgende:

"Pensionsafkastbeskatningslovens begreber fortolkes med udgangspunkt i almindelige skatteretlige regler. Idet der imidlertid er tale om en lov, der alene vedrører forsikringsselskaber og pensionskasser, må loven tillige fortolkes i overensstemmelse med de særlige love for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Der vil være overensstemmelse mellem de to regelsæt (almindelige skatteretlige regler og de særlige regler på området, herunder lov om forsikringsvirksomhed), hvis industriel skovdrift - som anset af Finanstilsynet i relation til lov om forsikringsvirksomhed - også i henseende til pensionsafkastbeskatningsloven anses for at være anden virksomhed og ikke
fast ejendom.

Efter de almindelige skatteretlige regler, jf. Ligningsvejledningen 1998, ejendomsavancebeskatningsloven og statsskatteloven, sker beskatning af skovdrift efter afståelses princippet. Det taler for, at industriel skovdrift anses som anden erhvervsvirksomhed og ikke fast ejendom med den dermed ændrede beskatning til følge.

Landsskatteretten har i nogle kendelser taget stilling til beskatning af skoves værdi. Det fremgår af LSRM 1953.44 og LSRM 1962.112, at skovens værdi beskattes som den faste ejendom. Såfremt træerne fældes, vil der imidlertid ske almindelig indkomstbeskatning heraf.

I kendelsen fra 1953 var der ikke tale om en industriel skovdrift. Der var tale om en skov, som ejeren i en periode over 30 år selv havde beplantet. Det fremgår ikke af kendelsen fra 1962, om der var tale om industriel skovdrift. Det er klart, at såfremt der er tale om skov, som ikke drives erhvervsmæssigt, kan skoven anses som et anlægsaktiv, og beskatningen af træernes værdi vil følge den faste ejendom. Ved industriel skovdrift er træerne imidlertid
et omsætningsaktiv.

I TfS 1998. 202 (Østre Landsrets dom af 14. januar 1998) blev det fastslået, at køb af træer på roden ikke er en driftsomkostning. Dette er naturligvis korrekt, men ikke relevant for denne problemstilling. Træerne i industriel skovdrift er stadig et omsætningsaktiv, der efter spørgerens opfattelse i relation til pensionsafkastbeskatningsloven bør behandles som et produkt ved erhvervsvirksomhed."


Endvidere fremdrages følgende af spørgeren:

Vurderingsloven
"I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven) tales om ejendomsværdi og grundværdi. Ejendomsværdien er værdien af den faste ejendom i sin helhed. Grundværdien opgøres som en procentdel (25) af selve skovens værdi.

Der foretages således i vurderingsloven - som den nedenfor omtalte regnskabsmæssige behandling - en sondring mellem grund og træer. Det siger sig selv, at træernes værdi medtages i selve ejendomsværdien, men det er ikke relevant i relation til denne problemstilling, som går ud på en fortolkning af pensionsafkastbeskatningslovens begreb fast
ejendom.

Realrenteafgiftsloven
Det afgørende for vort spørgsmål er, om industriel skovdrift i relation til pensionsafkastbeskatningsloven skal anses som fast ejendom. I den forbindelse må pensionsafkastbeskatningslovens forgænger, realrenteafgiftsloven, tages i betragtning.

I den oprindelige realrenteafgiftslov fra 1983 var fast ejendom fritaget for realrenteafgift. Det blev ændret i 1985. Det fremgår af ændringslovens bemærkninger, at det frem til 1985 havde vist sig, at forsikringsselskabers, pensionskassers og de øvrige realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i nybyggeri og ejendomserhvervelser var stigende, og der
var indtruffet væsentlige prisstigninger på ejendomsmarkedet, herunder især på forretningsejendomme. Regeringen fandt det derfor nødvendigt, at dæmpe de realrenteafgiftspligtige institutioners investering i fast ejendom og samtidig dæmpe prisstigningerne på ejendomsmarkedet. Derfor fremsatte regeringen forslag om, at ophæve realrenteafgiftslovens bestemmelser om afgiftsfritagelse for afkast af fast ejendom.

Pensionsafkastbeskatningsloven
Formålet med beskatningen efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningsloven af fast ejendom har således ikke været tiltænkt industriel skovdrift. Begrebet fast ejendom må fortolkes i overensstemmelse med formålet for lagerbeskatningen for fast ejendom. "Fast ejendom"-begrebet er ikke entydigt.

Landbrug
Der kan endvidere som en parallel til industriel skovdrift nævnes landbrug, i form af jordbrug. Isoleret set anses jorden naturligvis for fast ejendom. Såfremt jorden dyrkes, er der efter spørgerens opfattelse ikke tvivl om, at landbruget - uanset om afgrøderne anses som en del af den faste ejendom - i relation til pensionsafkastbeskatningsloven må anses
som erhvervsvirksomhed. Tilsvarende må det forholde sig med industriel skovdrift. Industriel skovdrift adskiller sig ikke fra landbrug ud over, at omsætningshastigheden er længere.

Værditilvækst
Værdistigning i fast ejendom følger ejendomsmarkedet. For så vidt angår industriel skovdrift, følger værdien af træerne markedet for tømmer. Værdien af fast ejendom og industriel skovdrift følger således konjunkturerne i samfundet, men der er en væsentlig forskel på forudsætningerne for værditilvækst.

Ud over vedligeholdelse er en egentlig drift eller aktive handlinger ikke en forudsætning for værditilvækst for fast ejendom. Der er tale om en passiv investering, der kan sammenlignes med investering i værdipapirer.

Det modsatte gør sig gældende for industriel skovdrift. Foruden konjunkturmæssig risiko er der en driftsmæssig risiko. Værditilvæksten skabes ved selve driften, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse. Der skal foretages tilsyn og foranstaltninger for at sikre, at de ideelle vækstbetingelser er til stede. Der er således tale om en aktiv investering, der kan
sidestilles med erhvervsvirksomhed."

Den regnskabsmæssige behandling
Ligeledes ifølge repræsentanten, fremgår det af regnskaber for skovinvesteringsprojekter, at der ved opgørelse af aktiverne sondres mellem henholdsvis jordens og skovens værdi. Endvidere ses det i regnskaberne, at der sker opskrivning af både jordens og skovens værdi.

Repræsentanten fortsætter:

"Ved industriel skovdrift er jorddelen et anlægsaktiv, og skovdelen er et omsætningsaktiv. Skoven er produktet, der produceres ved virksomheden industriel skovdrift. Til sammenligning kan nævnes et skibsværft. Uanset tilknytning mellem jord og skib og den omstændighed, at skibet ikke kan flyttes, forinden det er færdiggjort og kan sejle, er det vel utænkeligt, at værditilvæksten af skibet efter pensionsafkastbeskatningsloven løbende skulle beskattes efter regler om fast ejendom. Ved gartneridrift er der heller ikke tvivl om, at fast ejendom og gartneriprodukter behandles efter forskellige skattemæssige regler, uanset at en række af produkterne dyrkes i jorden.

Den regnskabsmæssige opdeling - som skyldes aktivernes forskellighed - betyder, at der ikke er praktiske hindringer for beskatning efter en såkaldt "mellemløsning", hvorefter det alene er værditilvækst af jordens værdi, som løbende beskattes."

"Mellemløsningen" er forslag nummer 3, der er ét af repræsentantens løsningsforslag, som omtales nedenfor.

Løsningsforslag
Pensionskasserne X og Y kommer med følgende forslag til løsninger af indplaceringen af industriel skovdrift i pensionsafkastbeskatningsloven:

1. "Anses industriel skovdrift for erhvervsvirksomhed, sker der alene beskatning, når der realiseres en gevinst.
2. Anses industriel skovdrift derimod for fast ejendom, sker der løbende beskatning af eventuel værditilvækst, uanset om der er realiseret en gevinst.
3. Endelig findes mellemløsningen, hvor der sondres mellem jordens værdi og træernes værdi. Jordens eventuelle værdistigning bliver beskattet efter reglerne om fast ejendom, således at der løbende sker en beskatning af eventuel værdistigning. Skovdelen beskattes efter reglerne om erhvervsvirksomhed, således der alene sker beskatning ved afståelse.
4. Hvis investering foretages gennem et aktieselskab (eller lignende selskabstyper), skal investeringen bedømmes som en aktieinvestering, hvis pensionskasserne ejer under 25 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

Foruden det principielle har kategoriseringen betydning for, om investering i industrielRentabilitet skovdrift er rentabelt for danske investorer omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. En løbende beskatning af urealiserede værdistigninger vil forhindre løbende modregningsadgang af den betalte skat.

Efter de seneste ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven kan skatten dog bringes til modregning i den skat, der til sin tid skal betales i USA, men der ses ikke at være åbnet adgang til, at den skattepligtige kan få kompensation for den mistede forrentning af de midler, der løbende er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens regler. Henset til
investeringsperiodens varighed er der tale om ikke ubetydelige rentetab, der væsentligt begrænser investeringens rentabilitet."

Konklusion
Repræsentanten afslutter sit indlæg med følgende konklusion:

"Sagsfremstillingen viser den grundlæggende sondring mellem jord og skov - en sondring, der tillige benyttes af dansk skovbrug. Sondringen er efter spørgerens opfattelse oplagt, idet der er tale om to vidt forskellige aktiver - et anlægsaktiv og et omsætningsaktiv - hvis tilknytning ikke alene kan begrunde fælles skattemæssig behandling. Der kan rådes retligt
over aktiverne hver for sig, og det virker ikke hensigtsmæssigt, om beskatningen af skovdriften afhænger af ejerforholdet til jorden, således at beskatningen af træernes værdi er forskellig afhængig af, om jorden ejes eller forpagtes. I den forbindelse bemærkes, at jord til brug for industriel skovdrift i nogle lande ikke kan erhverves, men alene forpagtes. Dette gælder f.eks. i Canada.

Hvis investeringen ikke sker gennem et aktieselskab (eller ligestillet selskabstype), er konklusionen efter repræsentantens vurdering, enten at

• industriel skovdrift skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, således at der ikke skal foretages løbende opskrivninger af skovenes værditilvækst ved beregning af 26 pct.- skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven (løsning 1), eller
• der skal sondres mellem jord og skov, således at jordens eventuelle værdistigning beskattes efter reglerne om fast ejendom, så der løbende sker en beskatning af eventuel værdistigning. Skovdelen beskattes efter reglerne om erhvervsvirksomhed, således der alene sker beskatning ved afståelse (løsning 3)."

Retsregler

Lov om forsikringsvirksomhed
Forsikringsselskaber og pensionskasser må, som udgangspunkt, ikke drive erhvervsvirksomhed, der falder uden for forsikringsvirksomhed, som angivet i koncessionen, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 6.

Ifølge § 6 i lov om forsikringsvirksomhed defineres anden virksomhed på følgende måde:

"Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt selskabet udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a.
Stk. 3. Et forsikringsselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, såfremt

1. forsikringsselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
2. forsikringsselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstititutter, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og
3. virksomheden udøves i et andet selskab end forsikringsselskabet.

Stk. 4. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet som ét forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2 og 3."

Lov om forsikringsvirksomhed § 6 a undtager følgende former for virksomhed fra forbudet i § 6, hvorved det er tilladt:

A. at drive agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,
B. at opføre, eje og drive fast ejendom, som varig anbringelse af midler, og
C. at drive andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed

Punkterne A-C må antages at være en udtømmende opremsning af undtagelser fra den direktivbestemte hovedregel i § 6, stk. 1.

Ifølge den kommenterede lov om forsikringsvirksomhed (Forsikringshøjskolens Forlag 1998) må begrebet bestemmende indflydelse defineres i overensstemmelse med årsregnskabsloven § 1 og aktieselskabsloven § 2.

Bestemmende indflydelse foreligger herefter, hvis forsikringsselskabet:

"a) besidder flertallet af stemmerettighederne i erhvervsvirksomheden, medmindre der er vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger, jf. bemærkningerne til LFV 83 (lov nr. 631 af 21. december 1983),
b) som selskabsdeltager har ret til at udnævne eller afsætte flertallet af medlemmerne i
erhvervsvirksomhedens bestyrelse eller, hvis den ingen bestyrelse har, dens direktion,
c) som selskabdeltager har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over erhvervs
virksomheden på grundlag af vedtægterne eller aftaler med denne i øvrigt,
d) er selskabsdeltager og på grundlag af aftaler med andre selskabsdeltagere, som råder
over flertallet af stemmerettighederne i erhvervsvirksomheden, eller
e) besidder stemmerettigheder i erhvervsvirksomheden og i øvrigt udøver en bestemmen
de indflydelse over denne.

I bemærkningerne til LFV 83 anførtes en yderligere kategori "ud over kapitalbesiddelse...ved gennem aftale, f.eks. i forbindelse med långivning eller garantistillelse, at betinge sig bestemmende indflydelse på virksomhedens forretningsmæssige dispositioner."

Finanstilsynet
Investering i skovdrift falder efter Finanstilsynets praksis ikke inden for begrebet fast ejendom, såfremt det er forbundet med en driftsmæssig risiko. Investering i industriel skovdrift, der er forbundet med en driftsmæssig risiko, anses således for at være "anden virksomhed".

Finanstilsynets holdning er, at det for forsikringsselskaber/pensionskasser er tilladt at investere i "anden virksomhed", så længe de hverken alene eller sammen med andre forsikringsselskaber/pensionskasser udøver bestemmende indflydelse over en erhvervsvirhsomhed. Dette åbner mulighed for den konkrete investering i industriel skovdrift.

Realrenteafgiftsloven
Realrenteafgiften - af kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger - blev indført med virkning fra afgiftsåret 1984. Afgiften blev indført, da der var høj og ustabil inflation, hvilket nødvendiggjorde at afgiftssatsen blev gjort afhængig af realrenten, så afkastets værdi kunne stabiliseres. Derudover blev store dele af afkastet i pensionsordninger undtaget
fra beskatning, herunder afkastet af investering i fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed.

Ifølge den oprindelige realrenteafgiftslov (L183 82/83) var overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf, således fritaget for realrenteafgift.

Endvidere var overskud eller underskud på fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf ligeledes helt fritaget for realrenteafgift frem til den 12. marts 1986.

Anden erhvervsvirksomhed
Afgiftsfritagelsen af anden erhvervsvirksomhed blev i sin tid begrundet med, at forsikringsselskaber og pensionskasser efter loven om forsikringsvirksomhed og pensionskasseloven ikke måtte drive anden erhvervsmæssig virksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed. Det kunne dog forekomme, at de nævnte institutioner midlertidigt måtte overtage driften af en erhvervsvirksomhed for at beskytte deres kreditorinteresser.

Fast ejendomI 1986 blev alle former for afkast af fast ejendom inddraget under realrenteafgiftspligten, for at dæmpe de realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i fast ejendom og samtidig dæmpe prisstigningerne på ejendomsmarkedet, jf. bemærkningerne til L113 85/86.

Der blev dog opretholdt en vis afgiftsfritagelse for de realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i fast ejendom, inden for visse nærmere bestemte kvoterammer. Det afgiftsfritagede byggeri omfattede nyt erhvervsbyggeri, ubebyggede grunde bestemt til erhvervsformål og visse ejendomme, som var omfattet af byfornyelsesloven.

Den særlige kvoteordning er, med visse undtagelser, opretholdt frem til den 2. juni 1998, hvorefter der ikke beregnes kvoter.

Det skal tilføjes, at begrebet "fast ejendom" på intet tidspunkt har været defineret anderledes end i skattelovgivningen i øvrigt.

Pensionsafkastbeskatningsloven
Fra og med indkomståret 2000 har pensionsafkastbeskatningsloven afløst den nu ophævede realrenteafgiftslov. Dermed er den variable afgiftssats erstattet af en fast skattesats på 26 pct. Dette er en følge af, at inflationen i dag er lav og stabil samt at der er dukket mere fleksible låne- og opsparingsformer op, som forudsætter en stabil og logisk sammenhæng mellem skatten på sammenlignelig indkomst, jf. bemærkningerne til L97 97/98.

Bestemmelserne i realrenteafgiftsloven er videreført, men dog i en ændret form. Således vil fast ejendom, efter en overgangsperiode, blive underkastet lagerprincippet, medens anden erhvervsvirksomhed vil blive inddraget under skattepligten for første gang.

Anden erhvervsvirksomhed
Anden erhvervsvirksomhed er, som nævnt ovenfor, med indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven inddraget under skattepligten fra og med indkomståret 2000, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8. Opgørelse af overskud eller underskud af anden erhvervsvirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf, sker efter skattelovgivningens almindelige regler.

Inddragelsen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden erhvervsvirksomhed under skattepligten, ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 8, er begrundet ved, at gevinst og tab på fordringer er omfattet af afgiftspligten.

Det forekommer derfor naturligt, at modregne overskud eller underskud af en virksomhed og fortjeneste eller tab ved afståelse af en virksomhed, der er overtaget for at beskytte interesser som kreditor ifølge en fordring på samme måde som fordringen, jf. forarbejderne til L97 97/98.

Beskatningen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden erhvervsvirksomhed er dog, ifølge lovens ordlyd, ikke begrænset til de tilfælde, hvor virksomheden er overtaget med henblik på at beskytte kreditorinteresser.

Det fremgår ikke af pensionsafkastbeskatningsloven eller af forarbejderne hertil, at det har været hensigten, at definere begrebet "anden erhvervsvirksomhed", således som dette begreb er defineret i forsikringslovgivningen.

Pensionsafkastbeskatningsloven gælder ikke - som anført af spørgeren - udelukkende for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Fast ejendomPensionsafkastbeskatningslovens regler vedrørende fast ejendom er, som følger:

• overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. PAL §§ 2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 2, dog finder reglerne om skattemæssige afskrivninger ikke anvendelse,
• gevinst eller tab på fast ejendom opgøres efter et lagerprincip, jf. PAL §§ 2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 3 fra og med indkomståret 2002,
• for indkomstårene 2000 og 2001 opgøres stigning eller fald i værdien af fast ejendom dog fortsat efter RAL § 4 b, stk. 1 og fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom fortsat efter RAL § 4 c, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 5 og PAL § 35, stk. 4, nr. 2,
• en overgangsordning skal sørge for afviklingen af den hidtil gældende realisationssaldo efter RAL § 4 c. Der oprettes dermed en "særlig saldo" for gevinst og tab på fast ejendom for hvert af indkomstårene 2001 til og med 2005, hvori kun 20 pct. af realisationssaldoen fra ultimo år 2001 medregnes, jf. PAL §§ 35, stk. 4, nr. 2 og 36, stk. 6,
• endvidere oprettes en afviklingssaldo for engangsfortjenesten/-tabet ved op-/nedskrivningen til markedsværdi af de faste ejendomme. Ultimoværdien år 2001 (urealiseret gevinst/tab, som er forskellen mellem handelsværdien af de faste ejendomme ved slutningen af 2001 og den hidtidige ejendomsvurderingsværdi) fordeles derefter ud på de efterfølgende 5 år, jf. PAL § 36, stk. 5.

Der er ikke i pensionsafkastbeskatningsloven indført særlige undtagelser fra beskatningen af fast ejendom, men de eksisterende undtagelser fra realrenteafgiftsloven er videreført.

Ligningsrådets afgørelse

ad spørgsmål 1

Investeringen vil blive anset for en direkte investering i skovdrift, jf. den bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998, journal nr. 99/97-4029-00024.

Den tidligere bindende forhåndsbesked omhandlede ZZ, LLC, hvis karakteristika er følgende:

1. selskabsformen er ikke selskabslignende, men har mere karakter af et kommanditselskab eller et sameje (puljeordning), hvor hver investor har en ideel andel i LLC"et,
2. hver investor har en kapitalkonto i LLC"et, som opskrives eller nedskrives i forhold til værditilvækst eller fald i skovinvesteringerne,
3. overskudsandele fordeles forholdsmæssigt i forhold til den indskudte kapital på kapitalkontoen i LLC"et,
4. der er hverken en selvstændig bestyrelse eller generalforsamling,
5. der udstedes ingen form for aktier eller andre ejerbeviser,
6. levetiden for LLC"et er begrænset
7. og investorerne har ikke krav på at kunne udtræde af investeringen i de første 12 år.

Ligningsrådet fandt på grundlag af investorernes tilknytning til og indflydelse i LLC"et, om ledelsens beføjelser og i det hele om LLC"ets struktur og virkemåde, at LLC"et i skattemæssig henseende ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Derimod blev LLC"et anset for en sammenslutning af investorer, der gennem LLC"et foretager direkte investering. Selskabsformen fandtes at være transparent, i skattemæssig henseende.

Som anført af spørgeren svarer den selskabsform (LLC), som Z drives under, i skattemæssig henseende til den selskabsform, hvorunder ZZ, LLC blev drevet. Det er derfor Ligningsrådets opfattelse, at Z, LLC ligeledes må anses for transparent i skattemæssig henseende. Herved er der tale om en direkte investering, og ikke en aktieinvestering efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

ad spørgsmål 2 og 3

Inden for de senere år er der blevet slækket på forbudet mod, at forsikringsselskaber og pensionskasser driver anden erhvervsvirksomhed, blandt andet med omarbejdelsen af § 6 og indsættelse af § 6 a i lov om forsikringsvirksomhed.

Idet både "forsikringsvirksomhed" og "anden virksomhed" har karakter af retlige standarder, hvis udfyldning kan variere over tid, har det derved været muligt at få en tidssvarende og fremtidssikret lov.

Den lempeligere praksis, som er gennemført af Finanstilsynet, har dog ikke nødvendigvis betydning og sammenhæng med afgrænsningen af anden erhvervsvirksomhed, i relation til pensionsafkastbeskatningsloven eller skattelovgivningen i øvrigt.

Finanstilsynets opgave er, at sikre at forsikringsselskaberne kan opfylde kapitalkravene og dermed forsikringsaftalerne. Selskaberne er forpligtet til og har ansvaret for, at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne forsvarlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Dermed tilsigtes en så stor spredning af de samlede investeringer, at risici minimeres.

Det er ikke (nødvendigvis) de samme hensyn, der ligger bag skattelovgivningen.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at et projekt med investering i industriel skovdrift, som det af pensionskasserne X og Y påtænkte, vil være omfattet af såvel PAL § 2, stk. 1, nr. 8, som § 2, stk. 1, nr. 7.

Industriel skovdrift vil overordnet set være omfattet af begrebet "anden erhvervsvirksomhed", jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.

For så vidt angår de enkelte aktiver i virksomheden gælder det, at overskud eller underskud samt gevinst eller tab på disse aktiver, i overensstemmelse med almindelige skattemæssige principper, skal opgøres efter de eventuelle særregler, der måtte gælde herfor.

For industriel skovdrift gælder det, at virksomhedens væsentligste aktiv (skoven) er fast ejendom.

Ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 7, skal over- eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget (26 pct.-grundlaget).

I medfør af PAL § 13, stk. 2, skal overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, dog således, at reglerne om skattemæssige afskrivninger ikke finder anvendelse.

I medfør af PAL § 13, stk. 3, skal gevinst eller tab på fast ejendom opgøres, som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).

Det betyder, at der vil ske en løbende beskatning af værditilvæksten på den faste ejendom.

ad spørgsmål 4

Den løbende beskatning af værditilvæksten på fast ejendom, jf. PAL § 13, stk. 3, omfatter hele den faste ejendom, og dermed ligeledes afgrøder på rod, i form af træerne.

Ifølge Ligningsrådets opfattelse er der ikke grundlag for at anlægge en anden - og snævrere - bedømmelse af, hvilke bestanddele, der henhører under "fast ejendom" i relation til pensionsafkastbeskatningsloven end den bedømmelse, der sædvanligvis anlægges i skattelovgivningen i øvrigt.

Der er således ikke grundlag for at foretage den af spørgeren foreslåede opdeling af den faste ejendom i træer og jord, uanset om dette regnskabsmæssigt måtte være muligt.

I skattelovgivningen, i almindelighed, anses træer som beholdninger nedlagt i jorden, hvorved de udgør en bestanddel af den faste ejendom. Så længe træerne ikke er skovet eller stormfaldsramte, udgør de en bestanddel af den faste ejendom, modsætningsvis vil skovet eller stormfaldsramte træer overgå til at være varelager, jf. Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.E.2 om landbrugets beholdninger og afsnit E.B.2.6.1 om varelagerreglerne.

Den lange omdrift/vækstperiode for træer, sammenholdt med eksempelvis korns korte omdrift, medfører ikke at træer adskiller sig fra korn, med hensyn til at være omfattet af begrebet fast ejendom. Ikke-fældet træ anses, på samme måde som korn på roden, for en bestanddel af den faste ejendom, jf. TfS 1998, 202. Dermed blev udgifter til køb af træer på rod anset for anlægsudgifter, og ikke en fradragsberettiget driftsudgift. Retten bemærkede i denne forbindelse, at ejerforholdet til jorden hvorpå træerne står, ikke har betydning for afgørelsen. Klageren var alene forpagter og ikke ejer af den ejendom, hvorpå de omhandlede træer befandt sig.

Ifølge LSRM 1953, 44 og LSRM 1962, 112 kan ingen del af salgssummen henføres til almindelig indkomstbeskatning ved afståelse af skovejendomme med hugstmoden vedmasse på roden. Dermed er merprisen for de på arealet værende træer på roden en del af afståelsessummen for den faste ejendom.

ad spørgsmål 5

Der afgives ikke bindende forhåndsbesked i tilfælde, hvor alternative løsningsmuligheder ønskes belyst, jf. ligningsvejledningen 1999, afsnit A.H.9.

Endvidere er der ikke tale om en konkret, påtænkt disposition, og Ligningsrådet kan derfor ikke besvare spørgsmålet med fornøden sikkerhed.

Ligningsrådet afviser således at besvare spørgsmål 5.