Dokumentets dato
16 Jun 2000
Dato for offentliggørelse
16. juni 2000
Cirkulærets nummer
2000-15
Ansvarlig fagkontor
Retsafdelingen; Retssags- og Overtrædelseskontoret
Overordnede emner
Afgift + Straf
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20000008609-regl

I Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 5. marts 1998 er i punkt 3 om brugen af skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, når det står klart for myndighederne at der er grundlag for at rejse sigtelse, bl.a.. anført (4. afsnit, 4. punktum):

"Derimod vil der også efter, at der er konstateret grundlag for at rejse sigtelse mod skatteyderen kunne indhentes oplysninger fra trediemand på grundlag af bestemmelserne herom i skattekontrollovens afsnit II samt på grundlag af bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster."

Dette er blevet kritiseret, og Told- og Skattestyrelsen har derfor genovervejet spørgsmålet. Styrelsen skal herefter meddele, at sådanne oplysninger kun kan indhentes, såfremt
  • sagen kan afsluttes administrativt, dvs. med en bøde
  • skatteyderen ønsker en administrativ afslutning af sagen, og
  • skatteyderen har givet sit samtykke til at skattemyndighederne kan indhente de pågældende oplysninger.


Frantz Howitz

/ Nils Hansen