Et holdingselskab ansøgte om tilladelse til at foretage en skattefri grenspaltning efter fusionsskattelovens § 15a. Holdingselskabet ejede ca. 30% af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab. Desuden ejede holdingselskabet en række udlejningsejendomme, bl.a. gennem ejendomsselskaber.
 
Ved spaltningen ønskedes aktierne i det børsnoterede datterselskab samt en del af de likvide midler udspaltet til et nystiftet selskab. Formålet var at separere aktierne fra ejendommene for at få en mere hensigtsmæssig struktur.
 
Da det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, er det ifølge fusionsskattelovens § 15a, stk. 3 en betingelse for tilladelse, at de overførte aktiver og passiver udgør en gren af en virksomhed, således som dette er defineret i fusionsskattelovens § 15c, stk. 2, 2. pkt.
 
Af ligningsvejledningen for 1998, afsnit S.D.3.2.2. fremgår:
 
"Aktiebesiddelse anses ikke for selvstændig virksomhed. Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at overdragelse af aktierne eller anparterne i et datterselskab ikke kan anses som overdragelse af en virksomhed eller en gren af en virksomhed."
 
Holdingselskabets repræsentant havde til støtte for anmodningen bl.a. anført:
 
"Ansøgerne og deres rådgivere er bekendt med (...), at skatteministeriet er af den opfattelse, at overdragelse af aktier ikke anses for overdragelse af en gren af en virksomhed.
 
I den foreliggende sag kunne spaltningen alternativt - og med samme slutresultat - være gennemført ved, at selskabets beholdning af ejendomme blev overført til det "nye" selskab.
 
Da selskabets ejendomme fortrinsvis er beboelsesejendomme (...) ville en "overdragelse" af ejendommene udløse tilbudspligt efter reglerne i lejelovens § 100 ff. Proceduren om tilbudspligt er omfattende, hvortil kommer, at selskabet ikke har ønske om at afhænde ejendommene, men er forpligtet hertil, såfremt tilbudspligten benyttes af lejerne.
 
På denne baggrund har ansøgerne valgt at overdrage aktierne til det "nye" selskab.
 
Da realiteten i forhold til fusionsskatteloven bliver den samme, anmodes om, at Ligningsrådet i denne konkrete situation giver tilladelse til spaltningen."
 
Den kommunale skatteforvaltning udtalte, at der ikke kunne gives tilladelse til skattefri spaltning, da der ikke blev overdraget en selvstændig gren af en virksomhed. Kommunen fandt desuden, at det kunne være forretningsmæssigt velbegrundet, at man ønskede at bibeholde ejendommene i det indskydende selskab. Dette kunne dog ikke ses at være et forhold, som skatteadministrationen kunne tage hensyn til ved vurderingen af, om spaltningen opfyldt betingelserne i fusionsskatteloven.
 
Den lokale told- og skatteregion indstillede ligeledes, at ansøgningen ikke blev imødekommet. At den samme resulterende selskabsretlige struktur kunne opnås ved skattefri spaltning på anden måde af holdingselskabet, fandtes af regionen at være uden betydning for sagen, idet der er spaltningsprocessen, der er undergivet fusionsskattelovens bestemmelser og ikke spaltningsresultatet.
 
Ligningsrådet tiltrådte indstillingerne fra de lokale myndigheder og meddelte således afslag på ansøgningen, da fusionsskattelovens § 15a ikke indeholdt hjemmel til den ønskede spaltning, idet de udspaltede aktiver og passiver ikke udgjorde en gren af en virksomhed.