| Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser vedrørende fysiske
personer og dødsboer skal indgives til det kommunale skatteankenævn. Den
skattepligtige er klageberettiget, når han/hun har modtaget årsopgørelsen
henholdsvis skattemyndighedens kendelse, jf. SSL
§ 5. Om skatteankenævns påkendelseskompetence og kompetence til at
genoptage egne afgørelser, se afsnit A.1.4.
Om sagsbehandlingen ved skatteankenævn henvises til bestemmelserne i forretningsordenen,
jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 966 af 15. december 1997.
Klagefrist Klagen
skal være modtaget i skatteankenævnet senest 1 måned fra modtagelsen
af afgørelsen eller årsopgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1. Klagefristen
regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget underretning om afgørelsen,
jf. SSL § 21, stk. 1. For sømænd, der sejler i udenrigsfart, er klagefristen
dog på 3 måneder fra afgørelsens dato.
Som udgangspunkt har myndighederne bevisbyrden for, hvornår afgørelsen
må antages at være kommet frem. Imidlertid kan det komme borgeren/virksomheden
til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for modtagelsestidspunktet, hvis afgørelsen
er modtaget senere end det ville være tilfældet med sædvanlig postmæssig
ekspedition, jf. TfS 2000, 503 HD. I TfS 2000, 424 ØLD havde myndighederne
ikke godtgjort med den sikkerhed, det må kræves, at afgørelserne
var afleveret til postvæsenet.
Hvis fristen overskrides, afviser skatteankenævnet klagen, jf. TfS 2000, 503
HD. Der er dog ikke noget til hinder for, at nævnet ser bort fra fristoverskridelser,
når nævnet efter en konkret vurdering finder, at sagen bør behandles.
At varigheden af fristoverskridelsen er kort, kan ikke i sig selv bevirke, at klagen
skal realitetsbehandles, jf. TfS 2000, 503 HD.
Krav til klagen Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. SSL §
21, stk. 1.
Sagsbehandling når klage er indgivet For et skatteankenævns sagsbehandling
gælder officialprincippet, som betyder, at nævnet selv skal sørge
for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse, jf. afsnit
E.3.3. Inden et skatteankenævn træffer
afgørelse skal nævnet indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed,
jf. SSL § 21, stk. 2.
Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre skatteankenævnet efter omstændighederne
giver en længere frist. Skatteforvaltningen skal vedlægge udtalelsen det
materiale, der har dannet grundlag for skatteforvaltningens afgørelse, jf.
SSL § 21, stk. 3.
Inden et skatteankenævn afgør en klage, skal skatteankenævnet endvidere
udarbejde en sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3.
Forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17.
juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 966 af 15. december 1997
§ 11 indeholder i forhold til skattestyrelsesloven en præcisering af de
krav, som stilles til en sagsfremstilling. Om kravene til sagsfremstillingen, se
endvidere afsnit E.3.6.
Sekretariatet
skal forelægge sagsfremstillingen for skatteankenævnet til godkendelse
sammen med et begrundet udkast til sagens afgørelse, jf, forretningsorden for
skatteankenævn § 11, stk. 5.
Hvis nævnet ikke kan imødekomme klagerens påstand fuldt ud sendes
sagsfremstillingen til høring hos klageren. Der skal fastsættes en frist
for klageren til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Fristen må ikke
fastsættes til under 14 dage. Et skatteankenævn kan efter anmodning give
en længere frist, jf. SSL § 21, stk. 3, jf. stk. 2.
Det forhold, at et skatteankenævn tager stilling til et forslag til sagens
afgørelse, samtidig med at nævnet tager stilling til sagsfremstillingen
er ikke ensbetydende med, at nævnet har taget endelig stilling til klagen.
Et skatteankenævns forhåndstilkendegivelse om klagen på det foreliggende
grundlag er klagerens udgangspunkt for sin eventuelle udtalelse over den fremsendte
sagsfremstilling. Nævnets afgørelse træffes først, når
klager har haft lejlighed til at udtale sig.
Hvis der under et skatteankenævns sagsbehandling fremkommer oplysninger om
sagens faktiske omstændigheder, som ikke fremgår af sagsfremstillingen,
skal skatteankenævnet foretage høring efter reglerne i FVL §§
19-21, se afsnit E.3.5.
Hvis
Told- og Skattestyrelsen eller en told- og skatteregion har taget sagen op til undersøgelse
som en revisionssag, skal skatteankenævnet stille sagen i bero, og klageren
skal underrettes herom, jf. forretningsordenens § 12, stk. 3.
Skatteankenævnets afgørelse Et skatteankenævns afgørelser
træffes på møder, som ikke er offentlige. Formanden fastsætter
tid og sted for mødet. Afgørelse træffes ved afstemning, som afgøres
ved stemmeflerhed. Formanden eller næstformanden skal deltage i alle afgørelser.
Se endvidere afsnit A.1.4. Et skatteankenævn
træffer afgørelse ved kendelse, jf. SSL § 21, stk. 4. Efter forretningsordenens
§ 13 kan et skatteankenævn bemyndige formanden til at afsige kendelse
på nævnets vegne i de tilfælde, hvor klageren ikke har reageret på
sagsfremstillingen eller har meddelt, at han ikke har noget at tilføje. Det
er en forudsætning for denne kompetence, at der afsiges kendelse i overensstemmelse
med det udkast til afgørelse, som fremgår af sagsfremstillingen, og som
skatteankenævnet tidligere har godkendt.
Kendelsen sendes til klageren, og skal ledsages af sagsfremstillingen. Kendelsen
skal desuden indeholde begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen ikke
giver klageren fuldt ud medhold.
Tilbagekaldelse Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage, jf. forretningsordenens
§ 15. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at
klagen er henlagt i skatteankenævnet efter tilbagekaldelse af klagen.
Overspringelsesregel SSL § 21, stk. 5 indeholder en regel om overspringelsesfrist.
Hvis der er forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er modtaget i
et skatteankenævn, kan klager indbringe sagen umiddelbart for Landsskatteretten,
selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.
Hvis klageren indbringer sagen for Landsskatteretten efter overspringelsesreglen,
anses klagen til skatteankenævnet for bortfaldet, jf. forretningsordenen §
15, stk. 2. Det skal skriftligt meddeles til klageren, at sagen herefter er henlagt
i nævnet.
Sekretariatsbetjening Det påhviler de kommunale skattemyndigheder at
yde sekretariatsbistand til skatteankenævn, jf. SSL § 11, stk. 1. Sekretariatsbistanden
består typisk i udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3,
og udarbejdelse af forslag til skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden
for skatteankenævn § 11, stk. 5. Et skatteankenævn kan anmode sekretariatet
om at være repræsenteret ved nævnets møde, jf. SSL § 11,
stk. 1. Sekretariatets repræsentanter har dog ikke stemmeret.
Når skatteankenævnets afgørelse er påklaget Når
et skatteankenævns afgørelse er påklaget til Landsskatteretten underretter
Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsorden for skatteankenævn
§ 18, stk. 1. Nævnet skal herefter indsende det materiale, der har dannet
grundlag for afgørelsen til Landsskatteretten inden 1 måned. Hvis Landsskatteretten
anmoder om det, skal nævnet endvidere indsende sine kommentarer til sagen.
Hvis et skatteankenævn eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger,
som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten,
skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for deres behandling
af sagen, jf. forretningsordenens § 18, stk. 5.
Hvis det i særlige tilfælde fremgår af det materiale, som et skatteankenævn
modtager fra Landsskatteretten, at der vil være basis for en genoptagelse af
skatteankenævnets kendelse, underrettes klageren skriftligt herom sammen med
en opfordring til at tilkendegive, hvorvidt klageren ønsker genoptagelse af
skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden for skatteankenævn
§ 18, stk. 2. Hvis skatteankenævnet ikke modtager en tilkendegivelse fra
klageren, kan genoptagelse ikke finde sted. Hvis klageren derimod ønsker genoptagelse,
underretter skatteankenævnet Landsskatteretten herom, og klagen til Landsskatteretten
betragtes herefter som tilbagekaldt.
|