Ligningsrådet fandt, at en udenlandsk "forening" er omfattet af betegnelsen "selskab m.v.", således som betegnelsen er anvendt i SEL § 2, stk. 1, litra c. En udenlandsk forening vil herefter kunne modtage udbytte skattefrit fra et dansk datterselskab, såfremt betingelserne i øvrigt for at kunne undlade at indeholde udbytteskat i det danske selskab er opfyldt.
 
Da det udenlandske skattesubjekt ikke var hjemmehørende i en EU-medlemsstat, var det ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, og det skulle herefter undergives en konkret skatteretlig vurdering af, om det kunne antages at være et selskab omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. SEL § 2.
 
På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger fandt Ligningsrådet, at der var tale om et subjekt, der er omfattet af definitionen på en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på medlemmernes manglende ejerstatus til kapitalen. Et eventuelt overskud skulle ikke fordeles i forhold til den af medlemmerne indskudte kapital. Ifølge vedtægterne skulle et likvidationsprovenu ved opløsning ikke tilgå medlemmerne men i stedet uddeles til velgørende institutioner. Endvidere var det bl.a. afgørende for, at der overhovedet forelå et selvstændigt skattesubjekt, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens rådighed, og at subjektet havde en selvstændig ledelse adskilt fra den oprindelige stifter eller dennes nærtstående.
 
Det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 5, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.
 
I medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c omfatter skattepligten ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, når udbytteudlodningstidspunktet ligger inden for denne periode. Derudover er det en betingelse, at datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF (moder-/datterselskabsdirektivet).
 
Det afgørende for vurderingen af, om B generelt kunne undtage udbytteindkomst fra skattepligten, var, hvad der ligger i betegnelsen "selskab m.v.", således som det er anvendt i SEL § 2, stk. 1, litra c.
 
Af bemærkningerne til L 53 ( vedtaget som lov nr. 1026 af 23. december 1998) fremgår, at virkningen af bestemmelsen er, at indkomst i et dansk datterselskab alene vil blive pålagt dansk selskabsskat, og at det udenlandske moderselskab således i den henseende skattemæssigt i Danmark vil blive behandlet på samme måde som et dansk moderselskab.
 
Undtagelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 af subjekter omfattet af § 1, stk. , nr. 3 og 6 fra reglen om at et moderselskab kan modtage skattefrit datterselskabsudbytte, skyldes de særlige regler, der gælder for opgørelsen af den skattepligtige indkomst (§ 1, stk. 1, nr. 3 - i forhold til omsætning) eller for omfanget af skattepligten (§ 1, stk. 1, nr. 6 - alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed). Begrænset skattepligtige er undergivet en enhedsbeskatning, og de særlige regler om indkomstopgørelse og skatteberegning, der gælder for fuldt skattepligtige, finder således ikke anvendelse.
 
SEL § 13, stk. 1, nr. 2 bidrager således ikke til en forståelse af § 2, stk. 1, litra c's anvendelse af betegnelsen "selskab m.v.", og man må herefter ved fortolkningen falde tilbage på det udgangspunkt, der anføres i § 2, stk. 1, hvorefter alle udenlandske subjekter, der kan kvalificeres efter SEL § 1, stk. 1, er omfattet af reglen om at kunne undtages for udbyttebeskatningen, såfremt de i litra c anførte betingelser herfor er opfyldt.