Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, hvorvidt der var sket ejerskifte på 50 % eller mere af aktierne i A A/S ved koncernmoderselskabet E's salg af aktierne i B til dets andet datterselskab C og ved selskab C's efterfølgende fusion med sit datterselskab, D. Ligningsrådet mente ikke, at der var sket et sådant ejerskifte.
 
Koncernens moderselskab E blev i det land, hvor det var hjemmehørende, betragtet som et kommanditselskab. Revisor var af den opfattelse, at det ville være afgørende for besvarelsen af anmodningen, om kommanditselskabet E var omfattet af betegnelsen "moderselskab", sådan som den er anvendt i ligningslovens § 15, stk. 10. Hvis dette var tilfældet, ville reglerne om indtræden underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 7 om, ikke være opfyldt, og der ville således være adgang til underskudsfremførsel efter reglerne i ligningslovens § 15, stk. 1.
 
Ligningsrådet var af den opfattelse, at det afgørende for, om der ville indtræde underskudsbegrænsning eller ej, var en fortolkning af transparens-reglen i ligningslovens § 15, stk. 10.
 
Ved afgørelsen blev det lagt til grund, at A A/S's moderselskab B var et selskab med begrænset ansvar, der svarer til definitionen på et dansk selskab med begrænset ansvar ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt. kunne således anvendes.
 
Ligningslovens § 15, stk. 10, 6. pkt. sidestiller udenlandske ikke-børsnoterede moderselskaber m.v. med selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4 , hvis de har hjemsted i en stat, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med. I dette tilfælde havde koncernens moderselskab E hjemsted i en sådan stat.
 
Bestemmelsen i § 15, stk. 10, 1. pkt. ville dog kun finde anvendelse, hvis ejerandelene i A A/S mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskedes fradraget, var overdraget enten til moderselskabet efter § 15, stk. 10, 6. pkt. eller et andet selskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejede mindst 25 % af ejerandelene, jf. § 15, stk. 10, 7. pkt. jf. 6. pkt. Henvisningen i § 15, stk. 10, 6. pkt. til stk. 10, 1. pkt betyder, at der ved denne vurdering af, om der var sket overdragelse af ejerandele på 50 % eller mere, skulle ses på, om
ejerandelene i A A/S var overdraget til den ultimative aktionær eller til et selskab, hvori den ultimative aktionær ejede mindst 25 % af ejerandelene.
 
Dette var en konsekvens af, at det var Ligningsrådets opfattelse, at betegnelsen "moderselskaber og moderforeninger" i 6. pkt. med henvisningen til 1. pkt. betyder, at der skal ses igennem til de bagvedliggende aktionærer. Når der således i 7. pkt. anføres "..., er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab,..." og når 6. pkt. i sig selv er en udvidelse af transparensreglen i 1. pkt, er "moderselskabet" i 7. pkt. en betegnelse for den ultimative aktionær.
 
Det var således ikke nødvendigt at foretage en kvalifikation af koncernens moderselskab E. Uanset om dette selskab efter danske skatteretlige regler kunne betragtes som svarende til et kommanditselskab (og det således i sig selv ville være skatteretligt transparent), eller om en kvalifikation ville føre til, at der var tale om et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, vil en anvendelse af transparensreglen i ligningslovens § 15, stk. 10, 6. pkt, jf. 1. pkt. altid føre til den ultimative aktionær. En ultimativ aktionær vil i sagens natur altid være enten en eller flere fysiske personer eller en eller flere selvejende institutioner. Ifølge det, der var forelagt for Ligningsrådet var der kun 1 fysisk person som ejer i den periode, der var relevant for vurderingen af, om der kunne ske fradrag for underskuddet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.