Her kan du finde juridisk information om den internationale indberetningsstandard CRS (Common Reporting Standard). 

CRS er udmøntet i en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. Ved direktiv 2014/107/EU (DAC2) er aftalen blevet en del af EU-retten.

Danske finansielle institutter har pligt til at identificere og indberette oplysninger om finansielle konti, der tilhører udenlandske personer og virksomheder, til Skattestyrelsen. Oplysningerne skal bruges til udveksling med andre lande efter skatteindberetningslovens § 22.
Formålet med CRS er at sikre global skattebetaling og bekæmpe international skatteunddragelse.

Skal du som finansielt institut indberette finansielle oplysninger om konti, der tilhører udenlandske personer eller virksomheder, kan du her læse mere om indberetning af CRS.

Fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard)

Se bekendtgørelse af aftalen (Retsinformation)

Ved direktiv 2014/107/EU (DAC2) er aftalen blevet en del af EU-retten.

Se aftale med Færøerne og Grønland (Retsinformation).

Se aftale med Singapore (Retsinformation).

CRS implementeringshåndbog

OECD's CRS implementeringshåndbog er en praktisk vejledning, som skal sikre en effektiv implementering af CRS. Håndbogen indeholder blandt andet en FAQ med besvarelse af ofte stillede spørgsmål. Den kan downloades på OECD's hjemmeside: Standard for Automativ Exchange of Account Information in Tax Matters, second edition (oecd.org)

OECD offentliggør desuden FAQs løbende, se den opdaterede FAQ-liste (oecd.org).

Oversættelse af CRS
Skattestyrelsen har lavet en dansk oversættelse af OECD's CRS implementeringshåndbog. Vi tager forbehold for fremtidige ændringer i oversættelsen. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem oversættelsen og OECD's originaltekst, gælder OECD's tekst. Download den danske oversættelse af CRS - Fælles indberetningsstandard.

Oversigt over deltagende jurisdiktioner
OECD offentliggør løbende en oversigt over jurisdiktioner, der har tilsluttet sig CRS (oecd.org).
Portal over bilaterale aftaler om udveksling af CRS information (oecd.org).

Love og bekendtgørelser

Spørgsmål vedrørende Skatteindberetningsloven § 22 (CRS) kan stilles til eKapital@sktst.dk eller på 72 38 02 10. 

Svar: Nej. Disse konti er omfattet af CRS-bekendtgørelsens § 37, nr. 1, og er dermed ikke indberetningspligtige konti.  

CRS-bekendtgørelsens § 37, nr. 1, definerer en konto, der er oprettet i forbindelse med bl.a. "Retsafgørelse eller dom" som en "Konto, der er undtaget".  

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at afsigelse af konkursdekret efter dansk ret er en judiciel afgørelse og således må ligestilles med en retskendelse eller dom. Endvidere er det et krav efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer, BEK nr. 137 af 12. februar 2016, at der skal oprettes en eller flere konti i et pengeinstitut, hvis et konkursbo indeholder kontante midler. Er kurator advokat, skal kontoen oprettes i kurators navn med vedtegning om boets navn. Andre kuratorer skal oprette kontoen i boets navn.

En "Konto, der er undtaget", er ikke en "Finansiel konto", jf. CRS-bekendtgørelsens § 21, stk. 2. Og kun en "Finansiel konto" kan være en "Indberetningspligtige konto", jf. CRS-bekendtgørelsens § 40, stk. 1.  

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at de ovennævnte konti er undtaget fra indberetningspligt, uanset om de er oprettet i kurators eller boets navn. 

Lagt på 30. september 2021

Svar: Ja.

Aktiesparekonti, jf. lov nr. 1429 af 5. december 2018, er ikke omfattet af nogen af bestemmelserne om konti, der er undtaget, i CRS-bekendtgørelsens §§ 33-38, jf. også CRS del VIII afsnit C, stk. 17, litra a-f.

Derudover er det vores opfattelse, at aktiesparekonti ikke opfylder betingelserne i CRS del VIII afsnit C, stk. 17, litra g, for at kunne klassificeres som en konto, der er undtaget, på baggrund af i det væsentlige tilsvarende karakteristika som en eller flere af de konti, der er beskrevet i afsnit C, stk. 17, litra a-f (konti, der er undtaget). 

Der er derfor ikke basis for at optage aktiesparekonti på listen i CRS-bekendtgørelsens § 39 over konti, der er undtaget.

*Det bemærkes, at hvis en aktie eller et investeringsbevis overføres mellem en kundes eksterne depot og kundens aktiesparekonto, sidestilles det i den nationale indberetning med et salg, jf. skatteindberetningslovens §§ 17, stk. 3, og 19, stk. 1. Disse bestemmelser er indført af administrative årsager. Bestemmelserne har ingen betydning i forhold til indberetningspligten vedrørende CRS, da der hverken sker et salg eller indløsning af aktierne eller investeringsbeviserne.

Lagt på 14. december 2018 (*inkl. tilføjelse 5. april 2019)

Svar:  

Følgende lande og jurisdiktioner har tilkendegivet, at de i 2023 vil udveksle oplysninger om 2022 med hjemmel i den multilaterale aftale af 29. oktober 2014 om mellem kompetente myndigheder om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti:

Albanien, Anguilla, Antigua & Barbuda, Argentina, Aruba, Aserbajdsjan, Australien, Bahamas, Bahrain, Barbados, Belize, Bermuda, Brasilien, Britiske Jomfruøer, Brunei Darussalam, Canada, Caymanøerne, Chile, Colombia, Cookøerne, Costa Rica, Curaçao, Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland, Dominica, Equador, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig for så vidt angår den franske besiddelse Ny Caledonien (egen landekode NC), Færøerne, Ghana, Gibraltar, Grenada, Grønland, Guernsey, Hong Kong, Indien, Indonesien, Island, Isle Of Man, Israel, Jamaica, Japan, Jersey, Jordan, Kazakhstan, Kenya, Kina, Kuwait, Libanon, Macau, Malaysia, Maldiverne, Marokko, Marshalløerne, Mauritius, Mexico, Moldova, Montenegro, Montserrat, Nauru, Nederlandene for så vidt angår de nederlandske besiddelser Bonaire, Saba og Sint Eustatius (fælles landekode BQ), New Zealand, Nigeria, Niue, Norge, Oman, Pakistan, Panama, Peru, Qatar, Rusland, Saint Kitts & Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent & Grenadinerne, Samoa, Saudi Arabien, Seychellerne, Singapore, Sint Maarten, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Turks- og Caicosøerne, Türkiye, Uganda, Ukraine, Uruguay og Vanuatu.

Se aftalen her (retsinformation.dk)

Endvidere har Danmark, Færøerne og Grønland indgået en separat aftale om tilsvarende udveksling.

Se aftalen mellem Danmark, Færøerne og Grønland her (retsinformation.dk)

Endelig har Singapore indgået en separat aftale med Danmark om tilsvarende udveksling.

Se aftalen mellem Danmark og Singapore her (retsinformation.dk)

Følgende lande og jurisdiktioner vil udveksle tilsvarende oplysninger med Danmark med hjemmel i Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, direktiv 2011/16/EU som ændret ved direktiv 2014/107/EU (DAC 2) eller i samarbejdsaftaler med tilsvarende indhold indgået med EU-Kommissionen: 

Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Saint-Barthélemy (fransk besiddelse med egen landekode BL), San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.       

Portal over bilaterale aftaler om udveksling af CRS-information (oecd.org)

Lagt på 30. november 2022

Svar: Nej, der stilles ikke krav om, at udenlandsk TIN skal dokumenteres.

Vi drager denne konklusion på baggrund af OECD's Implementation Handbook, CRS-related Frequently Asked Questions, no. 6. Svaret fastslår, at et finansielt institut ikke har pligt til at kontrollere, om et udenlandsk TIN, som er oplyst i en egenerklæring, er korrekt.

På baggrund af svaret vil Skattestyrelsen ikke drage et finansielt institut til ansvar, hvis modtagne oplysninger viser sig at være forkerte, og det finansielle institut ikke havde nogen grund til at betvivle oplysningernes sandfærdighed.

Hvis det finansielle institut ligger inde med tidligere fremsendt dokumentation, hvoraf et udenlandsk TIN fremgår, og der er uoverensstemmelse mellem dette TIN og et TIN, som oplyses i en ny egenerklæring, skal dette dog give det finansielle institut anledning til yderligere undersøgelse.

Lagt på 17. januar 2017

Svar: Nej, se OECD's Implementation Handbook, CRS-related Frequently Asked Questions, no. 6.

Vi bemærker, at den enkelte deltagende jurisdiktion selv bestemmer, hvilke valideringsregler (hvis nogle) man opsætter i forhold til de data, man modtager fra de øvrige deltagende jurisdiktioner. Det forudses derfor, at nogle jurisdiktioner fx vil returnere data, hvis TIN ikke opfylder formatkravene, hvilket vil forpligte Skattestyrelsen til at kontakte det indberettende danske finansielle institut. Når et finansielt institut får viden om, at der er oplyst et forkert TIN vedrørende en konto, har instituttet pligt til at forsøge at indhente et korrekt TIN.

Vi anbefaler derfor, at de danske finansielle institutter tjekker formatkravene til udenlandske TIN ved hjælp af "OECD's Automatic Exchange", EU's "TIN on Europa" eller andre landes websider i det omfang der her findes et modul til at tjekke TIN's rigtighed.

Der er alene tale om en anbefaling, idet vi forudser, at en forhåndsvalidering i nogle tilfælde vil kunne lette den administrative byrde, som de danske finansielle institutter må imødese, dersom de indberetter forkerte TINs.

Lagt på 17. januar 2017

Svar: Nej, der er ingen sammenhæng mellem TIN og ikke-dokumenterede konti.

En allerede eksisterende personkonto skal indberettes som ikke-dokumenteret, hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse indikerer, at kontohaveren er hjemmehørende i en deltagende jurisdiktion, og det hverken lykkes at be- eller afkræfte dette indicium ved hjælp af en egenerklæring eller et bevisdokument. Se nærmere i CRS-bekendtgørelsens § 66, stk. 2, og § 72, stk. 3.

Hvis en egenerklæring eller et bevisdokument derimod bekræfter tilknytning til den jurisdiktion, som var indikeret, skal kontoen indberettes med angivelse af, at kontohaveren er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion. Dette gælder, uanset om der i bevismaterialet indgår et TIN fra den pågældende jurisdiktion eller ej.

Lagt på 17. januar 2017

Svar: Alle typer af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er i udgangspunktet undtaget fra indberetningspligt.

I FATCA-IGA'en er pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 klassificeret som et fritaget produkt og skal derfor ikke indberettes, jf. IGA'ens bilag II, afsnit III, litra A. 

I CRS er pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2 (løbende livsbetingede ordninger) og pensionsbeskatningslovens § 5 (garanterede ydelser) nævnt i den danske liste over undtagne konti, jf. CRS del VIII, afsnit C.17.g, og CRS-bekendtgørelsens § 39, stk. 1, nr. 1 og 2. Årsagen hertil er, at der ikke er nogen beløbsgrænse for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger til disse pensionsordninger, hvilket bevirker, at de efter Skattestyrelsens vurdering ikke opfylder betingelsen i CRS del VIII, afsnit C.17.a.v, og CRS-bekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 5.  

Det er vores opfattelse, at alle øvrige pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 som udgangspunkt er undtagne konti i kraft af, at der efter pensionsbeskatningsloven gælder beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger til disse ordninger. Skattestyrelsen anser således alle betingelser i CRS del VIII, afsnit C.17.a, og CRS-bekendtgørelsens § 33 for opfyldt for disse kontotypers vedkommende.

Der forefindes efter vores opfattelse ingen pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor indberetningspligt efter CRS-bekendtgørelsen afhænger af, hvorvidt én af beløbsgrænserne i bekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 5, konkret er overskredet.

Derimod er det vores opfattelse, at pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor der efter pensionsbeskatningsloven gælder beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger, konkret mister deres status som fritagne produkter og dermed bliver omfattet af indberetningspligt efter CRS-bekendtgørelsen, dersom der konkret indbetales beløb på ordningerne, der overskrider pensionsbeskatningslovens beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret. Indberetningspligten omfatter i så fald en ordning som helhed og ikke kun det for meget indbetalte beløb. Hvis den for store indbetaling skyldes en fejl, og fejlen er korrigeret ved, at den overskydende indbetaling er tilbagebetalt eller overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1-2, og § 22 A, inden årsindberetningen, vil kontoen dog bevare sin status som fritaget produkt. 

Lagt på 25. januar 2016 (ændret den 2. december 2016)

Svar: Ja, de finansielle institutter har en underretningsforpligtelse. Vi foretager ingen underretning af kontohaver om registrerede data.

De finansielle institutters underretningsforpligtelse fremgår af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 8, som indsat ved lov nr. 1884 af 29. december 2015. Der er efter denne bestemmelse kun pligt til at give kunden en generel underretning om, at kontoen er omfattet af indberetningsordningen, hvilket kan ske én gang for alle, fx som led i de generelle kontooprettelsesvilkår. Der er ikke efterfølgende pligt til årligt at underrette kunden om, hvad der er indberettet.

Vi har tidligere udsendt et FAQ, hvor det fremgik, at Skattestyrelsen har en årlig underretningsforpligtelse ved registrering af modtagne oplysninger fra finansielle institutter.

Vi har overvejet spørgsmålet på ny og er kommet frem til, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at underrette kontohaverne om registreringen eller videregivelsen af oplysninger om kontohaverne.

Det er vores opfattelse, at persondatalovens § 29, stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til Skattestyrelsens registrering af oplysninger efter skattekontrollovens § 8 Å og vores efterfølgende videregivelse af de indberettede oplysninger til udlandet, da registreringen og videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov og bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led.

Vi har på baggrund heraf besluttet, at Skattestyrelsen ikke vil foretage nogen underretning om registrerede data i kontohavers skattemappe (TastSelv - Personlige skatteoplysninger), som det tidligere har været udmeldt.

Lagt på  14. april 2016

Svar: Det afhænger af, hvilken type af klientkonto der er tale om.

Ifølge CRS del VIII, afsnit E.1, og CRS-bekendtgørelsens § 48, stk. 1 og 2, er "Kontohaveren" den person, som det finansielle institut, der fører kontoen, har opført eller identificeret som ejer af en finansiel konto. En person, som ejer en finansiel konto til fordel for en anden person som befuldmægtiget, depositar forvalter el.lign., anses ikke som kontohaver, mens den person, som kontoen ejes til fordel for, anses for kontohaver.  

BEK nr. 908 af 16. september 2009 om godkendelse af ændringer af vedtægter om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler indeholder regler om, at advokaters bogføring skal dokumentere advokaters økonomiske transaktioner på klienters vegne, samt regler om opbygningen af klientkontosystemet. Heraf fremgår at klientkontosystemet kan bestå af to særskilte former for konti. Den ene er klienttilsvarskontoen. Den anden er konti, som oprettes i klientens navn.

Det er vores opfattelse, at advokaten skal anses for kontohaver i relation til klienttilsvarskontoen, idet denne er en form for "samlekonto", hvor navnene på de enkelte klienter ikke direkte fremgår.

Det er derimod vores opfattelse, at hvor konti oprettes i klienters navn, skal klienten anses for kontohaver. Ifølge den ovennævnte bekendtgørelse skal en konto oprettes i klientens navn, når beløb er oppebåret af en advokat til opfyldelse af aftaler om køb og salg af fast ejendom, fly, skibe og lignende beløb i forbindelse med formueforvaltning og beløb vedrørende administration af fast ejendom.

 (jf. CRS-bekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 1, og § 105, nr. 1)  

Svar: Efter CRS-bekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 1, skal indberetning vedrørende en fysisk person omfatte den pågældendes fødselsdato og fødested, men ifølge bekendtgørelsens § 105, nr. 1, skal fødestedet alligevel ikke indberettes, medmindre "det Indberettende finansielle institut på anden vis er forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til dansk ret, eller det Indberettende finansielle institut på anden vis er, eller er blevet, forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til et gældende EU-retsinstrument eller et, som var gældende den 5. januar 2015...".

Der findes på nuværende tidspunkt (januar 2016) ikke nogen forpligtelse i dansk ret til at indberette fødested. Skatteministeriet har dog oplyst, at det er hensigten at indføre en sådan pligt ved en snarlig ændring af indberetningsbekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til lovforslag L 46 FT 2015/16.

Der findes heller ikke pr. januar 2016 gældende EU-retsinstrumenter, som forpligter danske finansielle institutter til at indberette fødested. Derimod fandtes en sådan forpligtelse i rentebeskatningsdirektivet, direktiv 2003/48/EU, som var gældende den 5. januar 2016.

For finansielle konti, der er åbnet, mens rentebeskatningsdirektivet var gældende, har der således været en forpligtelse til at indhente oplysninger om fødestedet, jf. skattekontrollovens § 8 X, i det omfang den pågældende finansielle konto var omfattet af denne bestemmelse.

Det er vores opfattelse, at hvor rentebeskatningsdirektivet har medført en forpligtelse til at indhente oplysninger om fødestedet, skal denne oplysning indberettes i henhold til CRS-bekendtgørelsen. Efter CRS-bekendtgørelsens § 105, nr. 2, gælder det dog kun, hvis oplysningen er elektronisk tilgængelig.

For følgende finansielle konti gælder der efter vores opfattelse på nuværende tidspunkt (januar 2016) ikke nogen forpligtelse til at indberette oplysninger om fødested for fysiske personer:3

  • Konti oprettet før 1. januar 2004.
  • Konti oprettet mellem 1. januar 2004 og 31. december 2015, som
    • ikke var omfattet af skattekontrollovens § 8 X eller
    • var omfattet af skattekontrollovens § 8 X, og hvor et udenlandsk TIN er oplyst.
  • Konti oprettet den 1. januar 2016 og senere, jf. dog ovenfor om Skatteministeriets påtænkte ændring af indberetningsbekendtgørelsen. Indberetningsbekendtgørelsen forudses ikke ændret med tilbagevirkende kraft.

Svar: Nej, børneopsparingskonti er undtaget fra indberetningspligt.

I FATCA-IGA'en er børneopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 klassificeret som et fritaget produkt og skal derfor ikke indberettes, jf. IGA'ens bilag II, afsnit III, litra B. 

I CRS er børneopsparingskonti ikke nævnt i den danske liste over undtagne konti, jf. CRS del VIII, afsnit C.17.g, og CRS-bekendtgørelsens § 39.

Det er vores opfattelse, at børneopsparingskonti er undtagne konti i kraft af, at de opfylder alle betingelser for at være omfattet af CRS del VIII, afsnit C.17.b, og CRS-bekendtgørelsens § 34.