Nyt i denne version (14.5): I afsnit 5.2 Indkomstmodtagere bosiddende i udlandet er der i afsnittet "Supplerende personoplysninger" tilføjet oplysninger om, at der undtagelsesvist kan indberettes "Ukendt" til felter i de supplerende personoplysninger, hvis den indberetningspligtige pga. særlige omstændigheder ikke kan indhente de korrekte oplysninger. I afsnit 8.1 Løntimer er der foretaget ændringer til afsnittet "Ad 2. Du skal ikke opgøre løntimer, men indberette 0 i antal når...". Udbetaling for ikke afholdte feriedage eller for den 6. ferieuge er ikke længere en del af de eksempler, hvor der ikke skal opgøres løntimer. I afsnit 8.5 Særlige Pensionsfelter er der foretaget ændringer til afsnittene "Felt 57 A-indkomst fra aldersopsparing" og "Felt 58 A-skat af aldersopsparing". Der har tidligere stået at der kan ske løbende indberetning til felterne, hvilket ikke længere er gældende. I afsnit 12. Nulangivelse er der foretaget en mindre præcisering af beskrivelsen af de pligter der gælder for en arbejdsgiver, der registreret for indeholdelse af A-skat og am-bidrag. I afsnit 19. Excel- og CSV-format til indberetning er indsat et nyt link til en lønskabelon, der indeholder record 6000.7 TIN og record 6000.8 TIN landekode. Nyt i forrige version (14.4): Afsnit 0. Nyhedsbrev er opdateret med information om indberetning af skatteidentifikationsnummer (TIN) og information om afvisning af indberetninger frem i tid. Afsnit 5. Identifikation af indkomstmodtagere er opdateret med en fuld beskrivelse af ændringerne vedrørende pligten til indberetning af TIN, der træder i kraft 1. januar 2024. Derudover gennemføres også en række ændringer, der er relevante, når der indberettes for en indkomstmodtager, der bor i udlandet. Læs mere i de tre nye underafsnit 5.1 Indkomstmodtagere bosiddende i Danmark, 5.2 Indkomstmodtagere bosiddende i udlandet og 5.3 Valideringer i forbindelse med identifikation af indkomstmodtager. I afsnit 6.1 periodebegreber - forklaring og afsnit 12. Nulangivelse, er der tilføjet information om, at indberetninger frem i tid, vil blive afvist. Der kan fremover indberettes for indeværende måned og to måneder frem. |