Dato for offentliggørelse
12 maj 2021 13:54
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (12.6):
I afsnit 8.3.0. Beskrivelse af feriepengefelter, er det sket en præcisering i underafsnittet Særligt for fratrædende funktionærer af hvordan der indberettes, når arbejdsgiver ikke anvender FerieKonto eller feriekasse. Det er ligeledes generelt præciseret, at feriepenge af fx en efterudbetalt bonus skal henføres til det ferieår, hvor bonussen er optjent. Hvis fx en bonus er optjent i 2020, så skal 8/12 af feriepengene henføres til ferieår 9999 og 4/12 henføres til ferieår 2020.

I afsnit 17. Grænsegængere er reglerne for offentligt ansatte tilkommet, og reglerne for privatansatte er præciseret.

Der er tilføjet et afsnit 20. Corona hjælpepakker - beregnet for de offentlige myndigheder, der udbetaler og dermed indberetter hjælpepakker.

Nyt i forrige version (12.5):
I afsnit 8.4 Personalegoder vedr. felt 19 Fri bil - er de kommende regler for værdiberegning, der træder i kraft fra 1. juli 2021 og løbende ændres over de næste år, inkorporeret i vejledningen. Reglerne er indført via lovforslag L129 og er et led i grøn omstilling af vejtransporten. Yderligere er afsnittet Midlertidig ændring for grønne firmabiler - teksten GRØN i felt 68 slettet, da det kun var gældende i perioden 1. april til 31. december 2020.

ISBN-nummer
978-87-417-0669-6
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen