Ændring til felt 91 og 38 Vejledningen til pensionsudbyderes indberetning af gruppelivspræmier er ajourført, således det er præciseret, at indberetning i felt 91 kun vedrører gruppelivspræmier, der er betalt af indskud på en fradragsberettiget pensionskonto - ikke fx betalt af bonus på en fradragsberettiget pensionskonto. Når gruppelivspræmie er betalt af fx bonus på en fradragsberettiget pensionskonto, skal præmien indberettes i felt 38 med indtægtsart 37.
Ændringerne skyldes, at betalte præmiebeløb, der stammer fra indskud, der er trukket i en løn hos en arbejdsgiver skal være med i grundlaget for beskæftigelsesfradrag på personens årsopgørelse, hvorimod betalte præmiebeløb, der ikke stammer fra løntræk ikke skal med i dette grundlag.
Yderligere brug af felt 200 Løntimer - som ydelsestimer Fra 1.7.2014 skal a-kasser, kommuner og Udbetaling Danmark indberette ydelsestimer for en række ydelser. Hertil bruges løntimefeltet, jf. den udvidede beskrivelse af feltet. Der udsendes særskilt bekendtgørelse om dette fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Afsnittet Feriepenge-felter Pr. 16. juni 2014 eksisterer FeriePenge.dk ikke mere - herefter benævnes ordningen Feriepengeinfo. Onlineoplysninger hos Feriepengeinfo kan herefter kun tilgås via henholdsvis virk.dk og borger.dk.
|