Dato for offentliggørelse
06 nov 2013 15:55
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Dette er version 3.1 af vejledningen - version 3.0 eksisterer ikke. Forrige version var 2.9.

I afsnittet Feriepenge-felter, er der indsat ny registreret feriekasse/feriepengeudbetaler: COOP Danmark A/S, cvr-nr. 26259495.

Satserne for fri kost og logi, under afsnittet "Personalegode-felter", er ajourført i 2013 niveau.

Vejledningen til felt 66, vedrørende pc-ordning, under afsnittet "Personalegode-felter", er udgået, da feltet udgik pr. 31.12.2012. Henvisningen til dette felt, under vejledningen til felt 20, er også fjernet.

Indtægtsarterne vedrørende forskerbeskatning er fjernet, da disse er udgået pr 31.12.2012.

Indtægtsarterne til felt 91 Gruppelivspræmie og 96 Sundhedsforsikring er fjernet, da de ikke længere kræves.

ISBN-nummer
978-87-7121-710-0