Dato for offentliggørelse
13 sep 2013 09:49
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Feriepenge
Efter anmodning fra systemudbydere og lønbureauer er den midlertidige løsning, hvor man kan indberette feriepenge/-dage til 2013 og tidligere afregningsperioder, med eller uden felt 0209, forlænget til den 13. januar 2014. Det betyder, at hvis der indberettes feriepenge/-dage til afregningsperioder før 2014 i tidsrummet fra 11. november 2013 til 13. januar 2014

-uden angivelse af record 6002 med felt 0209
-med angivelse af record 6002 med FerieKontos se-nr. (33088566) i felt 0209

så opkræver FerieKonto de angivne feriepenge hos arbejdsgiveren.

Andre angivelser af se-numre end FerieKontos se-nr. 33088566, i felt 0209 til afregningsperioder før 2014 er mulig - men behandles ikke i FeriePenge.dk. Felt 0209 bliver i overgangsperioden kun valideret for korrekt format, når indberetningen er til afregningsperioder før 2014.

Fra 2. december 2013 vil der generelt blive åbnet for indberetninger til afregningsperioder i 2014. Og der er fuld validering på feriepengefelter til afregningsperioder i 2014, som beskrevet i denne vejledning. Samme dag vil onlinedelen af rettelsen også blive åbnet

Ovenstående er tilrettet under afsnittet "Feriepenge-felter, gældende FRA 11. november 2013".

I forrige udgave af vejledningen fremgik det, at det nye felt 0209 Feriepengeudbetaler, ville være med i afstemningsmenuen og csv-filer fra 2. december 2013. Det er nu rykket frem til 11. november 2013, sammen med de nye pensionsfelter - 0090 og 0091.

Oversigt over feriekasser og deres  se-numre, der kan indberettes til eIndkomst, følger snarest.

Pensionsfelter
Som følge af afskaffelsen af fradragsret/bortseelsesret for indskud på kapitalpensionsordninger og indførelsen af nye aldersordninger, er der indført ny indberetningspligt for udbydere af aldersordninger i kombination med fradragsberettigede pensionsordninger og af kapitalpensioner. Hertil er der oprettet to nye felter - 0090 og 0091 og to nye indtægtsarter. Felterne findes under afsnittet "Særlige pensionsfelter".

De to nye felter, betyder samtidig, at punktet om indberetning af gruppeliv og sundhedsforsikring for forsikrings- og pensionsselskaber under felt 38 - AM-bidragsfri B-indkomst (med indtægtsart 37) er bortfaldet.

Indtægtsart 37, under felt 38, skal herefter kun bruges, når fagforeninger har indberettet fradrag for kontingent til AKFA-registret, inklusive præmie til eventuel gruppelivsforsikring.  

Til de to nye felter 0090 og 0091, knyttes der to nye indtægtsarter: 

0080 - Indskud til aldersordning
0081 - Indskud til kapitalpension

Csv-filer for både detail og sum fra afstemningsmenuen er tilrettet med de nye felter, der indsættes mellem felt 89 og 98.

Ændringerne implementeres i eIndkomst den 11. november 2013 til filindberetning og csv-filer fra afstemningsmenuen. Onlinedelen følger senere.

ISBN-nummer
978-87-7121-688-2