åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "K.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.
Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår henholdsvis KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges hæftelse), samt KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens hæftelse), skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænses til tiden forud for det tidspunkt, hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.
KSL § 69, stk. 1 forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i KSL § 69, stk. 3 anvendes. Se også afsnit K.3 om opkrævning.
Lønmodtagerens hæftelseLønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som restskat og restbidrag.
Selv om den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes opkrævning er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er tilfældet, kan situationer, hvor
  • det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den ansattes løn for resten af året,
  • lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige, eller
  • tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært forestående

tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse, uden at told- og skatteregionen forinden gør hæftelse gældende hos den indeholdelsespligtige.
Regionen kan yderligere pålægge en lønmodtager hæftelse for påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i tilfælde hvor dennes arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de omstridte beløb, hvis lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at der er sket indeholdelse.
Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver lønudbetaling være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11, stk. 6, 2. pkt., hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne omvendt kan fremtvinge underretningen ved skattemyndighedernes mellemkomst.

Den indeholdelsespligtiges hæftelseBetingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.
Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at det er Told?Skat, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.
Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalinger, der klart er omfattet af K § 43, stk. 1 og 2, ►jf. HRD af 8. dec. 2000 i sag nr. II 117/2000.◄ Det tillægges ikke i den forbindelse betydning, at personen, der udfører arbejdet, er momsregistreret og tillægger moms på regningen for det udførte arbejde. Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat, idet prøvelsen af, om udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige, finder sted i arbejdsgiverkontrollen og ikke i den forskudsregistrerende myndighed. Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet forsømmeligt, hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom fra told- og skatteregionen undlader at indeholde A-skat mv., jf. TfS 1999. 377 (HRD). Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning.
Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el. lign. i virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav gældende, skal indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med henblik på en eventuel ændring af indkomstmodtagerens skatteansættelse.

Fiskale repræsentanterEn person, der i henhold til KSL § 46, stk. 4 eller 5 er befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk. 1.