Opstår uoverensstemmelsen om den skattemæssige behandling af en grænseoverskridende transaktion mellem to EU-lande, kan der i stedet henvises til EF-voldgiftskonventionen, der trådte i kraft den 1. januar 1995, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 13. december 1994 (for Finlands vedkommende med virkning fra 1. maj 1999, for Østig 1. oktober 1999, ►og Sverige har tiltrådt konventionen med virkning fra 1. april 2000, jf. TfS 2000, 341).◄► I overensstemmelse med protokol af 25. maj 1999 er vedtaget en forlængelse af EF-voldgiftskonventionen i yderligere 5 år med automatisk forlængelse herefter, gældende fra den 1. jan. 2000, jf. Lov nr. 171 af 15. marts 2000◄. EF-voldgiftskonventionen omhandler foretagender samt faste driftssteder, hvorefter de fleste i praksis forekommende situationer vil være omfattet, dog ikke fysiske personer. En dansk hovedaktionærs udlån til et selskab i udlandet vil være omfattet af reglerne i SKL § 3 B, men vil imidlertid ikke kunne anses for et foretagende omfattet af reglerne i EF-voldgiftskonventionen (med mindre udlånet eksempelvis foretages i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark).
Ifølge EF-voldgiftskonventionen er landene forpligtet til at forsøge at undgå dobbeltbeskatning via en gensidig aftaleprocedure, men såfremt de ikke kan nå til en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen inden 2 år fra den dato, hvor et af foretagenderneforelagde sagen for en af de kompetente myndigheder, er de endvidere forpligtet til at nedsætte et rådgivende udvalg. Det rådgivende udvalg afgiver sin udtalelse om fordelingen af indtægter og udgifter senest 6 måneder fra den dag, hvor sagen blev forelagt udvalget. De involverede myndigheder har herefter 6 måneder til at træffe en afgørelse som ophæver dobbeltbeskatningen. Såfremt der ikke inden for denne 6 måneders periode opnås enighed om fordelingen af indtægter og udgifter, bliver det rådgivende udvalgs udtalelse endelig.
Spørgsmålet om, hvorvidt armslængdeprincippet er blevet overholdt i forbindelse med en skattemæssig korrektion, skal indbringes for den kompetente myndighed i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Told- og Skattestyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark. Sagen skal være indbragt senest 3 år efter, at foretagendet har fået første underretning om transfer pricing reguleringen, jf. artikel 6 i EF-voldgiftkonventionen.
Ifølge EF-voldgiftkonventionens artikel 5 skal skattemyndighederne give et foretagende underretning om en regulering i god tid for at give foretagendet lejlighed til at underrette det andet foretagende, således at dette får mulighed for at underrette den anden kontraherende stat. Et dansk foretagendes reaktion på en udenlandsk skattemyndigheds regulering skal således indbringes for Told- og Skattestyrelsen inden 3 år efter at det danske foretagende har fået underretning om den påtænkte regulering. I de fleste tilfælde vil overholdelsen af denne tre-års frist formentlig ikke volde problemer, men i tvivlstilfælde kan man tage udgangspunkt i, hvornår det udenlandske foretagende har fået besked, og derefter gå ud fra denne dato med tillæg af eksempelvis en uge. 
Gennemføres en regulering af et foretagende i et andet EU-land, og afviser den danske skattemyndighed en korresponderende nedsættelse, skal den skattepligtige ved henvendelsen til Told- og Skattestyrelsen tilkendegive, at proceduren efter EU-voldgiftskonventionen ønskes iværksat, hvis den skattepligtige ønsker at sagen behandles under konventionens regler. Herved opnås, at de kompetente myndigheder er bundet af konventionens fristregler, samt kravet om nedsættelse af et rådgivende udvalg hvis de kompetente myndigheder ikke opnår enighed. Anmodning om sagens behandling under EF-voldgiftskonventionen kan dog også fremsættes på et senere tidspunkt inden 3-års fristens udløb.