Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 24. oktober 2001) --- |
SKM2001.540.LR | Fornyet sambeskatning - omlægning af regnskabsår (15. november 2001) |
|
Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning
ophævet, tillades normalt ikke.
Ansøgning om tilladelse til fornyet sambeskatning forelægges Ligningsrådet.
Da der ikke er nogen administrativ klageinstans for sådanne afgørelser,
kan afslag på ansøgning om fornyet sambeskatning alene indbringes for
domstolene.
Hvis afbrydelse af sambeskatningen er sket ved et koncerninternt salg, kan der normalt
ikke forventes tilladelse til fornyet sambeskatning, jf. TfS 1998, 335 samt TfS
1998, 342
Derimod har Ligningsrådet givet tilladelse til fornyet sambeskatning, hvor
såvel afbrydelsen som genetableringen af sambeskatningen efter en konkret vurdering
er anset for at være forretningsmæssigt begrundet. Som eksempel herpå
kan nævnes TfS 1998, 340, hvor et eksternt salg af koncernmoderskabet midt
i regnskabsåret blev anset for forretningsmæssigt begrundet. Tilsvarende
vedrørende medarbejderes midlertidige køb af aktier, jf. TfS 1998, 336
og TfS 1998, 339. Se endvidere TfS 1998, 338, hvor der blev givet tilladelse til
fornyet sambeskatning, da ejerbetingelsen havde været afbrudt på grund
af rekonstruktion af insolvente selskaber.
►Se også TfS 2000, 1001 hvor Ligningsrådet fandt at der var tale om en fornyet sambeskatning - og ikke ny sambeskatning. Ligningsrådet imødekom herefter ikke ansøgningen om tilladelse til fornyet sambeskatning, da der ikke var dokumentation for, at ophøret af den oprindelige sambeskatning var forretningsmæssigt begrundet.
◄