Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt arbejde
i tjenesteforhold under ophold uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne
og Grønland.
Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og
i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, fx handels-
og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende,
er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil fx langturschauffører,
der er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel
mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd. 76.739.
Som
anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er
erhvervet under ophold uden for riget.
Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark,
som ikke kan anses for nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet
af den nedenfor under
D.C.2.4 (42-dagesreglen)
anførte varighed, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33
A kan ikke påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig
karakter.
Udlandsopholdet anses ligeledes for afbrudt, hvis der under ophold i Danmark oppebæres
arbejdsløshedsunderstøttelse.
Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder
sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kortere varende kursus,
der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet, anses
udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt, såfremt de
under
D.C.2.4 anførte betingelser
er opfyldt. Den godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse,
kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget, og
den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33 A.