Udover de personlige skatter mv. omfatter bestemmelserne eftergivelse af ikke-afregnet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag/særlig pensionsbidrag jf. opkrævningslovens § 15, jf. KSL § 73 D.
Efter OPKL § 15 omfatter bestemmelserne også eftergivelse af moms, told, punktafgifter, renter, gebyrer og administrative bøder. Eftergivelse af andre skyldige beløb til det offentlige jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love henviser ligeledes til OPKL § 15.
I henhold til § 27 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivisering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige, samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) er § 21 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ophævet. Det fremgår nu af lovens § 24, stk. 5, at RIM kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven. Se øvrigt SKM2006.88.SKAT.
Der er ved
lov nr. 510 af 7. juni 2006 om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld sket en forenkling af reglerne om eftergivelse i forhold til
lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998 med senere ændringer.
Lovændringen betyder følgende ændringer på studiegældsområdet:
Den periode, der skal gå, før en låntager kan ansøge om eftergivelse nedsættes fra 12 til 9 år. Perioden regnes fortsat fra det tidspunkt, hvor
- låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse,
- låntager har påbegyndt tilbagebetalingen af gælden, eller
- tilbagebetalingspligten er indtrådt efter lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statsgaranterede studielån.
Muligheden for en forhåndstilkendegivelse efter 9 år fra uddannelsens afslutning mv. om eftergivelse på et senere tidspunkt bortfalder. Til gengæld nedsættes fristen for ansøgning om eftergivelse tilsvarende.
Bestemmelsen i lovens § 16, stk. 4, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden er bundet til at følge en forhåndstilkendegivelse om eftergivelse, når afgørelsen om eftergivelse skal træffes på et senere tidspunkt, ophæves i konsekvens af bortfaldet af muligheden for opnåelse af en forhåndstilkendegivelse.
Der gives nu mulighed for at genoptage en afgørelse om eftergivelse af studiegæld, hvis låntagers indkomstforhold forringes væsentligt, også selvom forringelsen sker efter udløbet af den 15-årige tilbagebetalingsperiode. Det kan være tilfældet, hvis tilbagebetalingsperioden er forlænget ud over 15 år.
Genoptagelse af en afgørelse om eftergivelse af studiegæld på grund af væsentligt forringede indkomstforhold træffes efter de nugældende regler. Dette hænger sammen med, at begrænsningerne i muligheden for genoptagelse af afgørelse om eftergivelse af studiegæld i øvrigt foreslås ophævet. Herefter vil alle afgørelser i genoptagelsessager skulle træffes efter nugældende regler.
Der er endvidere mulighed for at få genoptaget en tidligere afgjort ansøgning om eftergivelse efter tidligere gældende regler.
Ved bekendtgørelse nr. 917 af 22. august 2006 om eftergivelse af studiegæld er der fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om eftergivelse af studiegæld, tilbagebetaling af studiegæld og klageadgang.
Ansøgning om eftergivelse af studiegæld sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden på særlige ansøgningsskemaer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede ansøger om oplysninger og dokumentation, som er nødvendig for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos pengeinstitutter og Økonomistyrelsen indhente de oplysninger, som er nødvendige for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld.
Hvis ansøger ikke opfylder betingelserne for en hel eller delvis eftergivelse af studiegælden fortsætter tilbagebetalingen af studiegælden på de vilkår, der oprindeligt er aftalt med pengeinstituttet, Økonomistyrelsen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den del af studiegælden, der ikke eftergives, skal tilbagebetales til restanceinddrivelsesmyndigheden med en fast månedlig ydelse, der skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest den første i hver måned. Betaling til et pengeinstitut senest den første i måneden vil dog være rettidig betaling.
Den del af studiegælden, som ikke eftergives, forrentes ikke.
Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter som udgangspunkt størrelsen af de månedlige ydelser på baggrund af låntagers indkomstforhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog uanset låntagers indkomstforhold forlange studiegælden tilbagebetalt inden for en rimelig periode.
Hvis en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i et rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller til ansøgers indkomster, kan restanceinddrivelsesmyndigheden forlænge tilbagebetalingsperioden for studiegæld ud over 15 år.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give henstand med tilbagebetalingen af den del af studiegælden, der ikke eftergives, når ansøgers indkomstforhold forringes væsentligt, og en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller ansøgers indkomster.
Hvis låntager ikke overholder den tilbagebetaling, som er fastsat, anses gælden for misligholdt og vil blive søgt inddrevet efter de gældende regler herom. Gælden forrentes i så fald med en årlig rentesats svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling.
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren medhold, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse i klagesagen.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren delvist medhold, skal restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig oplyse klageren om, at klagen kan fastholdes, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden får besked herom inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse i klagesagen.
Hvis den oprindelige afgørelse ikke ændres, eller hvis klagen fastholdes, sender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten, som træffer den endelige administrative afgørelse i klagesagen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2006.