| Der blev ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 og lov nr. 1063 af 12. december 1996 gennemført en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser. En del af disse ændringer har virkning fra 1. april 1999:
- Der indføres en fælles godtgørelsessats for alle lande. Den fælles sats svarer til den nuværende sats for Danmark. Satsen indføres frem til år 2001 ved gradvist at nedsætte de satser for udlandet, der er højere end den fælles sats.
- Særreglerne for fagforeningsfunktionærer, tillidsmænd og handelsrejsende bortfalder.
- Udgifter til logi kan kun dækkes skattefrit efter regning.
- Udgifter ved endagsrejser uden overnatning kan kun dækkes skattefrit efter regning.
- Der indføres en tidsbegrænsning på tre måneder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i Danmark og på seks måneder, hvis arbejdsstedet er i udlandet.
- 28-dages-reglen om nedsættelse af satserne bortfalder.
1.I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5-9, og § 9 E, stk. 3, § 2 i lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven, samt skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, har Ligningsrådet for tidsrummet 1. april - 31. december
1999 fastsat følgende:
2.Befordringsgodtgørelse:
2.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb :
- kørsel indtil 12.000 km årligt 2,48 kr. pr. km.
- kørsel udover 12.000 km årligt 1,39 kr. pr. km.
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
2.2.Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men medregnes ved indkomstopgørelsen.
2.3.Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
2.3.1.Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C. Lønmodtagere som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.
2.4.Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
3.Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for merudgifter ved rejse:
3.1.Rejse med overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.
Varighed for skattefri godtgørelse: der kan udbetales skattefri godtgørelse i højst 3 måneder, når den midlertidige arbejdsplads er i Danmark og i højst 6 måneder, når den midlertidige arbejdsplads er i udlandet.
3.2.Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales:
3.2.1.For rejser under 24 timer.
3.2.2.For rejser uden overnatning.
3.2.3.Når den ansatte er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, eller modtager ydelser efter ligningslovens § 7 r eller § 7 K.
3.2.4.Til dækning af logi. Arbejdsgiveren kan dog dække udgifterne hertil som udlæg efter regning eller stille frit logi til rådighed.
3.2.5.Til dækning af fortæring hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.
3.2.6.Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, se punkt 6.
Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
3.2.7.Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.
Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.2.
4.Maksimale rejsegodtgørelser.
4.1.Danmark
4.1.2.For rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales 271 kr. pr. døgn og 11,30 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
4.2.Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.2.1.For rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales
- for Færøerne: de danske satser.
- for Grønland: 360,00 kr. pr. døgn og 15,00 kr. pr. påbegyndt time for
- tilsluttende rejsedage.
- for andre lande: satserne er anført i bilag 1.
4.2.2.Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 % af satsen for fortæring.
For de i pkt. 5. nævnte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 30 % af den for dem gældende sats.
4.3.Reduktion af satserne.
4.3.1.Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.
Døgnsatserne for godtgørelserne efter pkt. 4.1. og 4.2. reduceres med 15 %, 30% og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
Reduktion skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.
5.Særregler for bestemte erhvervsgrupper.
5.1.Langturschauffører
Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 271 kr. pr. døgn.
5.2.Turistchauffører.
Ved rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 150 kr. pr. døgn.
Ved rejse med overnatning i Danmark kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 75 kr. pr. døgn.
5.3.Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)
I stedet for godtgørelser efter pkt. 4.2.1. kan der skattefrit udbetales følgende godtgørelser for rejse til udlandet (herunder Færøerne og Grønland) med overnatning efter Statens / Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %. Beløbet reduceres med 1/3 af forskellen mellem beløbet og 271 kr.
6.Fradrag.
6.1.Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse
6.1.1.Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.
6.1.2.De under punkt 5.3. nævnte ansatte kan for rejser til udlandet med overnatning fradrage det beløb, hvormed enten Ligningsrådets satser for 1988 uden tillæg af 30 % eller de under pkt. 4 nævnte satser overstiger den udbetalte godtgørelse.
6.1.3.Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag.
6.1.4.Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for godtgørelse efter pkt. 4.2.2.
6.1.5.Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter foretage fradrag med de under pkt. 4. og 5. nævnte satser for rejse i udlandet, jf. ligningslovens § 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.
6.2.Fradrag for arbejde i udlandet.
6.2.1.Udlandssatsfradrag.
Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.3., pkt. 5. eller pkt. 6.1.3. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til fortæring med satserne i pkt. 4.2.1.
Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.
Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, at arbejdet har været forbundet med merudgifter, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.
6.2.2.Udlandsstandardfradrag.
Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1., og som har haft et uafbrudt ophold i udlandet på mindst 60 døgn, kan, uden dokumentation, som udlandsfradrag fratrække de i pkt. 6.2.3. nævnte beløb til dækning af andre merudgifter.
Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
6.2.3.Eksportmedarbejderfradrag.
Eksportmedarbejdere omfattet af ligningslovens § 9 E, stk. 2, som har haft et uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder eller som har haft ophold i udlandet af en sammenlagt varighed på mindst 100 døgn i indkomståret, kan uden dokumentation fratrække 55 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført udenfor Vesteuropa til dækning af andre udgifter, selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse efter pkt. 4 eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1.1. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
Ved Vesteuropa forstås Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor
liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.
6.3.Fradrag efter pkt. 6.1. og pkt. 6.2. kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Lønmodtageres fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.100 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
7.Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1999. Samtidig ophæves TS cirkulære 1998-35.
Frantz Howitz
Finn Thrysøe
|